• Peters klumme
• Roskilde Universitet bliver medlem af DNNK
• Lønforhandling: Reminder om booking af lønsamtale
• Ph.d.-forsvar
• IMT arrangementer
• Invitation to CCS Lunch Series
• Nyt fra ph.d.-skolen på IMT
  • Nyt ph.d.-udvalg
  • Rammer og vejledninger til midtvejs- og færdiggørelsesevaluering
  • Procedurer for meritansøgning
  • Tilbagemelding på halvårsevalueringer er forsinket
  • Nye sektionsopdelte postlister til ph.d.-studerende
• Nyt fra IMT VIP TR
• Nyt fra RUC Digital
  • Fra Windows 10 til Windows 11
• Nyt fra RuB
• IMT Publikationer
• IMT presseklip
• Om IMT Nyhedsbrev

Så har jeg fejret to måneders jubilæum som fungerende dekan på IMT.

 

Det har været en intens periode på mange måder, og der har været mange og ofte svære opgaver at tage fat på, men jeg er blevet meget godt modtaget rundt omkring på instituttet, og jeg får god hjælp af sekretariatet og den øvrige ledelse. Og året er godt i gang.

 

D. 24. februar var der Åbent Hus på RUC. Det var et særdeles vellykket event. Tilbagemeldinger har været meget positive, både fra de mange besøgende og fra alle dem som repræsenterede uddannelserne. Biblioteket var optimal ramme, spørgelysten var stor og vejret artede sig også. De første meldinger om kandidatsøgningen er nogenlunde positive, og vi kan nu konstatere at kvote 2 søgningen er endnu stærkere end sidste år. En del kan selvfølgelig ændre sig i de kommende måneder, men tendensen er positiv.

 

Sektionslederkredsen er nu fuldtallig. D. 15. marts overtog Niels Warring rollen som sektionsleder for Arbejdsliv og Social Bæredygtighed efter Sidsel Grosen. Niels vil være fungerende sektionsleder frem til d. 15. september. Jeg er meget glad for at Niels har påtaget sig rollen – og jeg glæder mig til samarbejdet med ham og sektionen fremover.

 

Der venter flere vigtige processer i det kommende år: implementering af ny budgetmodel på RUC, den konkrete implementering af beslutningen af nyt kandidatlandskab, bachelortilpasning, og der er også igangsat en såkaldt administrationsanalyse. Det er ret overvældende, men jeg oplever, at vi som institut er klædt godt på til de mange processer.

 

Men i de kommende uger handler det først og fremmest om hverdagen på instituttet. Semestret er godt i gang: der undervises, der vejledes, der forskes, der formidles, der understøttes, der mødes, der drikkes kaffe. Det er hverdagen, og den er værd at fejre:

 

Jeg holder stinkende meget af hverdagen  

 

Med venlig hilsen

Peter

 

 

Jeg arbejder på at sætte RUC på landkortet inden for forskning og undervisning i klimatilpasning, bl.a. via mit nuværende EU Interreg projektet kaldet 'POSEIDON', der undersøger kommuner og forsyningers behov for klimatilpasningsløsninger i Region Sjælland og den Nordlige del af Tyskland. Det er vigtigt at etablere netværk og sparre med andre vidensinstitutioner, ikke blot i forhold til ovennævnte projekt, men også i relation til fremtidige forskningsprojekter og aktiviteter for herved at profilere RUC i arbejdet med klimatilpasning. Dette arbejde bliver til stadighed vigtigere og RUC skal spille en større rolle her fremover. 

 

Derfor er det en stor glæde at jeg kan meddele, at Roskilde Universitet (RUC) nu er blevet medlem af Dansk Netværk for Naturkatastrofer og Klimatilpasning (DNNK). Dette medlemskab giver alle relevante medarbejdere på RUC gratis adgang til netværkets aktiviteter og ressourcer. Det betyder, at vi som forskere og undervisere får en unik mulighed for at engagere os i et stærkt fagligt fællesskab inden for klimatilpasning.

 

DNNK er et landsdækkende fagligt netværk med omkring 1.800 medlemmer fra kommuner, forsyninger, regioner, rådgivere og videns institutioner. Netværket fokuserer primært på vidensdeling og formidling, og som medlemmer har vi fri adgang til en bred vifte af aktiviteter. Disse inkluderer bl.a.:

Medlemskabet giver ALLE ansatte på RUC, adgang til at deltage i aktiviteterne, men også muligheden for selv at bidrage. DNNK tilbyder nemlig en stærk formidlingskanal, hvor vi kan udbrede viden fra vores forskning og projekter til fagfolk og beslutningstagere i hele landet. Hvis vi som universitet ønsker at bidrage med f.eks. temadage eller online Masterclass-forløb, kan vi indgå en aftale om dette, og DNNK kompenserer typisk universiteter med 40-80.000 kr. afhængig af indsats.

 

Jeg opfordrer derfor alle interesserede medarbejdere på RUC til at tage del i netværket og bringe jeres viden og perspektiver i spil. DNNK tilbyder en bred platform for samarbejde på tværs af sektorer, hvilket kan være en værdifuld ressource i RUC’s fremtidige arbejde med forskning og undervisning inden for klimatilpasning.

 

Med venlige hilsener

Rikke

med titlen: "Byens natur”

Afhandlingen undersøger, hvordan bynatur som relativt nyt begreb i dansk sammenhæng, kan siges at være udtryk for en ny naturrelation i byplanlægningen.  Som ramme om komplekse interaktioner mellem byens sociale og økologiske funktioner, bruges bynatur som afsæt for undersøgelser af de sammenstød, der opstår i mødet mellem byens og naturens dynamikker i en økologisk krisetid, hvor spørgsmålet om biodiversitet for alvor er ved at indfinde sig i byplanlægningen. 

 

Der inddrages teorÌ relateret til natursyn, naturæstetik og etik samt byplanlægning, landskabsarkitektur og økologi til at udfolde de dikotomier, dobbeltheder og sammenstød, der vedrører arbejdet med bynatur. Denne brede teoretiske ramme er med til at understrege projektets tværfaglige ophav. 

 

Gennem afhandlingens teoretiske og empiriske studier og analyser skabes en bevidstgørelse af de betydningssæt, herunder etiske og æstetiske normer og traditioner, vi orienterer os efter i byplanlægningen, som ikke alene har stor indvirkning på udformningen af nutidens og fremtidens byer, men også for kvaliteten af det liv, der kan udspille sig der. Der argumenteres for, at byens naturindhold ikke kan studeres eller udvikles isoleret fra de kulturelle omgivelser, herunder den værdi, byens naturindhold tillægges. 

 

Som en måde at udfolde afhandlingens problemstilling på, inddrages tre københavnske cases som belyser problematikker, der udspiller sig på konkret niveau i arbejdet med bynatur samtidig med, at de afspejler mere overordnede diskussioner om byplanlægningens rettethed og natursynet i byplanlægningen. 

 

Afhandlingens analyser peger pả, at bynatur som relativt nyt begreb i dansk byplanlægning, er med til at tegne konturerne af en ny måde at tilgå, indpasse og sameksistere med naturens dynamikker i byen på. Casestudierne viser imidlertid også, at et voksende ønske om at fremme naturens processer og handle på biodiversitetskrisen oplever vanskeligheder ved at finde fodfæste i en menneskecenteret byplanlægning.  

 

med titlen: "Mellem foreningsliv og lokalsamfund. Fodboldklubben Nørrebro Uniteds tilgængeliggørelse af foreningsdeltagelse for børn med støttebehov."

 

Erhvervs-ph.d.-afhandlingen Mellem foreningsliv og lokal samfund undersøger, hvordan fodboldklubben Nørrebro United (NBU) arbejder for at gøre foreningslivet tilgængeligt for børn med støttebehov i samspil med lokalsamfundet. Afhandlingen udspringer af udviklingsprojektet Baggårdsbold (2018-2021) og er forankret i NBU som en del af et erhvervs-ph.d.-projekt (2020-2024). Gennem deltagende aktionsforskning udforskes, hvordan foreningers lokalsamfundsrelationer kan styrkes for at mindske ulighed i idrætsdeltagelse. Afhandlingen består af en kappe og fem udgivelser. Kapitel 1 giver et forskningsoverblik over ulighed i foreningsdeltagelse og præsenterer en situeret, processuel-relationel tilgang. Kapitel 2 analyserer de stedlige betingelser for samspil i en Nørrebro-kontekst. Kapitel 3 introducerer den deltagende aktionsforskningstilgang i udviklingsarbejdet. Kapitel 4 udvikler en systemisk analyseramme for foreningslivets infrastruktur og fællesskaber med fokus på tilgængeliggørelse. Den første videnskabelige artikel, Kampen om Nørrebroparken (2022), belyser byens betingelser for inkluderende foreningsliv gennem en konflikt om en fodboldbane. Et ufærdigt fælles sted (2021) udfolder et samarbejde mellem NBU og AKB Lundtoftegade om facilitetsudvikling. Lokal og Social (2024) sætter begreb på NBU’s lokalsamfundsforhold ud fra tre teoretiske perspektiver. Foreningslivets støttesystem og infrastruktur (2023) præsenterer en begrebsramme for tilgængeliggørelse i en social idrætsudviklingskontekst. Fra klumpspil til samspil (2023) evaluerer Brobold-projektet og udvikler modeller for brobygning og tværgående foreningsorganisering. Afhandlingen bidrager til forskning og praksis ved at vise, hvordan lokalsamfund kan styrkes gennem et systemisk arbejde med tilgængeliggørelse af foreningslivet. Den dokumenterer konkrete effekter såsom øget medlemsvækst, nye faciliteter og systemforandringer og peger på potentialer for       fremtidig social inklusion og politisk forankring. 

28. Marts	IMT fælles personalemøde kl. 12.30 - bygning 3 - Auditorie A
25. april	IMT fælles personalemøde kl. 13 - bygning 3 - Auditorie A
9. maj	Tiltrædelsesforelæsning Pernille Juhl kl. 14 - bygning 3 - Auditorie A

Tiltrædelsesforelæsningen med titlen ”Tidlig indsats – Problemforståelser og perspektiver på småbørns udvikling” vil tage afsæt i et tilbageblik til det praksisfelt, hvor interessen for de forskningsspørgsmål, jeg aktuelt arbejder med, opstod for over 25 år siden.  

 

Formålet med tilbageblikket er ikke kun at præsentere en personlig historie om udviklingen af en forskningsinteresse men også at illustrere, hvordan policy og praksis omkring udsatte småbørn og tidlige indsatser målrettet familier har udviklet sig i perioden, og hvordan problemforståelser af udsathed og risici skaber betingelser for børn og forældres hverdagsliv.  

 

I forelæsningen viser jeg, hvordan jeg særligt har været optaget af at forstå småbørns udviklingsprocesser som disse udspiller sig i hverdagslivets kompleksitet. I samarbejde med kolleger har jeg de senere år været optaget af små børn og forældres hverdagsliv i en tid, hvor risikoopsporing og forebyggelse af problemer får betydning for familiers møde med velfærdsstaten. Forelæsningen giver perspektiver på, hvordan kritisk forskning gennem et bredt samarbejde kan bryde igennem og komme i dialog med andre forskningsmiljøer i et polariseret felt. 

 

 

26. marts

Anders Englund Kampman fra IKH afholder dagens CSS Lunch - kl 12 i 03.1-NW65 Tema: ’En kritisk teori om arbejdskategorien i det senmoderne stofskifte’   Anders forsker i forholdet mellem den menneskelige arbejdsaktivitet og ikke-menneskelige natur. Formålet er undersøge, hvordan arbejde – i bredeste forstand – er/kan blive en front i den grønne samfundstransformation.   Det åbne spørgsmål Anders står midt i med denne del af sin forskning om relationerne mellem natur-arbejde-samfund handler om forholdet mellem kritik og utopi. Anders vil præsentere et par af de begreber fra kritisk teori (Frankfurter-traditionen), som har til hensigt at bryde jernburet og åbne for nye eksistensformer. Anders' ønske er at diskutere potentialet af disse begreber.   Du kan læse mere om Anders' forskning her...

30. april	Ali Reza Taskale fra ISE afholder dagens CCS Lunch på engelsk Tema: What is affect in ‘affective ideology’ and How to bring societal awareness to the rise of ‘reactionary futurism’   Ali uses utopian fiction to research the becoming of new ‘affective ideologies’ that renounce the state, democratic participation and praise start-up monarchist models. We will at the lunch meeting explore this theme, yet to be seen how.    See more about Ali's research here...
14. maj	Marta Padovan-Özdemirfra IMT afholder dagens CCS Lunch (dialog såvel på dansk som engelsk)   Tema: Uforenelighedens etik - dekoloniserende perspektiver i social bæredygtighed   SDG'erne er udviklet i en global kontekst, hvor det Globale Nord og Globale Syds interesser ofte står i skærene kontrast til hinanden; særligt når det gælder spørgsmålet om, hvem der skal bidrage med hvad for at komme i mål med SDG'erne. Hvor langt rækker solidariteten i den socialt bæredygtige omstilling? Og må vi i retfærdighedens navn tilgå problematikken med en uforenelighedens etik, som fremsat af de dekoloniale forskere, Tuck & Yang?   Du kan læse mere om Marta’s forskning her...
28. maj	Niklas Alexander Chimirri afholder dagens CCS Lunch på engelsk Title: Democratically caring with children for more ecological living   How can we democratically work together with children on existential ecological matters without losing hope? And how can our daily interaction with children help all of us with better integrating ecological thinking in everyday life? Can we develop a transgenerational methodology of encountering and collaborating with each other and the world that puts care first?   See more about Niklas’ research here...

Principperne om CSS lunch serie kan du læse om i forrige IMT Nyhedsbrev #1, 2025