Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

  • Andreas' klumme
  • Delvis genåbning for studerende og undervisere
  • Nedlukning – hjemmearbejde - genåbning – ansatte
  • Allokering
  • Fontdatabase
  • Erfaringer fra feltarbejde under COVID
  • En fortælling fra Kandidatreform værkstedet
  • Nyt fra IMT studiemiljøtutorer
  • Studerende fra SDS får publiceret artikel i tidsskriftet Tourist Studies
  • A Well attended ‘Gender & Diversity Academy’ webinar
  • Personalia
    • Afskedsreceptioner
    • Nyansættelser
  • IMT arrangementer april-maj
  • Eksterne IMT arrangementer
  • EAE forår 2021
  • Nye IMT publikationer
  • IMT mødematerialer og presseklip
  • Om IMT Nyhedsbrev
Andreas' klumme
 

Kære alle i Institut for Mennesker og Teknologi

Det er ikke kun foråret, vaccineplanerne og genoplukningen, der svinger frem og tilbage, det er også energien blandt medarbejderne på IMT. På den ene side oplever jeg et vældigt engagement, gåpåmod og vilje, og på den anden side er der tydelig metaltræthed i organisationen. Måske også fordi corona er blevet parkeringsplads eller forstørrelsesglas for en række af de eksisterende udfordringer. Jeg tror, det bedste er en stoisk strategi: Normalen kommer tilbage, når den kommer – og man må fokusere på de ting man kan kontrollere. Det er et godt princip – i dette og i alle livets forhold. Men det hjælper naturligvis, at mit arbejde stort set uproblematisk kan udføres på Teams – og sådan er det ikke for mange af vores forskere og undervisere – det er jeg klar over.
 
I de forløbne uger har jeg haft lejlighed til at mødes med mange af forskergrupperne, og det er virkeligt en fornøjelse. Jeg får præsenteret forskernes arbejde, og jeg får mødt nogle flere af medarbejderne. Jeg synes også, vi har gode diskussioner om forskningsledelse og forskningsunderstøttelse. Det er ingen hemmelighed, at jeg gerne vil udvikle den måde vi understøtter forskerne og arbejdet i forskergrupperne på IMT. Vi har mange forskellige behov og ambitioner, afhængigt af faglighed, erfaring og sted i arbejdslivet, og IMT skal rumme det hele. Vi har et stort udviklingspotentiale, som skal indfries i balance med de mange opgaver vi allerede løser. Jeg er især optaget af at udvikle gode rammer og kollegialt medansvar, som grundlag for en ambitiøs udvikling. Og at vi inspirerer og lærer af hinanden og omverdenen. Som mine østafrikanske kolleger ofte sagde: If you want to walk fast – walk alone. If you want to walk far – walk together. Jeg er nu ved at planlægge 2. runde møder med forskergrupperne og forskergruppelederne. Her vil jeg gerne i gang med at tale udviklingsmål – fagligt og metodisk, samarbejde, og snitflader. Det inkluderer overvejelser om kompetencer i gruppen – og dermed også skitser til hvordan vi sikrer dette – gennem udvikling og ansættelser.
 
Jeg har også haft den kæmpe fornøjelse, at lave det første stillingsopslag i min tid på IMT, samt at ansætte den første forsker. Sabina Pultz er netop tilbudt et lektorat i Subjekt, Teknologi og Social Praksis. Tillykke til Sabina og især tillykke til IMT og STP. Jeg var glad for at have flere højt kvalificerede ansøgere, og især glad for at kunne sætte kryds ved hele rækken af punkter i vores ”Faculty Expectations” – fra internationalt netværk og publicering, til grundige refleksioner over PPL som undervisningsmodel og forskerens rolle som formidler og debattør. Til samtalen fik vi snakket om prestigiøse forskningsansøgninger og ”trygt kollegialt samarbejdsmiljø” i samme åndedrag, og det er essensen af det hele: Godt arbejdsmiljø og kollegial støtte som basis for et højt ambitionsniveau.
 
God dag til jer alle. 
 
De bedste hilsner
 
Andreas de Neergaard
 
Institutleder
Institut for Mennesker og Teknologi
 
 
Ønske scenarie: RUC - et universitet med studerende og liv!
Arkivfoto: RUC Presse og Kommunikation

Delvis genåbning for studerende og undervisere

Den delvise genåbning af de videregående uddannelser betyder, at vi nu på RUC kan tage imod 20% af vores studerende hver dag. Det indebærer at uddannelsesberedskabsgruppen har truffet beslutning om, hvilke aktiviteter og hvilke grupper af studerende, der kan prioriteres til fremmøde på campus. Fra Ministeriets side er alle videregående uddannelser blevet opfordret til særligt at prioritere aktiviteter for de førsteårsstuderende.
 
Følgende aktiviteter kan gennemføres på campus og med fremmøde frem til sommer: 
  • Undervisning som ikke kan gennemføres online (lab, værksteder, feltture olign. - var allerede prioriteret inden delvis genåbning)
  • Midtvejsevaluering/intern evaluering/slutevaluering for studerende på 2. semester på BA
  • Gruppearbejde i projektgrupper
  • Projektvejledning
  • Specialestuderende eller studerende som har behov for et arbejdssted
  • Projekteksamener, skriftlige stedprøver og specialeeksamener (var allerede planlagt)
Vejledere opfordres til at benytte muligheden for at mødes med de studerende på campus – det er imidlertid ikke et krav. Reglerne for fremmøde på campus skal følges i alle tilfælde – negativ test, krav om afstand og benyttelse af værnemidler. Studerende skal booke lokale, hvis de vil arbejde på RUC. Der skal også bookes lokale til vejledningsmøder.
 
Se her for information om, hvordan man gør det...
 
Vi håber meget, at i vil tage imod muligheden for at mødes med jeres studerende. De giver udtryk for stort behov for muligheden for at komme på campus og møde medstuderende og vejledere. Der har hidtil været plads til alle, som har ønsket sig adgang indenfor rammerne af 20% studerende. Så tøv ikke.
 
Det er studerendes og ansattes eget ansvar at sikre, at de kan fremvise en negativ test (coronapas) ved fremmøde på campus. Det anbefales at man lader sig teste inden ankomst til campus, da der kan være problemer med testkapaciteten på RUC.
 
 

Nedlukning – hjemmearbejde - genåbning – ansatte

Regeringens genåbningsplan giver nu mulighed for, at universiteternes studerende i et vist omfang kan komme tilbage til campus bl.a. så projektarbejde og projektvejledning kan finde sted på RUC.  
 
Hermed vil en række undervisere og vejledere igen skulle/kunne arbejde på RUC.  
 
Men der er jo desværre fortsat tale om, at de videregående uddannelsesinstitutioner i udgangspunktet er lukkede for fremmøde med mindre der er tale og kritiske funktioner, der kun kan varetages med rimelighed fra campus i forhold til opgavernes løsning.  
 
Det indebærer:
  • Opgaver vedr. godkendt fysisk undervisning, eksamener og projektvejledning kan foretages fra RUC uden forudgående godkendelse
  • Man kan herudover hente ting på RUC: biblioteket, servicedesk, eget kontor – samt fotokopiering – uden forudgående aftale/tilladelse
  • Øvrig tilstedeværelse på campus skal forudgående godkendes af ledelsen – fx i tilfælde af ekstraordinært udfordrende arbejdsforhold hjemme, ønske om at afholde meget prioriterede møder med kolleger, særligt kritisk feltarbejde, m.v.  Ansøgning behandles af sekretariatsleder – og sendes til imt-sekretariat@ruc.dk 

 

Allokering

Arbejdet med planlægning af efterårssemesterets undervisning, m.v. forløber planmæssigt. Tirsdag efter påske var der kickoff møde for allokeringsprocessen mellem studielederne og Camilla, Hermod og Rebekka. Her gennemgik vi opgaver og tidsplan: der holdes individuelle planlægningsmøder mellem uddannelsernes studieledere (bachelor, kandidat, master, ph.d.) i perioden 29. april – 6. maj. Sigtet hermed er at vi sammen tilgodeser god planlægning, høj kvalitet og forskningsbasering og at flest mulige ønsker tilgodeses – både set fra uddannelsernes side og for den enkelte forsker/underviser.  
 
Blandt opmærksomhedspunkterne vil dels være at sikre, at arbejdsforholdene for ansatte, der underviser/vejleder på flere uddannelser – og at tilgodese forskningsbaseringen (andelen af FASTVIP på uddannelserne) for bacheloruddannelserne – såvel grunddelene som fagmodulerne.  
 
Har du bidrag til processen, der endnu ikke er sendt – venligst send til imt-allokering@ruc.dk. Ønsker du at kontakte institutledelsen – venligst send til Camilla og Hermod (begge). Hermod er procesansvarlig for allokeringsarbejdet.

 

Fontdatabase

Alle medarbejdere har via single-sign log-in nu mulighed for adgang til fondsdatabasen Research Professional. I Research Professional kan man bl.a.:
  • søge efter forskningsfinansierings-muligheder, nationalt såvel som internationalt
  • individualisere og gemme sine søgninger efter fagområder, finansieringstype mm. og automatisk modtage besked ved nye ”matches”
  • gemme relevante opslag og integrere disse med sin kalender
  • søge i et katalog over kommende internationale konferencer, herunder deadlines for abstract og paper submissions
  • læse nyheder om forskningsfinansieringstendenser og –politik
  • mulighed for at oprette forum for egen forskningsgruppe/-område  
Som forsker bliver man tilknyttet en gruppe for det institut, man er ansat ved. Instituttets administration har mulighed for at kommunikere via Research Professional om lokale procedurer, retningslinjer og informationer ifm. afsøgning og ansøgning om forskningsfinansiering. Men dette er ikke en forudsætning for den enkelte forsker til at udnytte potentialerne i systemet - databasen er intuitiv let at anvende, og der findes forskellige muligheder for hjælp til at komme i gang med Research Professional under fanen ”Roskilde University”, når man logger ind.  
 
Spørgsmål vedr. Research Professional eller andre forhold vedr. forskningsansøgninger kan rettes til Bente Larsen, belar@ruc.dk og Nanna Birch, nabian@ruc.dk
 
 

Erfaringer fra feltarbejde under COVID

v./ Mikkel Bille
 
For antropologer er det vigtigt at indgå fysisk i de undersøgte menneskers hverdag. Ud over at interviewe folk, handler det om at mærke deres hverdag på egen krop for at lave bedre spørgsmål og observationer. Men i marts 2020 måtte alt feltarbejde med kort varsel aflyses og udskiftes med hjemmeskole og håndsprit. Ganske ubelejligt, men som byforsker rejser det dog også nye spørgsmål når byen tømmes for biler, larm og turister og overtages af Corona-skilte og frygt for at berøre ting. Det kræver dog, at kroppen tages op til genovervejelse som del af feltarbejdet som redskab for tillidsskabelse.  
 
Sammen med byhistoriker Mikkel Thelle (AU) ønskede jeg at forstå folks oplevelse af den pandemiske by. Med feltarbejdstilladelse og støtte fra ad hoc midler fra IMT-ledelsen og AU, skulle historikerne dokumentere diskussioner om byen igennem arkiver og medier, og jeg og en fire antropologistuderende skulle lave feltarbejde blandt byboere. Den hurtige adgang til relativt få midler bevirkede, at vi var klar ved nedlukningens start og allerede i den første uge gennemføre 17 interviews. To måneder senere hjalp det til en seks måneders bevilling til dataindsamling fra Velux Fonden. Da projektet sluttede i starten af november, var der udover et omfattende arkivmateriale, godt 140 interviews af ca. en times varighed, hvoraf de fleste fulgte 33 byboere igennem tre til fire interviewrunder over perioden for at se transformationen i by- og smitteforståelse.  
 
Feltarbejde med restriktioner giver dog visse udfordringer. I nogle interviews bevægede vi os med afstand gennem byen med deltagerne, eller sad 2 meter fra hinanden udenfor. Nogle interviews var ansigt til ansigt i folks hjem – igen med afstand og afspritning. Og nogle var virtuelle og helt traditionelle telefoninterviews. Ud over de oplevelser deltagerne fortalte om, står erfaringen med kroppens betydning i feltarbejde under COVID mest fremtrædende tilbage. Afstanden til hinanden var en nødvendighed, men påvirkede også intimiteten i relationen til deltagerne. Når både interviewer og interviewedes kroppe pludselig er genstand for forøget risikovurdering bliver de også central del af vidensproduktionen, som det kræver gode feltarbejdsteknikker at overkomme.  
 
Der er mange fordele ved virtuelle og telefoninterview fx i form af planlægning, og det bør vi undervise vores studerende mere i. Men ligesom det fordrer bedre spørgsmål, hvis man selv har opholdt sig i det rum, der undersøges, giver et fysisk møde også grundlæggende muligheden for at indgå i deltagerens liv og fortolke hinandens kropsudtryk som del af opbygning af tillid. Det viste sig at være en udfordring at komme under huden på deltagerne når der er et bagtæppe af frygt for hinandens kroppe, der efterlader spor timer efter et møde. De skal føle nok tillid til at ”turde” åbne op og fortælle om deres oplevelser, erkendelse af egen fejlbarlighed og udskamning af andre, og det kræver tid og personligt nærvær. Det er sværere over Teams, men samtidig indgår ens eget hjem også i skabelsen af relationen mellem en selv og deltageren.  
 
Skabelse af tillid er central for feltarbejde, for hvem vil man åbne op og fortælle, at man ikke tør ses med sine forældre, men gerne går på Tinder dates, fordi, hvis man smitter, så er det ikke nogen man holder af? Eller fortælle om uenighed om COVID-forholdsregler inden for partnerskabet? Og vil man gøre det såvel over en kop te i en sofa som over Teams? Kroppen har altid været vigtig del af antropologisk vidensproduktion, men med Covid er den både begrænset af restriktioner, og en begrænsning da den kan smitte. Det vækker metodiske refleksioner som såvel forskere som studerende skal lære at håndtere. 
 
 

En fortælling fra Kandidatreform værkstedet

v./ Peter Hagedorn-Rasmussen 
 
Her følger – på opfordring – en lille fortælling fra ”… ’værkstedet’ omkring tilblivelsen af den kommende Arbejdslivsuddannelse?” Det er ikke nogen nem opgave at skulle give en lille fortælling, for det er et værksted der antager mange former og der er mange som bør spille en afgørende rolle i værkstedet for at vi kan få skabt den stærke og bæredygtige uddannelse, som vi ser frem til.
 
Men værkstedsmetaforen er lige i øjet. For det er noget af et fletværk, og det er et skabende arbejde, at skulle forløse en ny uddannelse. På den ene side skal vi benytte anledningen til at turde stille spørgsmålet fra grunden: Hvad skal uddannelsen i Arbejdsliv kunne og byde på i fremtiden? På den anden side har vi allerede utrolig mange solide erfaringer. Den ny uddannelse skal stå på skuldrene af allerede eksisterende stærke uddannelses- og forskningsmæssige erfaringer. Udviklingen knytter sig såvel til uddannelsen Arbejdslivsstudier, men også perspektiver fra Pædagogik- og uddannelsesstudier samt Psykologi som gennem det tværfaglige forskningsmiljø kommer til at tegne den kommende uddannelse.
 
Den røde tråd for den kommende Arbejdslivsuddannelse skal således spindes af tråd fra mange aktører og igennem mange værkstedsformer. Glimtvis kan opnås en følelse af begejstring, når vi udvikler på indholdsmæssige og didaktiske ideer og elementer. Men der er også meget møjsommeligt arbejde, som lægges i processen.
 
Men hvordan ser der så ud på sådan et udvidet værksted? I efteråret, hvor der stadig var mulighed for at mødes fysisk, opnåede vi blandt andet at skabe forskellige værkstedstyper, fx i form af seminarer med studerende og fokusgruppeinterview med aftagere. Disse har skabt en substantiel baggrund for det videre fletværk, som igennem de seneste måneder er videre udviklet i nye typer af værkstedsformer. De nye typer af værkstedsformer indledte vi tidligt på året, hvor kolleger og studerende var inviteret med til en udviklingsdag, der blev faciliteret med alle de indhøstede online-erfaringer vi har gjort os gennem corona-genererede omlægninger. Med støtte fra virtuelle mødeplatforme og opslagstavler til brainstorm, der har bidraget til at lede efter nye mønstre, blev fletværket med reformen videreført. Undertiden anes konturerne af et muligt bæredygtigt fletværk. Konturer der tager skikkelse af kunstfærdige begreber som ”kassogram” og ”Ramme-Studieordninger” og træder frem i form som ”læringsmål” og ”kompetenceprofiler”. Men som også i den grad folder sig ud med faglige foci, der i korte begrebslige ytringer kan illustreres med følgende poetry-slam: det arbejdende menneske i et organisationsperspektiv; arbejdslivet i institutionelle kontekster; arbejdspsykologi, organisering og læring; teknologi og arbejde; mangfoldighed og forskellighed… alt sammen temaer der udfolder sig gennem kritiske konstruktive analyser og gennem problemorienteret projektlæring.
 
Arbejdet er et møjsommeligt fletværk. Og det er på det seneste blevet båret videre af en vedholdende arbejdsgruppe, som i et nært samspil med administrative medarbejdere og ledelsesmæssig support, bidrager til at mønstrene forhåbentlig tager form. Der er behov for flere værkstedstyper og mere samarbejde med studerende, kolleger og andre, før vi når målet om bæredygtige uddannelser.
 
Værkstederne opleves ikke som en smeltedigel, hvor der TRYLLES og så opstår der pludseligt en Fugl Føniks. Det er et møjsommeligt arbejde at være i værkstedet. De bedste øjeblikke opstår, når det bliver tydeligt, at arbejdet sker sammen med andre som tydeligvis også lægger mange kræfter og energi i at få det møjsommelige arbejde til at forme meningsfulde og stærke uddannelser. Vi glæder os dog meget til, at det arbejde kan opleves på RUC og ikke fortrinsvist skal ske gennem virtuelle miljøer. 
 
 

Nyt fra IMT studiemiljøtutorer

 MT studiemiljøtutorerne vil gerne opfordre jer og jeres kollegaer til at benytte muligheden for at vidensdele med de studerende på eget og andre fag, via Studiemiljøtutorerne. Studiemiljøtutorerne har en Facebookside (IMT-Studieliv), der fungerer som opslagstavle for både faglige, sociale samt studieunderstøttende arrangementer for de studerende. Det er en direkte kanal til de studerende, og som studerende finder du her seneste nyt om faglige og sociale arrangementer samt oplæg og diverse muligheder og tilbud.   Studiemiljøtutorerne ønsker, at de studerende har de bedste forudsætninger for at holde sig opdateret på aktuelle begivenheder. Du kan se nærmere på Facebooksiden her. Studiemiljøtutorerne arbejder med at understøtte, samt forbedre studiemiljøet på kandidatuddannelserne, og det gøres bl.a. ved at:
 
  • Arrangere sociale og faglige events på tværs af uddannelserne
  • Lave surveys i forbindelse med trivsel og aktuelle fokusområder
  • Assistere med guidance og viderehjælp til personlige og faglige udfordringer
  • Understøtte elevdrevne initiativer
  • Være formidler og initiativtager på webinarer og oplæg, der taler ind i de studerendes muligheder og behov
Studiemiljøtutorerne har med andre ord en bred vifte af fokusområder og interesser, så længe det taler ind i en positiv udvikling for de studerende og studiemiljøet på IMT kandidat.
 
På IMT er der ansat 2 studiemiljøtutorer (Louise Damgaard Nielsen og Jennifer Rahr Christensen). Studiemiljøtutorernes rolle er bl.a. at understøtte ovenstående. Louise og Jennifer startede som Studiemiljøtutorer i efteråret 2020, og er derfor nye i rollen. Deres forudsætninger for at varetage rollerne er givetvis, at de begge har en professionel baggrund fra andre universiteter, og de ”nye øjne” på studiemiljøet på RUC, giver dem mulighed for at arbejde med nye initiativer og projekter, som de før har erfaret som vellykkede. Derudover, at de med studerendes øjne har en finger på pulsen og ved hvilke behov, der er, især her under coronaens dominans.  
 
Præsentation af studemiljøkoordinatorerne:
Jennifer
Jeg startede på RUC og på SEM i efteråret 2020.Jeg har en bachelor i Sport Management fra UCN, og jeg har desuden en bred vifte af interesser inden for bl.a. sundhed, bæredygtighed samt event- og projekt management. I jobbet som studiemiljøtutor mærker jeg uden tvivl, at studiemiljøet på RUC – både socialt og fagligt – er noget, vi vægter højt. Pandemien gør det desværre ikke nemt at mærke som studerende. Derfor ser jeg også frem til, at vi når ud på den anden side af pandemien, så vi kan opleve RUC, når den positive energi fra studerende igen florerer på campus, og vi med lidt nemmere vilkår kan understøtte studiemiljøet.
 
Louise
Jeg startede på min kandidat i TekSam og Kommunikation i foråret 2020. Jeg har en bachelor i Environmental Resource Management fra the University of the West of England. Med en bachelor fra udlandet, ved jeg præcist hvordan det kan være at være international studerende, både hvor udfordrende det kan være at finde sin plads, og hvor fedt det internationale miljø på et universitet kan være. Med det i tankerne, har jeg siden jeg startede som Studiemiljøtutor bl.a. arbejdet på at udbrede mentorordningen for nye kandidatstuderende på IMT, der kommer med en bachelor udefra, denne ordning er med til at hjælpe nye RUC’ere med at få en god start på vores universitet.  
 
Såfremt I har spørgsmål eller ønsker uddybning på ovenstående, så kan Studiemiljøtutorerne kontaktes på imt-tutor@ruc.dk
 
 

Studerende fra SDS får publiceret artikel i tidsskriftet Tourist Studies

Fem studerende fra SDS har sammen med Jonas Larsen publiceret en artikel i det internationalt anerkendte tidsskrift Tourist Studies (BFI 2-niveau) på baggrund af deres 1. semester projekt.
 
De fem studerende er Mónica Sylvia Gomes Bastos, Line Isselin Skovslund Hansen, Lieke Maureen Hevink, Katerina Jostova og Dovilé Smagurauskaité. Godt gået!
 
Resumé af artiklen 'Bubble-wrapped sightseeing mobilities: Hop on–hop off bus experiences in Copenhagen':
This article explores the staging of the Hop On–Hop Off buses, bus-tour and actual embodied performances enacted by tourists on the move. We draw on a performance-inspired terminology to explore the co-production of mundane tourist experiences. Following calls for not making moral judgements or belittling sightseeing tourists and understanding the mundane dimensions of tourist practice, we conduct empathetic research with and about them. We also draw on performance metaphors to highlight the staged and scripted nature of these tours. However, to disavow assumptions that sightseeing is a uniform, fully choreographed practice, we identify different practices and motives within an otherwise much-scripted practice. We show that Hop On–Hop Off practices potentially undermine distinctions within tourism theory between (1) individual tourism and mass tourism, (2) self-directed active mobility (such as walking) and designed passive mobility (such as the sightseeing bus), (3) bubbles and local neighbourhoods and (4) gazing and glancing.
 
Læs artiklen her...
 
 

A Well attended ‘Gender & Diversity Academy’ webinar - Structural discrimination & Minority Tax: The Danish Academic Context

 by Rashmi Singla and Sine Nørholm Just
 
On 7.4.2021 Center for gender, power and diversity arranged a webinar in which 55- 60 persons participated actively-- coincidentally, exactly ten months after the 7.June 2020 “Black lives matter” demonstrations in Denmark with approximately 40,000 participants.  
 
The Black Lives Matter demonstrations are interpreted as protests against domination and imperialism, leading to renewed exploration of colonialist and decoloniality processes, along with co-constructing and sharing knowledge in academia. Further, scholars point that they highlight the need to find a balance between global sciences and local reality where social justice, sustainability, and inclusion find a central place in the play between unity and diversity. Zooming in on these dynamics in the local reality of Danish academia, a team of mother- daughter scholars with doctoral research experiences in the field, Mira C. Skadegård and Tess Skadegård Thorsen from Aalborg University and Copenhagen University, respectively, were the guest speakers, with the first  author as discussant.
 
Structural discrimination along with benevolent discrimination are rather under researched topics in the Danish context and, hence, the welcome focus of this talk. Irrespective of intentions of the person discriminating, discrimination negatively affects the target of such behavious. Though benevolent means well-meaning and kind, and benevolent discrimination resides within positive gestures, it belies a charitable relational dynamic that rests on powered assumptions about differences, informed by colonial dynamics and residue. 
 
There was a further focus on the university context through the concept of a ‘taxation’ covering  both the concrete and affective extra work imposed on minoritised  faculty members. According to Canton, 2012, the cultural taxation concept refers to the unique burdens faculty of colour have to bear in order to fit into and survive in the US. In the Danish context, Tess Skadegaard has offered a reconceptualization -   ‘minority taxation‘ as a useful analytical tool for understanding the everyday experiences of structural inequalities in Danish academia.  
 
In the discussion, the resonance in the RUC setting was confirmed, and the first author mentioned that 105 persons across all RUC departments had signed “Call for solidarity with anti- racist struggle across the world’ discrimination including racism, as a structural problem. The petition was submitted to the university vice- chancellor in August 2020 with a request for inclusive dialogue on the theme.  As we await the response, let us renew the appeal for solidarity across the department and universities to initiate and develop ways to deal with discrimination constructively. Hopefully, this GDA is just a start!
 
 

Personalia

Afskedsreceptioner
Sæt kryds i kalenderen den 27. maj kl. 14 og kom til afskedsreception for Randi Kaas, som har valgt at gå på efterløn og fratræder sin stilling d. 31. maj. Randis holder ferie og afspadserer frem til da.
 
Tilmeld dig Randis afskedsreception her...
 
Sæt ligeledes kryds i kalenderen d. 3. juni kl 14.30 og kom til afskedsreception for Liselotte Gregart, som også har valgt at gå på efterløn og fratræder sin stilling som institutsekretær pr. 30. april. Liselotte holder dog ferie frem til da.
 
Tilmeld dig Liselottes afskedsreception her...
 
Nyansættelser
Andreas Dyreborg Martin (ph.d.-studerende pr. 1. marts 2012) er uddannet miljøplanlægger fra Roskilde Universitet. Andreas hovedområde er energi, ressourcer, biomasser og cirkulær bioøkonomi.  
 
Cirkulær bioøkonomi er grundlaget for Ph.d.-afhandlingen. For at sikre den cirkulære bioøkonomiske omstilling er det vigtigt, at alle organiske fraktioner recirkuleres. I sin PhD ønsker Andreas derfor at arbejde med de biomasser, som er svært anvendelige i dag:
  • Biomasser som udgør meget små mængder
  • Biomasser som ikke passer ind
  • Biomasser som der ikke er fundet ordentlig nytteværdi i
Det er med dette afsæt, at Andreas nuværende forskningsspørgsmål er: Hvordan kan man gennem teknologiske løsninger muliggøre fordre en alsidig, kvalitetsbestemt og helhedsorienteret anvendelse af biomasser, således at alle biomasser kan indgå i den cirkulære bioøkonomi? 
 
Dette er konkretiseret i tre spændende aktiviteter, som Andreas gerne fortæller mere om til interesserede.
__________________________
 
Bjarke Skærlund Risager er pr. 15. februar Carlsberg Reintegration Fellow (postdoc) på IMT, hvor jeg er tilknyttet forskningsgruppen MOSPUS. Mine forskningsinteresser er især urbane sociale bevægelser, gentrificering og finansialisering.
 
Bjarke er netop flyttet tilbage til Danmark sammen med sin familie efter et par år i Canada, hvor han bl.a. var DFF International Postdoc ved Department of Geography & Planning, University of Toronto, med et projekt om gentrificering og lejerorganisering.
 
På IMT fortsætter Bjarke i samme spor med projektet ”Resisting ’ghettos’: state-led gentrification and community organizing in Danish social housing’. Projektet vil undersøge Parallelsamfundspakken som en gentrificeringsproces samt de modstandspraksisser, lovgivningen har ført med sig.
 
De interesserede kan følge med på Twitter @bjarkerisager. Bjarke har allerede mødt nogle af jer virtuelt og glæder sig til at møde endnu flere og gerne fysisk, når det igen bliver muligt!
__________________________
 
Josefine Deleuran Boye Larsen er ansat som samfinasieret ph.d.-studerende pr. 1. februar. Josefines ph.d. er samfinansieret ved EU Horizon 2020 projektet FOOD TRAILS – Building pathways towards FOOD 2030-led urban food policies. Med i FOOD TRAILS projektet er også Adjunkt Stine Rosenlund Hansen og Josefines ph.d.-vejleder Professor Niels Heine Kristensen. 
 
Josefine er uddannet cand.tech i Integrerede Fødevarestudier i 2019 fra Københavns Universitet og har tidligere arbejdet som projektleder i en privat organisation og været videnskabelig assistent på et EU Interreg-projekt på Københavns Universitet. 
 
Titlen på ph.d'en er: Sustainable Urban Food Systems med undertitlen: a multi-case study of knowledge sharing and replication of urban food policies in European cities.  
 
Ph.d.-projekt fokuserer i høj grad vidensdelings- og forandringsprocesser, samt borgerinddragelse. Jopsefine glæder sig til at bidrage til forskningen af den grønne omstilling og transitioner af bæredygtige urbane fødevaresystemer og -strategier.
__________________________
 
Søren Engelsen, er ansat som postdoc på Sundhedsfremme og sundhedsstrategier.
 
I sin forskning integrerer Søren filosofiske og samfundsfaglige perspektiver med praksisforskning om f.eks. omsorgsarbejde, uddannelse og mental sundhed. Søren har skrevet en del om etisk praksis i pædagogik og har tidligere været del af et forskningsprojekt på SDU om ældrevelfærd, hvor de inddragede eksistensfilosofi, emotions- og lykkeforskning i undersøgelsen af ældreomsorg. På RUC er Søren en del af to forskningsprojekter om hhv. klinisk uddannelse og efter-videre-uddannelse af sundhedsprofessionerne.
 
Udover forskning er han ret glad for at undervise og holde foredrag, så han opfordrer til, at vi bare ringer. Privat bor Søren i Sorø med sin kæreste Karen og sin datter Klara. Søren er ,som han selv siger, superglad for at blive en del af holdet på IMT – og han  glæder sig til at mødes in real life og lære os at kende.
 
 

IMT arrangementer april - maj

22. april kl. 12-13: Torsdagsfrokostuen - online
Vi øjner en lysning i nedlukningen, og her efter Påsken begynder vi så småt at kunne lukke studerende ind på campus igen. Imidlertid går der endnu nogen tid, før vi andre kan mødes fysisk som kolleger på campus. Vi foreslår et lille initiativ, som kan give basis for lidt uformel snak på tværs af hele instituttet:  
 
Fremover laver vi en virtuel ”Torsdagsfrokoststue”, hvor man kan sætte sig med sin madkasse i tidsrummet 12-13, og tage en snak med kollegerne.
 
Vi bruger platformen ”Wonder” som er en slags ”receptions-software”. Man bevæger sig rundt ved hjælp af musen, og man kan se og tale med dem, som man står lige ved siden af. Man kan forlade en samtale-cirkel og gå et andet sted hen, som man lyster. Husk at slukke for teams/zoom/whatever når du bruger Wonder, så der ikke bliver konflikter over adgang til din mikrofon og kamera.  
 
Vi har sat et par ”borde” op i lokalet, med forslag til emner/interesser – men ordet er helt frit. There is also an ”English spoken” table.  
 
 
23th April 2021: Ane Kirstine Aare defends her phD dissertation
with the title Diversity in Monocultural Landscapes 
 
The defense will be online. Follow this ...
 
 
Read the abstract..
 
29. april kl. 12-13: Torsdagsfrokostuen - online
 
29. april kl 13: Christian Martin Aabro forsvarer sin ph.d.-afhandling 
med  titlen Pædagogers faglighed - i lyset af en stigende ekstern regulering
 
Forsvaret livestreames via følgende link...
 
Læs resumet her...
 
6. maj kl. 12-13: Torsdagsfrokostuen - online
 
7. maj kl. 11-13: Online personalemøde
 
7th May at 13: Emilie Øst Hansen defends her phD dissertation
with the title  Aspects of agricultural adaptation to climate change. - Adapting to the challenges: From crop growth affected by ozone to farmers’ decisions on practice.
 
The defense will be online. Follow this ...
 
20. maj kl. 12-13: Torsdagsfrokostuen - online
 
 
20. maj kl. 13-16: Virtuelt forskerseminarer om børn og daginstitutioner: Exploring cultural landscapes in early childhood education and care with video cued ethnography 
Professor Niels Kryger, pædagogisk antropologi, DPU og Allan Westerling, lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi, RUC, vil med afsæt en ny etnografisk film Undløse Børnehus – Beretning fra hverdagen (Kryger, Westerling og Rehder 2020) lægge op til diskussion af, hvordan man kan bruge videoetnografiske metoder i praksisnær daginstitutionsforskning. De vil argumentere for, at det gennem videoetnografi bliver muligt at fastholde og synliggøre hverdagserfaringer og -viden, som er refleksionsunderstøttende på måder, anden forskningsformidling ikke er. Dette rummer samtidig også udfordringer og begrænsninger. I deres konkrete projekt, hvor de har fokus på, hvordan politiske styringsredskaber får betydning i praksis, bruger de filmformatet til at få indsigt i nogle almene dilemmaer, som knytter sig til arbejdet med pædagogiske læreplaner.  
 
I oplægget trækkes tråde til deres tidligere video: Early childhood education and care in New Zealand and Denmark (Kryger, Westerling og Rehder 2018) med refleksioner over potentialer og faldgruber i nationale sammenligninger, og hvad der førte de to forskere fra denne film til deres seneste.  
 
Seminaret er virtuelt, link fås ved tilmelding til cedif@ruc.dk 
 
27. maj kl. 12-13: Torsdagsfrokostuen - online
 

Eksterne IMT arrangementer april - maj

Illustration: Mary Jo Hatch
 
3rd of May at 17-18: Join the last online conversations with key thinkers in Organization and Management studies
 
A conversation between Andrew Van de Ven, David Boje, Kenneth Gergen, Richard Swedberg, Edgar Schein, Tor Hernes and Henry Mintzberg.  
 
Hosts: Anne Vorre Hansen & Sabine Madsen.
 
Read more and sign up...
 
Watch the first conversation here...
 
Watch the second conversation here...
 
Watch the third conversation here...
 
 
 

EAE forår 2021

EAE, Roskilde University’s Unit for Academic Development (Enheden for Akademisk Efteruddannelse), offers activities related to university teaching, leadership, communication and research tools.
 
EAE Spring 2021 programme >
 
 

Nye IMT publikationer

Indberettet og valideret i perioden 27. februar - 8. april
 
Book chapter 
Peer-reviewed  
Bennetsen, N. M. ; Hartmann-Petersen, K. / Mobilities policies: Exploring momentums as urban tipping points in practice / Handbook of Methods and Applications for Mobilities Research, Edward Elgar Publishing, 2020, pp. 231-240.
 
Ekman, S. / Vocational Ethics and Professional Identity in the Social Sciences / Encyclopedia of Business and Professional Ethics, Springer, 2021, DOI:  https://doi.org/10.1007/978-3-319-23514-1_1225-1
 
Engelsen, S. / Etiske færdigheder / Pædagogers kompetencer: Mellem etik, dannelse, relationer og metodologi, Akademisk Forlag, 2020, pp. 423-438.
 
Fjalland, E. L. P. / A Carrier Bag of Waste Food / Sharing Mobilities: New Perspectives for the Mobile Risk Society, Routledge, 2020, pp. 50-67, DOI: https://doi.org/10.4324/9780429489242-4 
 
Hansen, L. S. ; Jensen, L. F. ; Nielsen, K. / Cases / Sygdomslære, Munksgaard, 2019, pp. 613-620.
 
Jensen, H. T. / Den tyske kysttutrisme / Trap Danmark: Varde Esbjerg Fanø, Trap Danmark, 2020, pp. 106 - 107. 
 
Jensen, H. T. / Samfund og erhverv, Fanø / Trap Danmark: Varde Esbjerg Fanø, 2020, pp. 314-319.
 
Jensen, H. T. (ed.) / Samfund og Erhverv, Bilund / Trap Danmark: Bilund Vejle Fredericia, Trap Danmark, 2020, pp. 60-69.
 
Jensen, H. T. (ed.) / Samfund og erhverv, Esbjerg / Trap Danmark: Varde Esbjerg Fanø, Trap Danmark, 2020, pp. 184 - 197.
 
Jensen, H. T. (ed.) / Samfund og Erhverv, Fredericia / Trap Danmark: Billund Vejle Fredericia, Trap Danmark, 2020, pp. 272-280.
 
Jensen, H. T. (ed.) / Samfund og Erhverv, Varde / Trap Danmark: Varde Esbjerg Fanø, 2020, pp. 100 - 113. RUC
 
Jensen, H. T. (ed.) / Samfund og Erhverv, Vejle / Trap Danmark: Billund Vejle Fredericia, Trap Danmark, 2020, pp. 184-197.
 
Peiteado Fernandez, V. / The struggle for the right to housing in Spain / The Production of Alternative Urban Spaces: An International Dialogue, Routledge, 2020, pp. 130-152.
 
Warren, S. ; O'Riordan, N. / Advancing ISD Education Research with Bioecological Systems Theory / Advances in Information Systems Development: Designing Digitalization, Springer, 2019, pp. 1-17, DOI:  https://doi.org/10.1007/978-3-030-22993-1_1
 
Not peer-reviewed
Dorland, J. / Staging the configuration of organizations for social innovation impacts / Staging Collaborative Design and Innovation: An Action-Oriented Participatory Approach, Edward Elgar Publishing, 2020.
 
Dorland, J. ; Vinck, D. / Staging collaborative design and innovation: an introduction / Staging Collaborative Design and Innovation: An Action-Oriented Participatory Approach, Edward Elgar Publishing, 2020, pp. 1.
 
Pedersen, S. ; Dorland, J. ; Clausen, C. / Staging: from theory to action / Staging Collaborative Design and Innovation: An Action-Oriented Participatory Approach, Edward Elgar Publishing, 2020. 
 
Lundgaard Andersen, L. / Kreative og kritiske samtidslæsninger med humanvidenskaben som væbner / Transformationer?: Modernisering og professionalisering i Norden. Et festskrift til Katrin Hjort, Syddansk Universitet, 2020, pp. 123-131.
 
Journal article  
Peer-reviewed  
 Andreasen, T. ; Bulskov, H. ; Anker Jensen, P. ; Nilsson, J. F. / Natural Logic Knowledge Bases and their Graph Form / Data & Knowledge Engineering, 2020, vol. 129, DOI:  https://doi.org/10.1016/j.datak.2020.101848
 
Bindesbøl Holm Johansen, K. ; Pedersen, B. M. ; Tjørnhøj-Thomsen, T. / "You can feel that on the person": Danish Young Peoples Notions and Experiences of Sexual (Non)Consenting / NORA - Nordic Journal of Feminist and Gender Research, 2020, vol. 28, no. 1, pp. 4-17, DOI:  https://doi.org/10.1080/08038740.2019.1685593  RUC
 
Bjørn, M. ; Larsen, S. B. ; Kaa Sunesen, M. S. / Tillid, følelser og data i kompetenceudviklingsforløb / Kognition & Paedagogik, 2021, vol. 31, no. 119, pp. 18-28.
 
Borchorst, D. S. ; Nielsen, L. Y. ; Pultz, S. / Mellem formelle og uformelle rytmer: En udforskning af affektiv subjektivering i vejlederes arbejdsliv. / Tidsskrift for Arbejdsliv, 2020, vol. 22, no. 4, pp. 25-39.
 
Busch-Jensen, P. / Kritik - en udfordrende nødvendighed / Nordiske Udkast, 2020, vol. 48, no. 1, pp. 4-23.
 
Christensen, K. / Norwegian women's experiences of 20th-century migration to England: Narratives of changing gender roles / Nordic Journal of Migration Research, 2019, vol. 10, no. 1, pp. 18-33, DOI: https://doi.org/10.2478/njmr-2019-0034
 
Dybbroe, B. / Loneliness and Lost Community in Scenes of Elderly Care / Journal of Psycho-Social Studies, 2020, vol. 13, no. 3, pp. pp277-286, DOI:  https://doi.org/10.1332/147867320X15985347683391
 
Egmose, J. ; Gleerup, J. ; Nielsen, B. S. / Critical Utopian Action Research: Methodological inspiration for democratization? / International Review of Qualitative Research, 2020, vol. 13, no. 2, pp. 233-246, DOI:  https://doi.org/10.1177/1940844720933236
 
Funch, B. S. / Art, emotion, and existential well-being / Journal of Theoretical & Philosophical Psychology, 2021, vol. 41, no. 1, pp. 5-17, DOI:  https://doi.org/10.1037/teo0000151
 
Halberg, N. ; Assafi, L. ; Nørholm, V. / Understandings of and experiences with evidence‐based practice in practice among nurses in a surgical department: A constructivist approach / Journal of Clinical Nursing, 2021, vol. 30, no. 3-4, pp. 488-498, DOI:  https://doi.org/10.1111/jocn.15563
 
Halberg, N. ; Jensen, P. S. ; Larsen, T. S. / "We are not heroes": The flipside of the hero narrative amidst the COVID19-pandemic: A Danish hospital ethnography / Journal of Advanced Nursing, 2021, vol. 77, no. 5, DOI:  https://doi.org/10.1111/jan.14785
 
Hansen, E. M. Ø. ; Egmose, J. ; Lund, S. ; Hauggaard-Nielsen, H. / The role of experience exchange groups in farmers’ practice transitions: The case of reduced tillage in Danish conventional farming / Journal of Sustainable Agriculture, 2020, vol. 44, no. 8, pp. 1012-1032, DOI:  https://doi.org/10.1080/21683565.2020.1726550
 
Hansen, M. W. ; Hansen, S. R. ; Dal, J. K. ; Kristensen, N. H. / Taste, education, and commensality in Copenhagen food schools / Food and Foodways, 2020, vol. 28, no. 3, pp. 174-194, DOI: https://doi.org/10.1080/07409710.2020.1783817 .
 
Juhl, P. / Tillid i forældresamarbejdet i kontrollens skygge / Dansk pædagogisk Tidsskrift, 2021, vol. 2021, no. 1, pp. 72-86.
 
Mardahl-Hansen, T. / Undervisning som social praksis / Nordiske Udkast, 2020, vol. 47, no. 1.
 
Müller-Stöver, D. S. ; Thompson, R. ; Lu, C. ; Thomsen, T. P. ; Glæsner, N. ; Bruun, S. / Increasing plant phosphorus availability in thermally treated sewagesludge by post-process oxidation and particle size management / Waste Management, 2021, vol. 120, pp. 716-724, DOI: https://doi.org/10.1016/j.wasman.2020.10.034.
 
Nielsen, S. M. L. ; Bille, M. ; Barfoed, A. B. / Illuminating Bodily Presence in Midwifery Practice / Emotion, Space and Society, 2020, vol. 37, pp. 1-9, DOI:  https://doi.org/10.1016/j.emospa.2020.100720 
 
Pultz, S. / At netværke i modvind: en kvalitativ udforskning af følelsesarbejdet involveret i networking for unge arbejdsløse / Norsk Sosiologisk Tidsskrift, 2021, vol. 1, pp. 23-37, DOI:  https://doi.org/10.18261/issn.2535-2512-2021-01-03
 
Reinhardt, L. ; Pisinger, D. ; Sigurd, M. ; Ahmt, J. / Speed optimizations for liner networks with business constraints / European Journal of Operational Research, 2020, vol. 285, no. 3, pp. 1127-1140, DOI:  https://doi.org/10.1016/j.ejor.2020.02.043
 
Svabo, C. ; Borch, M. M. / Oplevelseslæring og BioFabLab / MONA - Matematik- og Naturfagsdidaktik, 2020, vol. 1, no. 2020. 
 
Zwetsloot, G. ; Schmitt-Howe, B. ; Nielsen, K. T. / Success factors for OSH implementation: Opening the black box of OSH realization / Policy and Practice in Health and Safety, 2020, vol. 18, no. 2, pp. 196-210, DOI: https://doi.org/10.1080/14773996.2020.1786994
 
 
Not peer-reviewed
Larsen, L. / Gymnasieforskningen mellem tradition og fornyelse / Gymnasiepædagogik, 2020, vol. 2020, no. 116, pp. 85-106. 
 
Simonsen, K. / Det største gennembrud i Kultur- og socialgeografi: Det sociale rum / Geografisk Orientering, 2020, vol. 50, no. 5, pp. 19-21.
 
Bundesen, B. ; Rosenbaum, B. ; Aymo-Boot, M. ; Djørup, A. ; Fritzsche, L. ; Gejl, T. ; Levin, K. ; Llambías, P. ; Printzlau, G. A. ; Serup, M. G. / REWRITALIZE: Participatory creative writing groups led by authors in collaboration with mental health care professionals for people experiencing severe mental illness. / Nordic Journal of Arts, Culture and Wellbeing, 2020, vol. 2, pp. 140-147, DOI:  https://doi.org/10.18261/issn.2535-7913-2020-02-05
 
Dupret, K. ; Hedegaard, J. / Den store og den nære mening: Psykisk arbejdsmiljø for medarbejdere, der arbejder formålsdrevet / Erhvervspsykologi, 2021, vol. 19, no. 1. 
 
Hvid, H. / Jonas Axelsson, Jan Ch. Karlsson, Egil J. Skorstad (2019): Collective Mabilization in Changing Conditions.Worker Collectivity in a Turbulent Age. Palgrave / Nordic Journal of Working Life Studies, 2019, vol. 9, no. 4, pp. 81-83, DOI:  https://doi.org/10.18291/njwls.v9i4.117781
 
Kristensen, N. H. ; Hansen, S. R. / Landbruget og bæredygtige teknologier / moMentum+, 2020, vol. 2020, no. 4.
 
 

Mødematerialer

Her kan du læse mødematerialer fra IMTs råd, nævn og udvalg
 
Husk login...

Presseklip

Presseklip fra Institut for Mennesker og Teknologis forskere

Læs mere...
 

Om IMT Nyhedsbrev

Redaktør/ fotograf
Niels Hilfling Nielsen
 
Indslag og billeder
Indslag og FOTOS sendes til hilfling@ruc.dkruc.dk
Husk at vedhæfte billedaftaler - retningslinjer og formular kan findes her >
 
Næste nummer af IMT Nyhedsbrev
Deadline: mandag d. 17. maj 2021
Udkommer: Fredag d. 28. maj 2021