Foto: Bo Thorning (FabLab) og Niels Hilfling

Jeg ønsker jer alle hjertelig velkommen tilbage fra sommerferien til efterårssemesteret 2020. I august og september fortsætter arbejdet med kandidatreformen i en detaljeret planlagt proces, hvor mange uddannelsesmiljøer kommer til at tale sammen for at afklare evt. samarbejdsmuligheder og snitflader mellem uddannelser, og hvor de enkelte uddannelsesforslag vil blive skærpet og kvalificeret. I oktober vil RUC’s bestyrelse beslutte det fremtidige kandidatuddannelsesudbud (se indlæg fra Camilla Schmidt vedr. kandidatuddannelsesreformen). 

 

Efterårssemesteret vil fortsat være præget af Corona og den usikkerhed, vi nok alle oplever: Vil udviklingen gå i retning af yderligere normalisering, eller vil der ske en fastholdelse eller udvidelse af restriktionerne for fysisk samvær? RUC har udviklet beredskab for forskellige tænkelige scenarier, som gør, at vi kan håndtere eventuelt skærpede udfordringer. Vi håber, at vi kan fastholde glæden ved at møde kolleger og studerende i det fysiske rum og i det direkte menneskelige nærvær, men en del møde- og undervisningsaktivitet vil fortsat foregå via Teams og Skype. Vores eget bidrag til at reducere smitterisikoen er dels at overholde de adfærdsregler, som er udstukket af sundhedsmyndighederne og af RUC’s Corona-beredskab, og dels at gøre studerende og kolleger venligt opmærksomme på at overholde afstandskravene.

 

På det sidste personalemøde før sommerferien varslede jeg, at vi ville bestræbe os på at holde en personalefest i august måned, som erstatning for den fest, vi ikke havde mulighed for at holde i juni. Med de nuværende Corona-regler ser vi os desværre endnu engang nødsaget til at udskyde den festlige samling af hele instituttet. Der vil være mulighed for at holde tiltrædelsesforelæsninger, ph.d. forelæsninger, jubilæer og fratrædelsesarrangementer, men med begrænsninger i deltagerantal. Denne type arrangementer vil blive gennemført, men det vil være nødvendigt med tilmelding, så deltagertallet kan reguleres.

 

I dette nummer af nyhedsbrevet vil jeg komme ind på de seneste tal for optag af studerende til IMT, knytte nogle kommentarer til den ’mediestorm’, RUC har været udsat for, og fortælle lidt om, hvad det betyder, at RUC nu er blevet partner i ’European Reform University Alliance’ (ERUA).

HumTek forventer at optage ca. 300 studerende i år. Det er ca. 40 mere end sidste år. Med flytningen af HumTek til 0.81, 08.2 og ca. 2/3 af 09.2 bliver det muligt at etablere tre huse, som hver især skal rumme færre studerende end tidligere. Det vil være en fordel for studiemiljøet, at husene på HumTek nu får samme størrelse som på SamBach og HumBach. Med den nye placering af FabLab i 09.1 i flotte og funktionelt nyindrettede lokaler bliver det også muligt at etablere et bedre samvirke mellem HumTek og FabLab end tidligere.

 

Kandidatuddannelserne har samlet modtaget ja-tak til optagelse af 454 studerende, hvilket er stort set det samme som i 2019 og lidt flere end i 2018. Antallet af ja-tak fordeler sig mellem fag/uddannelser med fremgang og fag/uddannelser med tilbagegang. Geografi, Plan, By, Proces, NUPS, Spatial Designs and Society, Pædagogik og Uddannelsesstudier, Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier samt TekSam har varierende grader af fremgang, mens Arbejdsliv, Datalogi, Informatik, Psykologi, Social Entrepreneurship and Management og Sociale Interventionsstudier har varierende grader af tilbagegang. For Psykologi var dette forventeligt på grund af adgangsbegrænsningen. På nogle fag- og uddannelser er frem- eller tilbagegangen relativt markant, mens udviklingen på andre fag- og uddannelser udtrykker en bevarelse af status quo med ændringer i antallet af studietilmeldinger i intervallet mellem +5 og –5%.

 

Hvis relationen mellem antallet af aktuelt tilmeldte og registrerede studerende pr. 1. oktober kommer til at modsvare relationen de senere år, betyder dette, at instituttets STÅ indtjening fra nye studerende vil være lidt bedre i e2020/f2021 end i e2019/f2020.

 

De fleste af Instituttets masteruddannelser har et fint ansøgertal og optag i 2020. Master i Organisationspsykologi og Master i Projekt- og Forandringsledelse har begrænset optag. Begge har meldt fuldt hus og været nødt til sende afslag til ansøgere. Master i Uddannelse og Læring har haft et jævnt stigende optag de seneste år, mens Turistføreruddannelsen har haft en mindre nedgang. Master i Sundhedsfremme har desværre haft et så lavt ansøgertal i 2020, at opstart er blevet udskudt til foråret 2021. På sundhedsområdet har instituttet indgået en samarbejdsaftale med Region Sjælland om kompetenceudvikling af sundhedspersonale. Vi forventer, at aftalen vil kunne bidrage til at styrke vores efter- videreuddannelsesaktivitet markant og herunder Masteruddannelse i Sundhedsfremme.

 

I Politiken den 11. august leverede Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv en kritik af RUC, der hovedsageligt fokuserer på optag, fagligt niveau og beskæftigelse. RUC er gået aktivt ind i den efterfølgende mediedebat. Overordnet har linjen været, at RUC ikke går efter at benægte, men at fortælle, at vi er bevidste om udfordringerne og arbejder aktivt med dem. Men også at vise proportionerne i f.eks. det med optaget (som har ligget stabilt i de sidste 5 år, med et år hvor RUC endda tog et spring, mens andre ikke gjorde), og at fremhæve, at RUC ikke har ledige pladser på de to store hovedområder: HumBach og SamBach, fordi der er stor søgning. RUC lægger i kommunikationen også vægt på, at vi som universitet kan noget særligt, og at vi arbejder målrettet på at blive endnu bedre til det.  

 

I Universitetets Nyhedsbrev, som blev udsendt fredag den 14 august, var vedlagt orienterende materiale til alle medarbejdere vedr. den eksterne kommunikation. RUC’s svar på kritikken har fulgt nogenlunde følgende linjer:

RUC er gennem tiden blevet udråbt til at være et marxistisk munkeuniversitet, en sandkasse, erhvervslivets darling og aktuelt et universitet, der har udfordringer med kvalitet og beskæftigelse. Der er altid en sandhed i disse udsagn, men også modifikationer. Som jeg ser det, arbejder RUC meget aktivt med at udvikle universitetets uddannelser i retning af højere akademisk kvalitet, øget attraktivitet for de studerende og en øget beskæftigelsesorientering, der ikke går på kompromis med de akademiske ambitioner. Kandidatuddannelsesreformen er et af svarene. Som jeg ser det, bliver der også behov for at udvikle bachelormodellen, et udviklingsarbejde som gerne må sættes i gang i starten af 2021. Vi kan forvente, at kritikkere af RUC vil skærpe tonen (senest i Berlinske Tidende den 24. august), men RUC har også mange nære samarbejdspartnere, som gerne vil støtte universitetet i den offentlige debat. 

 

RUC har i løbet af sommeren modtaget den meget glædelige nyhed, at Europa-Kommissionen har udvalgt European Reform University Alliance (ERUA) til at modtage en treårig bevilling på ca. 50 millioner kr. og få titel af ”European University”. Alliancen udgøres af RUC og fire andre reformuniversiteter i Europa: Université Paris 8 (Frankrig), Universität Konstanz (Tyskland), New Bulgarian University (Bulgarien) og The University of the Aegean (Grækenland). Efter tre år (pilotfase) kan der søges om en bevilling på yderligere fem år.

 

Etableringen af Europæiske universiteter er et EU initiativ, der blev indledt sidste år med udpegning af 17 universitetskonsortier og fulgt op i år med udpegning af yderligere 24 konsortier på baggrund af 64 ansøgninger.

 

Som Europæisk Universitet skal konsortierne udvikle en langsigtet fælles strategi for uddannelse og om muligt også for innovation og forskning. En fælles vision skal fremme bæredygtigt samarbejde på alle niveauer, på tværs af aktiviteter, og hvor de enkelte institutioners styrkepositioner udnyttes bedst muligt.

 

Europæiske Universiteter skal bygge på en forståelse af et fælles campus, hvor mobilitet blandt personale og studerende skal kunne foregå uden hindringer. Blandt andet skal studerende inden for fælleskabet kunne sammensætte deres studie uafhængigt af geografi.

 

Europæiske Universiteter skal fungere som fyrtårne. De skal sætte excellence i højsædet og være drivkræfter for europæisk uddannelses attraktivitet og konkurrencedygtighed.

 

Den samlende vision for ERUA er funderet i de deltagende institutioners identitet som reformuniversiteter med fokus på tværfaglighed, samfundsengagement og pædagogisk innovation:

“We share a vision of universities as creative spaces, an awareness of the power of experimental approaches, and an understanding of the promises of diversity. To address the challenges and problems of today and prepare for the challenges of the future, we want to bring together academics from all areas of Europe and students from the top down to the bottom socio-economic deciles, from rural and urban settings, from local and global backgrounds. Together we aim to contribute to shaping a more just, open and inclusive society.”

 

Det er EU-kommissions intention, at forskningsdelen skal styrkes fremadrettet. ERUA har allerede nu modtaget et call til godkendte europæiske universiteter på yderlige 2 mio. € fra Horizon programmet, der skal benyttes til at udvikle forskningssamarbejdet inden for alliancen. Pengene gives på dette tidspunkt ikke til konkrete forskningsprojekter, men til at få etableret en struktur og en strategi for fremtidigt forskningssamarbejde. Det forventes desuden, at godkendte europæiske universiteter vil blive sikret adgang til særligt øremærkede forskningsmidler af betydeligt omfang under EU-Kommissionens kommende rammeprogram for forskning og innovation, ”Horizon Europe” (2021-2027).

 

 

Alle kontorer er indrettet så afstandskravene kan efterleves. Man skal dog være opmærksom på, at forholdene undertiden kan forbedres, ved ændret placering af arbejdsborde og andre møbler. Bed instituttets sekretariat om hjælp – hvis nødvendigt.  

 

I de administrative kontorer på IMT skal man være opmærksom på, at der typisk højest må være 2 gæster – og at man ikke må placere sig tæt ved kollegaens skrivebord.  

 

Hjemmearbejde vil også i månederne fremover være et vigtigt redskab – og det er aftalt, at alle administrative medarbejdere kan arbejde hjemme to dage om ugen i resten af 2020. Alle kan træffes i arbejdstiden på SKYPE, TEAMS, TELEFON eller mail – og det vil af de respektive kalendere fremgå, når der er tale om hjemmearbejdsdage. Arbejdet i sekretariatet tilrettelægges så der på langt de fleste tidspunkter vil være bemanding på RUC.    

 

Der er fortsat grund til at fremme afstand for at hindre smittespredning. Samtidig med at det er muligt at afholde fysiske møder – opfordres således til at der i væsentligt omfang gøres brug af digitale møder – når det er muligt og hensigtsmæssigt. Herved dæmpes ikke blot trængslen på campus – men også i den kollektive trafik. Kravene til afstand ved fysiske møder indebærer også, at det kan være vanskeligt at finde tilstrækkeligt store lokaler til fysiske møder. Endelig ønskes lokalerne i videst muligt omfang benyttet til undervisning, vejledning og projektarbejde.  

 

På IMT har institutledelsen besluttet, at møder i instituttets tværgående råd og udvalg i udgangspunktet gennemføres digitalt i resten af 2020.    

 

Vi vil i de kommende måneder opleve behov for stadigt flere hybridmøder: møder hvor nogle deltagere er på campus – andre er hjemme eller på andre lokationer.  

 

Denne mødeform kan for så vidt godt håndteres af TEAMS – dog langt bedre ved at tilføje et redskab, der hedder ZOOMBAR: med kamera og mirkofon, der peger mod den talende i lokalet – og zoomer ind. Redskabet installeres i en række møderum, m.v. – ligesom IMT har bestilt 5 sæt, der kan lånes i sekretariatet (når leveret).    

 

Nogle personer er i øget risiko for at få alvorlig sygdom, hvis de smittes med corona. Hvis du er i øget risiko, skal du følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger om øget afstand, mundbind mv. I særlige situationer kan universitetet beslutte, at alle deltagere i en konkret aktivitet skal bære mundbind for at tage særligt hensyn til en eller flere deltagere i aktiviteten (studerende, undervisere og andet personale), der kan være i øget risiko for alvorligt forløb med COVID-19. Medarbejdere kan rette henvendelse til deres nærmeste leder med henblik på at få vurderet, om en given situation er af en sådan særlig karakter. Studerende skal rette henvendelse til stud-corona@ruc.dk   

 

 

 

Efterårssemesteret vil, ligesom forårssemesteret, være præget af retningslinjerne for håndtering af risiko for smittespredning og smitteopsporing vedrørende covid 19. Dog kan vi dette semester se frem til at kunne komme betydeligt mere på campus.

 

Den 3. juli modtog RUC de seneste retningslinjer for fase 4 i den gradvise genåbning, som danner grundlag for (om)planlægningen af efterårets undervisning. Udgangspunktet for tilpasningen af planlægningen har været, at så meget undervisning som muligt skulle afholdes på campus inden for gældende retningslinjer. Uddannelsesberedskabet udarbejdede følgende principper:

 

 

Det nye i retningslinjerne var, at afstandskravet kan fraviges ved hold på under 30 personer, som ikke er del af andre hold, hvor afstandskravet fraviges. Ved at gøre brug af denne mulighed, hvor det kan lade sig gøre, har det været muligt at fastholde en del aktiviteter på campus.

 

Alligevel vil mange af jer opleve, at jeres aktiviteter ikke kan gennemføres som normalt. Enten fordi det lokale, som i plejer at have, ikke er stort nok og undervisningen må flyttes et helt andet sted hen. Eller fordi dele af undervisningen alligevel må gennemføres som digital undervisning, enten helt digitalt eller som forskellige former for hybridundervisning. Mange har nok også oplevet, at den dialog der normalt er mellem planlæggere og undervisningsansvarlige har været sparsom, fordi planlæggerne har måttet se bort fra normale principper og har skullet løse en særdeles kompleks opgave.

 

Den endelige planlægning bliver meldt ud d. 24. august til studerende og undervisere på study.ruc. Det er langt senere end vanligt, men skyldes altså den komplekse opgave.

 

Vi kan alle komme i en situation, hvor vi får henvendelser fra studerende, som kan være smittede med covid, er angste for at blive smittede eller er usikre på, hvordan de skal forholde sig i forskellige situationer.

 

Først og fremmest er det vigtigt at kommunikere til studerende, at planlægningen af aktiviteter følger myndighedernes retningslinjer. Således er al planlægning sket ud fra det hensyn at mindske smittespredning og sikre mulighed for smitteopsporing. RUC har desuden udarbejdet retningslinjer for adfærd på campus som, hvis de følges af os alle, betyder at vi kan færdes sikkert på campus både før, under og efter undervisningen.

 

 

Når i får henvendelser fra studerende skal i henvise dem til siden Corona FAQ for studerende - (https://intra.ruc.dk/for-ansatte/for-studerende/student-hub/corona-faq-for-studerende) 

 

Her findes svar på de fleste spørgsmål. Prøv ikke at afklare spørgsmålene selv, men henvis dem til denne mailadresse: stud-corona@ruc.dk

 

Studerende opfordres til at kontakte underviser/vejleder, hvis de bliver smittet. Hvis i bliver bekendt med, at en studerende er blevet smittet med covid, skal i kontakte RUC’s corona-koordinator corona-koordinator@ruc.dk 

 

Arbejdet med kandidatreformen er gledet ind i fase 2, hvor uddannelsesforslagene skærpes mhp UL’s endelige beslutning om det fremtidige uddannelsesudbud d. 21. oktober (fremsendes til SN-behandling senest 27. september). Ved UL-seminaret d. 2. juli blev det foreløbige udbud af uddannelsesforslag drøftet mhp at afklare tværgående spørgsmål om uddannelsesforslagene er tilstrækkeligt klart profilerede i forhold til hinanden, om de har tydeligt forskelligt arbejdsmarked og kan tiltrække bachelorstuderende fra såvel RUC’s egne bacheloruddannelser som fra andre universiteter og professionsuddannelser. På baggrund af drøftelserne ved seminaret udpegede UL en række opmærksomhedspunkter og spørgsmål, som nogle forslagsstillere er blevet indkaldt til dialogmøder for at svare på.

 

Dialogmøderne har som formål at afklare spørgsmål af overordnet strategisk og tværgående relevans. Det drøftes, hvordan beslægtede uddannelser kan blive distinkt forskellige og rette sig mod forskellige arbejdsmarkeder. Møderne tager afsæt i spørgsmål stillet af UL og skal munde ud i nogle svar på de spørgsmål og opmærksomhedspunkter, som UL har adresseret. Møderne går godt. Og selvom de ikke er tænkt som udviklingsmøder, men snarere som afklaringsmøder, så vil diskussionerne og konklusionerne alligevel kunne udgøre et godt grundlag for videre udvikling. Ting som i første omgang har fremstået utydelige, bliver skærpede ved møderne.

 

Den videre proces indebærer at alle forskningsmiljøer og forslagsstillere har forskellige behov for understøttelse og opbakning fra uddannelsesadministrationen og fra ledelsen. Derfor vil de enkelte forslagsstillere modtage særskilt henvendelse fra uddannelsesgruppen mhp at tilrettelægge den bedst mulige udviklingsproces frem mod afleveringsfristen.

 

Frem mod deadline for indsendelse af endelige forslag, er det særligt vigtigt at have fokus på uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans, impact for samfundet og for mennesker, studenterattraktion og forudsætningskrav, samt forskningsgrundlag.

 

Arbejdet vil blive fremlagt ved personalemøder, kvalificeret ved studienævnsmøder og institutrådsmøde. Men først og fremmest vil arbejdet foregå, som det allerede gør, i fagmiljøerne og blandt kolleger. Selvom vi har holdt sommerferie, synes udviklingsarbejdet og drøftelserne mhp at skærpe profiler, stille kvalificerende spørgsmål og afsøge interessenters umiddelbare tilbagemelding at have været i fuld gang. Udviklingen af gode kandidatuddannelser ligger alle på sinde. 

 

Igen i år har vi ved IMT gennemført sommersuppleringskurser i videnskabsteori og kvalitativ eller kvantitativ metode. Beståelse af kurserne er en forudsætning for endelig optagelse på den ansøgte kandidatuddannelse for en række ansøgere til uddannelser på IMT. I alt har 195 ansøgere gennemført et af de tre suppleringskurser. I år har flere (i alt 61) personer end vanligt gennemført det internationale forløb, færre (i alt 47) personaler har gennemført det kvalitative kursus, mens samme antal som vanligt (i alt 84) personerne har gennemført kurset i kvalitativ metode.

 

Det nye i år har været, at kurserne er blevet gennemført med forskellige elementer og omfang af brug af digital understøttelse. Det engelsksprogede kursus med mange deltagere fra mange forskellige lande, er blevet gennemført helt online. Luise Li Langergaard og Tatiana Fogelman har således gentænkt og omlagt hele kurset så de har gennemført kursets mange aktiviteter både synkront og asynkront gennem hele forløbet. Såvel kurset med kvalitativ metode, som kurset med kvantitativ metode, har arbejdet med forskellige varianter af tilstedeværelse, hybridundervisning som såvel synkron og asynkron vejledning. På det kvalitative kursus har Søs Bayer, Ulla Ambrosius og Fina Lewenhaupt Vilholm gjort sig erfaringer både med omfattende brug af asynkron og skriftlig kommunikation med deltagerne. Ved det kvantitative kursus har Pelle Korsbæk Sørensen, Vibeke Pihl og Rune Wingård især benyttet sig af muligheden for hybrid undervisning, samt synkron og klyngebaseret vejledning online.

 

Vi glæder os til at kunne byde de mange deltagere velkommen på campus, når de tager hul på deres kandidatuddannelse. 

 

Fra 1. september har RUC ikke længere aftale med kun én leverandør af oversættelse og sproglig revision. Instituttet vil derfor – i samarbejde med forskere udarbejde en oversigt over leverandører af disse ydelser – således at det bliver enkelt og overskueligt at knytte kontakt til relevant samarbejdspartner. 

 

 

Fra efterårssemesteret rokerer en række faglige miljøer på IMT:  

Instituttets sekretariat og RUC CAMPUS-service bistår ved flytningerne. 

 

Der er igen i 2020 foretaget en beregning af forskningsbaseringen af instituttets uddannelser – herunder sammenhængen mellem de faglige miljøers opgaver og ressourcer.  

 

Opgørelsen viser, at der på DATINF er et mishold – særligt foranlediget af stigende antal opgaver og senioraftaler/pensioneringer.  

 

I lyset af dimensionering, forventede besparelser på budget 2021 og den forestående kandidatreform finder institutledelsen, at der kun vil kunne foretages opslag af én ny VIP-stilling i 2020E.  

 

Institutledesen har forelagt institutrådet forslag om at denne stilling placeres på DATINF – i lyset af sammenhæng mellem ressourcer og opgaver i de faglige miljøer.  

 

Institutrådet støttede institutledelsens forslag. 

 

Lektor emerita Kirsten Grønbæk Hansen døde fredag 7. august 2020.  

Dekan Anders Siig Andersen skriver:

 

Lektor Keld Bødker har valgt at gå på pension med udgangen af august 2020 efter 34 års ansættelse ved Roskilde Universitet.   Der blev afholdt afskedsreception 25. august.

 

Studieadjunkt Magnus Dahl har valgt at gå på pension med udgangen af august 2020 efter 22 års ansættelse på Roskilde Universitet. Reception planlægges.  

 

Anne Vorre er ansat som lektor (tidsbegrænset) ENTREPRENØRSKAB

Christine Mulvad er ansat som forskningskoordinator (tidsbegrænset/barselsvikar)

 

 

Mads Hobye er ansat som lektor ved DATINF   Sofie Pedersen er ansat som lektor ved PSYKOLOGI

 

Thomas Skou Grindsted er ansat som lektor ved GEOGRAFI  

 

Troels Sune Mønsted er ansat som lektor ved DATINF 

 

 

RUC Digital har lavet et særligt IT-hæfte til nyansatte på RUC. Hæfterene findes både på dansk og engelsk og kan afhentes hos institutsekretærerne Anne Klysner og Liselotte Gregart eller i Servicedesk.

Aske Tybirk Kvist er per 1. august begyndt på en erhvervsphd på IMT i samarbejde med den frivillige idrætsforening (med knap 1800 fodboldspillere) Nørrebro United (www.nbunited.dk) med John Andersen som vejleder på IMT og Jesper Langebæk som virksomhedsvejleder.   Nørrebro United arbejder tæt sammen med Nørrebros almene boligområder for at blive tilgængelig for børn og familier, som ikke er foreningsvante. Grundideen i PhD-projektet er, at det ser Baggårdsfodbold (BGB) som en paradigmatisk case, som bruges til at udvikle den konkrete, kontekstafhængige viden, som kan være med til at kvalificere nye standarder for inklusion af  (potentielt) udsatte børn og unge gennem idræt. Ph.d.-projekt rummer både casebaseret vidensproduktion og et eksperimentelt udviklingsforløb i et samarbejde mellem NU og flere boligselskaber (Lundtoftegade, Mjølnerparken, Ågården, Blågården, Thorsparken).  

PhD-projektet vil beskæftige sig med at evaluere og udvikle foreningens bestræbelse på at åbne sig op imod byen og bryde med den traditionelle ”members-only” tilgang, for i stedet at deltage mere aktivt i samfundsudviklingen med fx ghettopakke, gentrificering, idræt-som-integration-dagsordner osv. Arbejdet er særligt fokuseret på, om og hvordan en forening kan fungere rumligt distribueret gennem lokale satellitdannelse omkring fx Mjølnerparken, Blågårds Plads, Lundtoftegade osv. Som følge her af bliver et empowerment orienteret greb at understøtte foreningens transformation, hvor der kapacitetsopbygges decentralt, og udvikle et fællesskab som ikke er baseret på grænsedragningens rettigheder og privilegier, men hvor værdien ligger i det deltagende community-arbejde og produktionen af det fælles.

 

Ffioner kandidat i socialantropologi fra Københavns Universitet i 2016, har modtaget et fuld Danmarks Fri Forskningsfond stipendium under Forskeruddannelse uden for Universiteterne til et phd. om: Healthcare in the gaps of the welfare state: An ethnographic study of medical practitioners’ and irregular migrants’ experiences of third-sector healthcare services in Copenhagen, Denmark.   Projektet vil undersøge et uudforsket felt I dansk sundhedspolitik og praksis: illegale migranters ulige adgang til det danske sundhedsvæsen, og de 3.sektor organisationer og sundhedsprofessionelle der leverer sundhedsydelser, samt erfaringerne og implikationerne af denne praksis. Forskningsprojektet vil blive organisatorisk forankret i Institut for Menneskerettigheder, medens forskeruddannelsen sker på RUC, og Ffion vil arbejde begge steder.

 

Jonas er kandidat i sociologi fra Aalborg Universitet i 2018,  har modtaget en samfinansiering fra Region Sjælland og fra RUC til et ph.d. om:  “Inequalities in Patient and Public involvement in Clinical Health Care Research on multimorbidity."   Projektet vil undersøge et i dansk sammenhæng meget lidt kvalitativt udforsket koncept og fænomen, PPI, om inddragelse af patient og borgeres viden i klinisk forskning. Projektet interesserer sig især for hvordan det praktiseres og med hvilke implikationer i relation til mennesker med multimorbiditet udfra et uligheds perspektiv. Forskningsprojektet vil blive forankret i både region Sjælland og på RUC, og Jonas vil arbejde begge steder.

Kamilla Bjørkøe Jensen, starter 15. august

Kamilla er kandidat i antropologi fra Københavns Universitet i 2013. Hun kommer med erfaring fra ungdomsforskning og forskning i psykisk udsathed og har et ph.d.-projekt om udsathed hos unge, ”Kurs mod nye positioner. Et antropologisk studie af udsathed og navigation blandt uge i Danmark”. Projektet er praksisorienteret  og har fokus på hvordan sårbare unges fortællinger om eget liv og drømme for fremtiden kan forstås som en måde at navigere i hverdagsliv og fremtid, også i forhold til uddannelses- og beskæftigelsessituation. Kamillas ph.d. er samfinansieret med Københavns Professionshøjskole på baggrund af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden og Forskerskolen for Mennesker og Teknologi. Hun bliver tilknyttet ph.d.-skolesprogrammet LASI og vil være både på KP og IMT.

 

Majbritt er kandidat i psykologi fra Københavns Universitet i 2016. Hun ansat på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og bliver som ph.d-studerende tilknyttet ph.d.-skoleprogrammet LASI. Hun vil være tilstede både på NFA og IMT.  Majbritts ph.d.-projekt, ”Bedre psykisk arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser, beskrivelser af bevægelser og besvær”, er forankret i et større praksisorienteret forskningsprojekt, Psykisk Arbejdsmiljø på de Regionale Arbejdspladser (PARA), der har til formål at øge viden om indsatser, der kan have en positiv effekt på det psykiske arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser. Ph.d.-projektets målsætning er at udfolde vores forståelse af, hvorfor og hvornår det kan være vanskeligt at gøre forandringer i det psykiske arbejdsmiljø.

 

Mikkel blev kandidat i Computer Science og Informatics fra RUC i sommeren 2020 og bliver tilknyttet Ph.d.-programmet Information Technology med et ph.d.-projekt om Computer Science og Big Data. Projektets fokus vil være på deep learning systems med henblik på styrket kvalificering af klassificeringsmodeller i overgangen fra forskningsmiljøer til klinisk implementering i sundhedssystemet.

 

Pernille er kandidat i Geography and Geoinformatics fra Københavns Universitet i 2014 og har indtil nu arbejdet med fødevaresystemer. Hun er ansat via en samfinansiering med Guldborgssund Kommune. Hendes ph.d-projekt “Modern Food Systems and Local Sustainable Development – in Guldborgsund Municipality: A ROADMAP FOR CHANGE” vil undersøge, hvordan eksisterende indsatser og Guldborgsunds satsning som fødevareregion kan blive afsæt for en styrkelse af en kollektiv og regional udvikling af et bæredygtigt fødevaresystem, og udvikle en roadmap med praktiske anbefalinger til indsatser, som kan understøtte i denne udvikling.  

 

Cecilie er kandidat i Plan, by og proces fra RUC i 2019. Hun bliver tilknyttet ph.d.-skoleprogrammet SST og vil med sit ph.d.-projekt om cirkulær økonomi i byggeri og nedbrydning særligt have fokus på at synliggøre kvaliteten af recirkulation i nedbrydning.

Majken Toftager Larsen (projektleder) og John Andersen, IMT har de sidste 3 år sammen med NGOen GivRum (v Jesper Kofoed-Melson) været dansk partner i EU-projektet CAPA.CITY under URBAN EUROPE. Formålet med projektet har været at udvikle eksperimentelle metoder til at opbygge handlingskapacitet i parcelhusbyer mod større social og miljømæssig bæredygtighed. Projektet er blevet afviklet med partnere fra Faculty of Architecture & Arts,  Hasselt University (Belgien) og Ecole Nationale Supérieure d’Architecture de Marseille (Frankrig).

 

I projektet fokuseres der på kapacitetsopbygning og byudvikling på forskellige niveauer – i boligområder, bymidter og på samlet by-niveau. I den franske case blev der arbejdet med byfortætning ved at opdele parcelhusgrunde i 2 matrikler. På denne måde kunne (typisk ældre borgere) få praktisk og designmæssig hjælp til at frasælge en del af matriklen til nybyggeri. Denne type byfortætning har en stor fordel ved, at den ikke kræver nye investeringer i infrastruktur. Den danske case har været byen Viby i Roskilde Kommune, hvor projektet sammen med foreningen KulturCosmos og andre lokale aktører har arbejdet med at styrke sociale fællesskaber og ideer til udvikling af bymidten. Der er f.eks. afholdt folkefester med workshops om hvad der er godt ved Viby, og hvad man kan forbedre. Ligeledes er der blevet afholdt et international hands on PhD kursus om eksperimentel byudvikling med deltagere fra 9 forskellige lande, der udviklede forslag til revitalisering Viby Sjællands centrum. Aktiviterne er bla. fulgt op af dialog med Roskilde Kommune om den fremtidige udvikling af bymidten.

 

Du kan projektets afsluttende formidling af resultater i videoen herunder:

 

 

Nyt forskningsbaseret dilemmaspil skal give bedre arbejdsforhold for vidensarbejdere. Det nyudviklede dilemmaspil træner ledere og medarbejdere til at håndtere udfordringer i virksomheder, der kombinerer løst- og fastansat arbejdskraft.

 

 

 

 

med titlen "Sted, viden og planlægning: En undersøgelse af områdefornyelsers stedslige planlægningspraksis"    

 

med titlen "Kvindekrigere i den kurdiske nationalbevægelse PKK: Et kønsreflekteret perspektiv".

 

 

Bemærk: Tilmeldingsfristen er rykket til den 5. september

 

 

Da Juan Carlos holdt sit forsvar online vil forskerskolen gerne invitere til reception for Juan den 10. september. Her vil Juan præsentere sine kolleger for afhandlingen. Lokale følger. 

 

 

Colleagues and students are invited to join a panel discussion and book launch for Kirsten Simonsen and Lasse Koefoed’s recent book ‘Geographies of Embodiment: Critical Phenomenology and the World of Strangers' (Sage, 2020).  

 

This will be held in kantinen building 02, on Wednesday 16 September, at 14-16.00. The authors will be joined by guest panellists Garbi Schmidt (Department of IKH at RUC), Michelle Pace (Department of ISE at RUC), and Louise Fabian (Culture and Society, Aarhus University). To be chaired by David Pinder.

 

‘Geographies of Embodiment’ critically discusses literature on the body and embodiment, and humanism and post-humanism, and develops arguments about ‘otherness' and ‘encounter' that have become central to urban studies. It situates these in a wider political context, looking at power-relations through case studies at urban, national and transnational scales. In the process it works across disciplinary boundaries, at the borderline between philosophy and social science that is associated with critical phenomenology.  

 

Discussion of the book and its themes will be followed by drinks.

All are very welcome. 

 

Det nystiftede Danske arkitektur- og byforskningsnetværk – DARE – afholder forskningssymposiet Common Horizon i BloxhubNetværket er det foreløbige resultat af en møderække mellem repræsentanter for by- og planforskningsmijøer i Danmark, og skal danne afsættet for det videre samarbejde og finanseringen af en udstilling og seminar i efteråret 2021. RUC er repræsenteret i arbejdet v. bl.a. Jesper Pagh (Plan, By & Proces) og Kristine Samson (Performance Design). 

 

 

Årets Golden Days-festival har overskriften Forever Young, og løber af stablen 4.-20. september. Plan, By & Proces er sammen med Filosofi værter for debatarrangementet Nutidens unger er som sure rønnebær: Hvorfor gør nutidens unge ikke oprør? Gør de ikke det? Hvorfor lader de sig ikke inspirere af Solvognen, Julemandshæren og indianer-happeningen i Rebild, besætter noget eller opfinder et alternativt samfund? Hvorfor skulle de det? Hvorfor er de ikke røde, før de er arkitekter og kan de overhovedet deres Marx? Alt dette og meget mere får vi svar på, når nutidens unge tørner sammen med fortidens til debat og quiz og hygger sig med dans og musik, fest og fodbold og matematik, snakker om økonomi og tegner den fremtid vi lever i (tak til TV-2). Tid og sted er endnu ikke fastlagt – hold øje med Golden Days program online.

 

 

Through focusing on critical approaches to field work and in dialogue with several cultural and social theoretical approaches, we wish to illustrate how to investigate transformations of social phenomena and ideas in the Nordic welfare states. We focus on changes in everyday lives, in social institutions, relations, knowledge, identities and subject positions, as part of culture and society.

        

 

 

EAE, Roskilde University’s Unit for Academic Development (Enheden for Akademisk Efteruddannelse), offers activities related to university teaching, leadership, communication and research tools.

 

 
- Remember to change the semester at the top of the page 

 

In this ‘second corona-semester’ EAE regularly offers webinar on online teaching eg.:

 

Dette kursus gennemgår de 7 underliggende principper i Roskilde Universitets pædagogiske tilgang: projektarbejde, problemorientering, tværfaglighed, deltagerstyring, eksemplaritet, gruppearbejde og internationalt indblik og udsyn. Kurset gennemgår kort rationalet for hvert princip, og der gives eksempler på hvordan de kan udmøntes i praksis i både projektvejledning og kursusundervisning. Læs mere her > og tilmeld dig senest 16. september.

 

Dette kursus gennemgår nogle principper for god vejledningspraksis indenfor Roskilde Universitets pædagogiske tilgang. Der sættes fokus på projektvejlederens forskellige roller (faglig ekspert, proces facilitator, produkt vejleder og bedømmer) og hvad de indebærer i praksis. Centrale didaktiske greb præsenteres deriblandt: forventningsafstemning, stilladsering og læringsfremmende feedback. Der redegøres kort for gruppeeksamen og vejlederens rolle som eksaminator. Læs mere her> og tilmeld dig senest 16. september. 

 

This workshop introduces digital tools to support the supervision of project groups. In the workshop, Microsoft Teams is tool that can be used to support collaboration between the supervisor and the project groups. Teams enables secure file sharing, planning and communication and can provide the supervisor with transparency about the progress of the group work between supervision sessions. The workshop will focus on linking the technology to the individual supervisor’s practice and during the workshop, there will be opportunity to set up Teams and have didactical discussions with colleagues about the purpose of their usage. Read more here> and sign up no later than 15 September.

 

This workshop introduces the most relevant research tools supported at RUC and gives the opportunity to connect these tools with existing praxis. The workshop will consist of a general introduction to literature and information searches and the reference tool Mendeley. The analysis and structuring of data will be introduced with NVivo, which is a tool for qualitative analysis. Finally, participants will have the opportunity to start a data management plan on dmponmline.dk and get information about research registration. Generally, the workshop will consist of short presentations and time slots for working individually with the technologies. Read more here> and sign up no later than 21 September.

 

 

Andersen, J., Bilfeldt, A., Mahler, M. & Sigbrand, L., (2020): How can urban design and architecture support spatial inclusion for nursing home residents? I: Walsh, K., Scharf, T., Van Regenmortel, S. & Wanka, A. (red.): Social Exclusion in Later Life.: Interdisciplinary and Policy Perspectives. . 1 udg. Berlin: Springer, Bind 28. s. 450-464 (International Perspectives on Aging)

 

Bilfeldt, A., Villar, F., Serrat, R. & Larragy, J., (2020): Older People living in long-term care institutions.  I: Walsh, K., Scharf, T., Van Regenmortel, S. & Wanka, A. (red.): Social Exclusion in Later Life.: Interdisciplinary and Policy Perspectives. . 1 udg. Berlin: Springer, Bind 28. s. 450-464 (International Perspectives on Aging)

 

Gallagher, J. P., Li, X., Yang, Y., Liu, Y., & Wu, K., (2020): Detecting and Diagnosing Energy Issues for Mobile Applications. I: Khurshid, S. & Pasareanu, C. S. (red.) (2020): 29th ACM SIGSOFT International Symposium on Software Testing and Analysis: ISSTA '20. Association for Computing Machinery s. 115-127  

 

Hansen, A. M., (2020): Etisk arbejde i hverdagsrehabilitering. I: Eilsø Munksgaard, M. & Hammild, S. F. (red.) Etiske problemstillinger, dilemmaer og paradokser for sundhedsprofessionelle. Gad, s. 187 200 s.  

 

Holen, M. & Ringer, A., (2020): Patientens møde med de psykiatriske institutioner. I Buus, N., Askham, B., Lauge Berring, L., Hybholt, L., Stjernegaard, K. & Sandvik Tønder, E. (red.): Psykiatrisk sygepleje. 2 udg. København: Munksgaard , s. 117-141  

 

Juul, Kristine (2020): “So Most People Pay: Why Don’t You Go Home?  Why Are You Doing This? They Feel Kind of Pity to See People Living Like This”: West African Migrants between Agricultural Exploitation,Informal Street Work and Homelessness. I Thomsen, T. L. (red.) (2020): Changes and Challenges of Cross-border Mobility within the European Union. Berlin: Forlag: Peter Lang, s. 87-108 21 s. 4. (Political and Social Change, Bind 9).  

 

Ranten, M. F., (2020): Interaktion: Krop og teknologi som materiale. I: Lindelof, A. M. (red.): Performance Design 15 års alfabet. Performance-designs forlag Roskilde Universitet, s. 56-61  

 

Schraube, E. & Chimirri, N. A., (2020): Qualitative Technikpsychologie. I Mey, G. & Mruck, K. (red.): Handbuch Qualitative Forschung in der Psychologie: Band 1: Ansätze und Anwendungsfelder. 2 udg. Wiesbaden: Springer, Bind 1. s. 507-522 (Springer Reference Psychologie).

 

Jensen, H. T., (2020): Samfund og erhverv, Hedensted. I: Koch, N. E. (red.) (2020): Trap Danmark. 6 udg. København: Trap Danmark, Bind 13. s. 326 - 334 9 s.  

 

Jensen, H. T., (2020): Samfund og erhverv, Horsens. I: Koch, N. E. (red.) (2020): Trap Danmark. 6 udg. København: Trap Danmark, Bind 13. s. 102-155, 14 s.  

 

Jensen, H. T., (2020): Samfund og erhverv, Odder. I: Koch, N. E. (red.) (2020): Trap Danmark. 6 udg. København: Trap Danmark, Bind 13. s. 174-181, 8s.  

 

Jensen, H. T., (2020): Samfund og erhverv, Samsø. I: Koch, N. E. (red.) (2020): Trap Danmark. 6 udg. København: Trap Danmark, Bind 13. s. 240-247, 8s.  

 

Jensen, H. T., (2020): Samfund og erhverv, Aarhus. I: Koch, N. E. (red.) (2020): Trap Danmark. 6 udg. København: Trap Danmark, Bind 12. s. 239,265, 27s.

 

Braüner, T., (2020): Incorrect Responses in First-Order False-Belief Tests: A Hybrid-Logical Formalization. I: Logic and Logical Philosophy. 29, s. 415-445  

 

Watson, K., Millei, Z. & Petersen, E. B., (2020): Silence and its mechanisms as the discursive production of the ‘normal’ in the early childhood classroom. I: Journal of Childhood, Education & Society. Vol.1, issue 2, s. 103-115  

 

Jørgensen, K., Præstegaard, J. & Holen, M., (2020): The conditions of possibilities for recovery: A critical discourse analysis in a Danish psychiatric context. I : Journal of Clinical Nursing. Volume 29, 2020 

 

Yasuoka, M., ( 2020): Designing Knowledge Management System for Traditional Craft Practitioners. I: American Journal of Management.. Volume 20, issue2, s. 45-58
 

Jensen, H. T. & Rasmusen, J., (2020): Spildevand fra norsk olieindustri i Agersøsund. Hvad indeholder det? I: Sjællandske Nyheder. 19. juni 2020  

 

Jensen, H. T., (2020): Geografi for fremtiden: Internationalt. I: Geografisk Orientering, volume50, issue 2, s. 36 -37

 

Hagedorn-Rasmussen, P., Thomsen, R., Mortensen, M. & Kyed, M, (2020) Indledning: Når forskelle udfordrer i arbejdslivet - krænkende handlinger, mobning, seksuel chikane og uligheder.  I : Tidsskrift for Arbejdsliv. 2020, 2, s. 5-8  

 

Walter, U., Marschall, M., Hörnell, A., Kristensen, N. H. & Hedh, H., (2020): Gastronomi som en länk mellan den svenska livsmedelsproduktionen och – konsumtionen. Hur kan gastronomisk forskning bidra till utveckling av den svenska livsmedelskedjan? Rekvirerende organ Forskningsrådet for Miljö, areella näringar och samhällsbyggande (FORMAS), 48 s.

 

Ranten, M. F., Kadish, D. & Hines, M., (2020): Sound as Material for Eco-technogenesis I Proceedings of RE:SOUND 2019. BCS Learning and Development, s. 195-201 (Electronic Workshops in Computing). 

Her kan du læse mødematerialer fra IMTs råd, nævn og udvalg

 

Presseklip fra Institut for Mennesker og Teknologis forskere

Niels Hilfling Nielsen

 

Indslag og FOTOS sendes til hilfling@ruc.dkruc.dk

Husk at vedhæfte billedaftaler - retningslinjer og formular kan findes her >

 

Deadline: Onsdag d. 23. september 2020

Udkommer: Fredag d. 9. oktober 2020