Kære alle i Institut for Mennesker og Teknologi

RUS-lingerne har indtaget campus, og hele universitet summer af liv og RUS-spektakel. Det varmer ethvert underviserhjerte at se nye årgange og generationer bemægtige sig de lærde haller og tage de første skridt i forhold til at gøre dem til deres.

 

Der var også et lystigt leben, da 102 IMT-medarbejdere havde taget en dag ud af kalenderen for at deltage i personaleseminar på Comwell Roskilde, hvor vi om formiddagen arbejdede med efter- og videreuddannelsestilbud, mens vi om eftermiddagen helligede os vores respektive sektioner samt sekretariat.

 

Ligesom med sommerfesten var det opløftende at være sammen og få syn for sagen. IMT er et stort institut med huse spredt på hele campus, og derfor er det enormt vigtigt, at vi i hvert fald et par gange om året har mulighed for at mødes og få fornemmelsen af hinanden som kolleger. Tak for at bidrage konstruktivt til en god dag, som både var faglig og social.

 

Apropos sektioner er det dejligt at se, hvordan IMT’s fem nye sektionsledere allerede fra første færd er begyndt at løfte den nære ledelse. Der er allerede meget bedre opfølgning på personalehenvendelser og forbedret kommunikation til studieledere, når det er krævet. Sektionslederne er begyndt på et seks måneder langt kursusforløb, som klæder dem godt på til deres virke, så jeg går efterårssemesteret i møde med en rigtig god fornemmelse i maven.

 

Mindre begejstring vækker det, at kandidatreformen ved at gå ind i sin sidste fase, hvor kandidatudvalget har lovet at komme med sin anden delrapport mod slutningen af oktober. Nogle vil huske, at delrapport ét udkom kort før sommerferien, hvori man kunne læse, at Roskilde Universitet på BA-niveau ville blive reduceret med 14,1%. Kritiske røster har indvendt, at vi har været heldige at blive skåret fra et højt udgangspunkt, og selv om der kan være noget om snakken, viser årets flotte optagelsestal, at reduktionen rent faktisk betyder noget i forhold til vores fremtidige potentiale.

 

Universitetsledelsen vil i november måned komme med et samlet udspil til, hvordan vi foreslår, at det fremtidige kandidatlandskab på Roskilde Universitet skal se ud. Ligesom i vores RUC-interne porteføljestyring af uddannelser går hensynene i retning af optag, frafald samt beskæftigelses- og funktionsniveau for kandidater. Med de begrænsninger vi bliver underlagt, vil fremtidig vækst derfor være at finde indenfor efter- og videreuddannelse samt kandidatuddannelser på 75-ECTS.

 

Det kan virke uoverskueligt, men vi skal nok lykkes med at komme godt igennem reformer. Når jeg ser på, hvilken rivende udvikling Roskilde Universitet er inde i på hjemtag af eksterne forskningsmidler, bliver jeg forvisset om, at vi er i stand til at omstille os og gøre det godt på nye måder. Det, vi vander, gror, og derfor investerer vi så meget i EVU-aktiviteter og forskningsunderstøttelse, som vi gør for tiden. Samtidig håber og tror vi, at der ikke kommer begrænsninger på kandidatuddannelser på 75 ECTS eller på udenlandske studerende, som selv betaler, så vi kan gro på disse områder.

 

I universitetsledelsen er vi optimistiske i forhold til en positivt defineret gentegning af uddannelseslandskabet. Det er selvsagt organisatorisk udfordrende og administrativt besværligt, ligesom det stiller store krav til, at vi får designet nogle gode processer for udviklingen af nye uddannelsestilbud. Vi har prøvet den slags før, og vi kan godt lykkes med det – måske endda endnu bedre end sidst.

 

Med ønsket om en god semesterstart for alle

Bjarke

 

Ida Holst Nielsen havde sidste arbejdsdag før sommerferien. Hun nåede at være på IMT i 3 måneder og er nu startet på nyt job i Københavns Kommune. Morten Vest Hansen rykker fra uddannelsesgruppen og bliver faglig koordinator for allokering/uddannelsesplanlægning, men bibeholder opgaver vedrørende uddannelsesdata. Der skal ansættes en ny kollega til Morten, som skal varetage den daglige drift af uddannelsesplanlægningen med virkning fra 1.11.2024. Studentermedhjælp Fie Winther Møller rykker med Morten til fortsat at understøtte opgaver med uddannelsesdata.

Halima Simsek er startet i uddannelsesgruppen den 15. august 2024 og overtager Mortens tilbageblivende opgaver. På grund af tidsudfordring blev Halima ansat midlertidigt. Der slås en varig stilling op i efteråret 2024.  Halima præsenterer sig selv nedenfor.

Lisbeth Nielsen er langtidssygemeldt. Lisa og Anne-Mette har fået en justeret vagtplan og opgavemængde. Det kan betyde, de ikke når rundt i alle bygninger hver dag.  Det vil være meget hjælpsomt, hvis I alle er opmærksomme på at overholde frister for bestilling af forplejning.  

Christine Mulvad fratrådte sin stilling i juni og Karina Larsen i august. Vi ansætter en faglig koordinator, der også skal varetage opgaver i pre-award. Derudover ansætter vi en projektadministrator til administration af bevillinger. Vi håber at finde to nye kollegaer, der kan starte den 1. november 2024. Vi forlænger vores aftale med Palle Øvlisen, så han udarbejder samarbejdsaftaler mv. på IMT året ud. Jacob, Svetlana og Hanne kan ikke dække alle opgaver, og vi prioriterer pre-award. Det kan betyde forsinkelse på rebudgettering, udsendelse af timesedler og andre opgaver.  

Vi ansætter en ledelseskonsulent til betjening af diverse råd og udvalg, den udvidede ledergruppe og ledelsen. Stillingen er slået op, og også her håber vi at finde en kollega, der kan starte 1. november 2024

Vi har haft to studerende ansat til at varetage opgaverne i arrangementsservice: Anna Plenge Petersen og Mia Høstgaard Bonde. Mia er blevet færdig som studerende og er stoppet på IMT. Vi rekrutterer en ny studentermedhjælper hurtigst muligt. Halima er i gang med at skabe en mere ensartet struktur omkring arrangementer på IMT og I kan derfor også møde Halima i den sammenhæng.

Tobias Ibsen, som er studerende og har været ansat 15 timer ugentligt, stopper ved udgangen af august, og stillingen besættes ikke med ny studentermedhjælp. Mia Silberg Andersen har overtaget opgaverne indenfor indfak, rejsud, indkøb mv.

Studentermedhjælperen hidtil tilknyttet Cedif skal i praktik 1 år, og vi søger en ny studentermedhjælper til af forestå kommunikations- og eventopgaver på Cedif.

Hannahs ansættelse udløber med udgangen af november, og vi slår i den sammenhæng en varig stilling op til varetagelse af primært ansættelser – 15 timer ugentligt pr. 1. december 2024

Lene får nye opgaver og skal varetage administration af vores ph.d’er. Anne bliver faglig koordinator for ph.d.-administration. Niels står fortsat for den grafiske opsætning af ph.d.-afhandlinger.

Vi har sendt Christine Zacho, Kim Fomsgaard, Kirsten Suhr Skovse, Suzane Siff Terpe og Marcus Lantz godt videre til bygning 01, hvor de skal sidde sammen med deres nye kolleger fra US. VEU og mastersekretariatet er organisatorisk flyttet til US pr. 1. august 2024, men pr. 1. september er de også flyttet fysisk.

 

ASSETS  AdvancementS in Social Economy through Technological Solutions

Deltagere: Linda Lundgaard Andersen, Danish lead, postdoc Anya Umantseve og forskningsassistent  

 

Projektet ligger i forlængelse af flere kollegaers forskning og det internationale EMES arbejde som jeg, Anya og flere kollegaer i en del år har udført. Den har et konsortium med 15 partnere heraf 9 universiteter og 6 social enterprises blandt andet Huset Venture som er en dansk case studium

 

The Social Economy (SE) sector constitutes over 10% of all EU enterprises, sustaining around 13.6 million job positions. Despite its significant role, Social Economy Organizations (SEOs) face substantial policy and legal challenges, including funding shortfalls and difficulties in scaling, underscoring the need for thorough investigation. While often acknowledged as innovative contributors to social inclusion, some criticize them for allegedly advancing a neoliberal agenda. Controversies persist, primarily due to challenges in measuring the social impact of SEOs and discerning their outcomes compared to mainstream social inclusion providers. To delve into this discussion, there is a pressing need to enhance evaluation tools for measuring the impact of SE on social inclusion. Although various approaches exist, they are primarily linked to improved accountability and external evaluation guidelines, commonly overlooking local needs and specificities. Concurrently, transnational reports indicate that SE employees, on average, receive lower compensation, experience more precarious jobs, and face informal working conditions. Therefore, there is an urgent need to broaden the scope of social impact assessment beyond service beneficiaries, incorporating the impact on SE employees. In this context, technological advancements hold the potential to support SE progression, with platform cooperatives emerging as influential contributors committed to citizen involvement and improving members' working conditions through collaborative governance. Against these backdrops, ASSETS employs a four-step strategy to explore SE's impact on social inclusion, quality job provision, and sustainability: conducting research and case studies spanning regions both within and outside the European Union, improving evaluation tools through local integration and technological advancements, and creating a digital collaborative platform to engage stakeholders and enhance working conditions within SE.    

 

Anden Horizon bevilling: 

 

Deltagere: Linda Lundgaard Andersen, Danish lead, Niels Warring, Charlotte Højholt og postdoc.  

 

Bevilling falder i meget fin forlængelse af det store engagement og virke som jeg/vi/RUC igennem flere årtier har tildelt forskeruddannelse og vi har derfor den største andel i projektet. Den har et konsortium med 13 forskellige internationale universitetspartnere.  

 

The overall aim of METEOR is to improve the transversal skills of current postgraduates and early career researchers, with consequent benefits to research ecosystems, in line with Open Science and Responsible Research and Innovation (RRI) and focused on the UN Sustainable Development Goals. METEOR emphasizes the capacity to collaborate, work in groups and to develop international transdisciplinary projects oriented towards societal challenges and doctoral employment opportunities. METEOR has specific objectives to its work package structure:

METEOR activities will benefit doctoral candidates (employment prospects/ earnings), institutions (recruiting PhD candidates, better supervision, more impactful research), industry/public sector (employees with high level research and transversal skills) and society generally (more research focused on challenges).

 

Som tidligere annonceret er IMT i år blevet inviteret til at indsende 3 fulde ansøgninger til VELUX’ Kernegruppeprogram med ansøgningsfrist 10. december.

 

Ansøgerne bliver i første omgang udvalgt i en institutintern proces. Ønsker I at søge Kernegruppeprogrammet, skal I derfor senest den 9. september 2024 sende mig 2 siders project outline, der skitserer problemstilling, forskningsbidrag, teori, metode og delprojekter. Herefter udvælger dekanen i samråd med Linda Lundgaard Andersen og Henrik Haugaard-Nielsen de 3 ansøgninger, IMT kan indsende.

 

En kernegruppe er en tæt samarbejdende forskergruppe med en eller to fastansatte forskere som projektledere, evt. et antal seniorforskere derudover, samt 2-3 postdocs og/eller ph.d.-studerende. Det er derfor meget vigtigt, at ansøgningen ikke stikker i forskellige retninger. Det skal fremgå tydeligt, at der er tale om en kerne, hvor en gruppe forskere går sammen om en fælles problematik.

 

I kan finde information om Kerneprogrammet her: https://veluxfonden.dk/da/group/grantsubarea/fri-humanistisk-og-samfundsvidenskabelig-grundforskning   

 

Kontakt Jacob Jensen jacje@ruc.dk, hvis I har spørgsmål.

 

(NB! Denne information er udsendt pr. mail til alle IMT ansatte d. 12. august 2024)

 

med tiltlen: "Civilsamfundet i den offentlige samskabelsesdagsorden - Deltagelse og styring i udvalgte samskabelsesinitiativer i danske kommuner”

 

Mange danske kommuner har et voksende strategisk fokus på at samarbejde med civilsamfund og frivillige om at udvikle, gennemføre og evaluere velfærdsløsninger. Denne samskabelsesdagsorden udspringer bl.a. af stigende kompleksitet i samfundsmæssige udfordringer, demokratisk underskud og en økonomisk presset offentlig sektor. Derudover bygger samskabelsesdagsorden på en langvarig tradition for en udstrakt tillidsbaseret partnerskabslignende relation mellem civilsamfundet og det offentlige, hvor staten har stået for den offentlige velfærd samtidig med, at staten har anerkendt og understøttet civilsamfundets funktion som arena for participatorisk demokrati, demokratisk dannelse, aktivt medborgerskab og interessevaretagelse og i mindre omfang en rolle som serviceleverandør.

Denne afhandling undersøger udvalgte samskabelsesinitiativer mellem civilsamfund og kommune på det sociale område og hvordan deltagelse og styring forstås og praktiseres. Der er fokus på forståelser og praktisering af deltagelse som frivillighed i civilsamfundsorganisationer, på deltagelse og styring i relation til new public management og new public governance og på forståelser og praktisering af samskabelsesinitiativer. Afhandlingen er artikelbaseret og denne bog rummer kappen omkring afhandlingens fire artikler samt resumeer af artiklerne.
Afhandlingen har et særligt fokus på civilsamfundet i samskabelse og afdækker hvordan den historiske udvikling af civilsamfundets relationer til den offentlige sektor over tid skaber grundlag for relationen i dag. 

 

Danmark har tradition for en høj frivillig deltagelse, der giver mennesker mulighed for at forfølge interesser og få indflydelse gennem at organisere sig. Fra 1980-erne identificeres en gennemgående ambivalens i statens forventninger til civilsamfundet. Civilsamfundet bliver også velfærdsleverandører til staten, samtidig med, at organisationerne fortsat skal være garanter for social sammenhængskraft, deltagelsesdemokrati, varetagelse af interesser og mediering af værdier. Det presser civilsamfundets deliberative processer. Fra årtusindeskiftet præges relationen også af new public governance. Afhandlingen viser, at styringsparadigmerne skaber rammer for hvilke samarbejdsformater og deltagelsesmuligheder, der kan etableres.

Afhandlingen placerer sig i såvel teorier om såvel civilsamfund og frivillighed, samskabelsesinitiativer og offentlig styring. De teoretiske begreber for samskabelsesinitiativer (co-production) betoner nødvendigheden af ligeværdig magt i både planlægning og produktion af velfærdsløsninger for at det er muligt at opnå synergi og styrket deltagelse. Men civilsamfundet er ikke til stede med en egen agens i de teoretiske definitioner og er derfor ikke ligeværdige partnere. Det gør det vanskeligt at opnå synergi. Co-production har især fokus på den offentlig værdiskabelse (servicekvalitet og effektivitet) og i langt mindre omfang på værdiskabelse for civilsamfundet i form af f.eks. øget deltagelse, interessevaretagelse og værdigenerering.

 

 

med titlen: "Demokratiutviklingen i norsk arbeidsliv: et varslet sporskifte?”

 

I denne doktoravhandlingen settes søkelyset på utviklingen av demokrati i norsk arbeidsliv.
For å forstå de generelle betingelsene for utviklingen anlegges det en bred Foucualt-inspirert tilnærming. Samtidig gjennomføres det foretas konkrete analyser av metodikken «faktaundersøkelse».

I utgangspunktet ble faktaundersøkelser etablert som arbeidsgivers metode for å håndtere påstander om mobbing og trakassering på en måte som gjorde det «mulig å sette punktum i saken».

I nyere tid har det imidlertid blitt presisert at metoden har et virkefelt langt utover denne tematikken og at den slik sett må ses som en generell metode i forbindelse med at arbeidstakere fremsetter påstander om at virksomheten har en situasjon som kan innebære brudd på arbeidsmiljølovens bestemmelser eller på egne interne føringer, så som etiske retningslinjer, uttalte lederprinsipper eller virksomhetens uttalte verdigrunnlag.

I tillegg til å utforske etableringen av en tilhørende mobbing og varslingsdiskurs, analyseres en rekke cases hvor faktaundersøkelser har vært benyttet. I den forbindelse argumenteres det for at faktaundersøk-elsens fremvekst er et bidrag til og et eksempel på forskyvningene, fra kollektive til mer individuelle orienteringer som finner sted i mulighetene for demo-krati i norsk arbeidsliv.

 

 

med titlen: ”Urban community gardens in Copenhagen, Denmark. Democratising local engagements in sustainability”

 

The word ‘garden’ derives from the Indo-European root gher, which means ‘to grasp’ or ‘enclose’, and is related etymologically to ‘yard’, ‘orchard’, ‘pasture’, ‘hedge’, and ‘fence’. This raises critical questions pertaining to who is doing the enclosing, as well as issues of ownership and processes of exclusion.

A particularly influential definition of urban community gardening is ‘activities in open spaces which are managed and operated by members of the local community in which foods or flowers are cultivated in urban environments’ (Guitart, Pickering, & Byrne, 2012; Holland, 2004; Kingsley & Townsend, 2006; Pudup, 2008).
However, this immediately raises important questions: What does it actually mean that one of its definitional traits is openness? What does it mean to say that urban community gardening is ‘open’? Furthermore, what is actually involved in the fact that spaces are managed and operated by local residents? Does it mean that residents have control over the material space of the garden, and/or that they can organise and structure the garden as they desire?

Central questions concerning the very definition of urban community gardening are addressed in the thesis’s empirical analyses: central issues of openness are addressed by identifying processes of inclusion and shades of exclusion; the activity of and involvement in urban community gardening, in a broader landscape of politics, urban planning, and spatial restructuring, is addressed, and local residents’ (institutionally contested) opportunities to control, organise, and structure community gardens as they desire are explored.
Overall, employing a mixed-methods approach, this PhD thesis delves into the multifaceted realm of urban community gardening in Copenhagen, Denmark, exploring its potential to democratise local engagement in sustainability. Specifically, the thesis unpacks how urban community gardens foster ‘social integration’ and embedded shades of exclusion, facilitate participatory opportunities for citizens in the spatially gentrifying restructuring of a vulnerable neighbourhood, and their framing and governance by municipal actors.

 

6. sept.	Kl. 14 - 16.30 - Gårdene i bygning 02 og 03 - Grillarrangement for alle
	Grillarrangement for alle studerende og ansatte på Instituttet. er servers svine-, okse- og veganske pølser samt noget at drikke – fadøl og sodavand.
16. sept.	Kl. 13 bygning 03.1-s03 - Christine Flagstad Bech forsvarer sin phd. afhandling
	med titlen "Effects-driven IT task shift from physician to hospital clinical pharmacist"
20. sept.	RUCs årsfest
25. sept.	Kl 14 - 17 i lokale 00.1-009 - COP Forskningsseminar: Ledelse og lederløse organisationer
	Seminaret præsenterer forskellige positioner i debatten om hhv. hierarki og selvledelse og spørger derudover til betydningen af en underfinansieret offentlig sektor. Læs mere og tilmeld dig her...
27. sept.	Kl. 12-13.20 - i  07.2-008
	Personalemøde
4. okt.	Kl. 13 i bygning 45/auditorie 45 - Sigga Waleng forsvarer sin phd. afhandling
	med titlen: "Beyond 'Disruptions': A Critical Exploration of the Necessity of School Exclusions

.