• Klare procedurer for håndtering af sager
• Hvem kan man henvende sig til, hvordan, hvornår?
• Hvad er de ansvarliges specifikke roller?
• Procedurer for undersøgelse af problemet –og hvem der undersøger
• Hvad sker der med personer som fortsætter med at udøve gentagne negative handlinger?
• Opfølgning og evaluering
• Individuelle indsatser
• Støtte til personer, der har været udsat for gentagne negative handlinger (rehabilitering, tilbage til arbejde)
• Støtte til personer, som er blevet udpeget som udøvere af negative handlinger

• at tale ordentligt til andre –selv når vi er frustrerede eller vrede
• at vi ”går tilbage til en fuser”, når vi falder i!
• at vi handler konstruktivt, når vi er vidne til f.eks. en negativ tone, sladder, konflikter eller mobning
• ikke selv at deltage
• at gribe konstruktivt ind –f.eks. ved at påtale tonen eller forsøge at hjælpe med løsning af uenigheden/konflikten

1. Hvilke nye tiltag og veletablerede praksisformer i klinisk uddannelse (praktik) er med til at skabe:
   1. bedre sammenhæng i patientforløb
   2. øget tværprofessionelt samarbejde
   3. øget tværsektorielt samarbejde
   4. mere borger/patientinddragelse.
      
      
2. Kan der identificeres barrierer i den eksisterende kliniske uddannelsespraksis (praktik), der vanskeliggør (udfordrer) arbejdet med de studerendes udvikling af kompetencer i forhold til:
   1. bedre sammenhæng i patientforløb
   2. øget tværprofessionelt samarbejde
   3. øget tværsektorielt samarbejde
   4. mere borger/patientinddragelse
      
      
3. Hvilke tiltag fremmer de studerendes oplevelse af sammenhæng mellem kliniske og teoretiske uddannelseselementer?  

• Fase 1 har fokus på syntetisering af eksisterende viden, undersøgelse og analyse, og indeholder 1) et desk study med fokus på eksisterende forståelser af sammenhæng, samt 2) en pilotundersøgelse af to uddannelser.
  
  
• Fase 2 tager afsæt i første fase. Empirisk undersøgelse af de øvrige 6 sundhedsuddannelser gennemføres, samt survey med alle 8 uddannelsers 2. årsstuderende.
  
  
• Fase 3 har fokus på udvikling af modeller, der kan løfte uddannelseskvaliteten og sammenhængen mellem teoretisk og klinisk uddannelse og implementering i hele sektoren. 

The book is a book on in-depth hermeneutic methodology, its theoretical foundations and application in specific empirical studies. Two of its international authors, prof Thomas Leithäuser and prof Lynn Froggett (tbc) will briefly present their contributions and Henning Salling Olesen will draw up the aim of the book. A couple of “critical friends” from inside our department will be invited to comment the book from their perspective.

So far a usual book launch. After approximately one and a half hour we will invite to a group discussion around drinks and snacks about the presentations and their perspectives for research in the department and not least the profile of our education programs in the forthcoming re-structuration.

As the title indicates the methodology has a heritage from Critical Theory and psychoanalysis. But its rationale is to develop a problem oriented, empirical research into mundane societal domains like education, organization, professions, social institution, focusing on the subjective dimensions of social practice. Only a few researchers at RUC are inspired by psychosocial approaches, and the book is one of the results of our engagements in international networks. The fact is that RUC does not have a substantial psychosocial research tradition in spite of the fact that several of our education programs and research strongholds do address exactly those types of areas. We will invite to a discussion about the relevance of psycho-social approaches.

Mark the date!