2021 har markeret opstarten af nye forskningsprojekter i CeDif regi. Disse forskningsprojekter er godt i gang og flere forskere har brugt efteråret på feltarbejde, der skal danne grundlag for analyser, der udarbejdes i foråret 2022.
Derudover har 2021 budt på:
- Et nordisk netværksmøde, hvor målet var at styrke samarbejdet og give indsigt i de forskellige forskningstemaer, der fylder i de nordiske lande og få blik for de problematikker, der går på tværs af nordernes landegrænser.
- Vi har afholdt åbne webinarer, hvor nye forskningstemaer blev diskuteret, og hvor praksisnær og praksisrelevant forskning kom under lup med målet om at finde ud af, hvilke temaer, der er vigtige i fremtidens forskning.
- Vi har afholdt interne forskningsseminarer både i CeDif netværket og i forskningsnetværket Børn og Daginstitutioner.
- Vi har endelig haft mulighed for at afholde vores årskonference med temaet ulighed, hvor der var et stort fremmøde af deltagere fra hele praksisfeltet.
- Derudover har vi formidlet centrets forskning og andre aktiviteter på vores sociale medier og på vores hjemmeside og meget mere.
I løbet af året har vores forskere også publiceret deres forskning i forskellige tidsskrifter, bøger og på andre platforme.
|