• Peters klumme
• IMT Økonomisk status – Prognose 1
• Eksterne forskningsmidler
• Kort nyt fra IMT
  • Nye kollega i Forskningsstøtte
  • Ny kollega i uddannelsesgruppen
  • Ny professor på IMT
  • Nyt fra arbejdsmiljørepræsentanterne
• A Global focus on family
• Ph.d.-forsvar
• IMT arrangementer
• Nyt fra Ph.d.-skolen på IMT
• Nyt fra IMT Service
• Nyt fra EAE
• Nyt fra RuB
• IMT Publikationer
• IMT presseklip
• Om IMT Nyhedsbrev

Vi har et stærkt fokus på ekstern finansiering på IMT. Det har resulteret i et markant stigende hjemtag af eksterne forskningsmidler – og mange spændende nye forskningsprojekter. Det er fantastisk godt gået!

 

En vigtig forudsætning for de gode resultater er, at vi har opprioriteret instituttets forskningsunderstøttelse, så alle forskere, der ansøger om eksterne forskningsmidler, får administrativ understøttelse i ansøgningsarbejdet.

 

For at understøttelsen bliver optimal, er det vigtigt, at man som ansøger følger et par grundlæggende spilleregler:

Min oplevelse er, at IMT’s forskere måned for måned bliver bedre og bedre til at følge spillereglerne. Det er en stor hjælp i forhold til at understøtte ansøgningsarbejdet.

 

Næste skridt er, at vi skal tale videre om ansøgningsstrategi. Vi skal tale om, hvordan eksternt finansierede projekter kan bidrage til både at udvikle den enkelte VIP’s forskningsprofil og opbygge det bredere forskningsmiljø, hun eller han er en del af. Det handler bl.a. om kapacitetsopbygning.

 

Det er en debat, vi vender tilbage til efter sommerferien, hvor vi starter diskussionen om instituttets forskningsstrategi. Vores fælles diskussion om forskningsstrategi handler ikke kun om ekstern finansiering – men forskningsfinansiering er et vigtigt tema. Jeg håber, institutseminaret og vores videre debat i løbet af efteråret vil blive bred og inspirerende. Jeg håber også, at debatten kan være med til klæde instituttets forskere på til at forholde sig til de vigtige spørgsmål om forskningsprofil og miljøudvikling, som enhver ambitiøs forskningsansøgning rejser.

 

Debatten starter på personaleseminaret den 21. august i DGI Byen.   

 

Med venlig hilsen

Peter

 

 

Vi har netop lavet den første økonomiske prognose for 2025, baseret på den viden vi har nu. Kort sagt forventer vi, at vi ender med et resultat, der er 800.000 kr. bedre end det, vi oprindeligt havde budgetteret med.

 

Det skyldes primært tre ting:

Vi forventer lidt højere lønudgifter, som følge af de øgede STÅ-indtægter. Derudover er vi i gang med at udskifte en del ældre pc´ere i 2025, hvilket giver en ekstra udgift til IT.

 

I 2024 fik vi samlet set 57 mio. kr. i støtte til forskningsprojekter – et rigtig flot resultat! Og 2025 er startet godt. De første fire måneder af 2025 har vi allerede fået 8,6 mio. kr., hvilket er 50 % mere end på samme tidspunkt sidste år.

 

Selvom 8,6 mio. kr. måske ikke lyder af meget, skal det ses i lyset af, at det meste af sidste års støtte kom i anden halvdel af året – faktisk kom 60 % (34 mio kr.) alene i de sidste tre måneder af 2024.

 

Tak til alle jer forskere, der arbejder hårdt på at få støtte til jeres projekter – det gør en stor forskel, også for instituttets økonomi.  

 

Den 1. maj byder vi Ida Marie Larsen velkommen i forskningsstøtte. Ida skal varetage opgaver i projektoprettelsesfasen og kommer til at arbejde tæt sammen med både Jacob og Mads i preaward og Hanne, Svetlana og Betina i postaward. Derudover skal Ida overtage Jacobs opgaveportefølje som projektkoordinator på FoSSNet. Der er tale om en opnormering af forskningsstøtte, hvor der har været for mange opgaver i forhold til den afsatte tid. Ida vil være at finde på forskningsstøttes fælleskontor, hvor Mads, Betina og Jacob sidder i dag.

 

Ida er cand. Tech i Integrated Food Studies fra KU, hun kender RUC fra sin bachelortid, hvor hun læste Socialvidenskab og Plan, By og Proces. Efter sit studie har Ida været 2-3 år som fuldmægtig i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, hvor hun har været projektleder på administration af forskellige EU-tilskudsordninger.

 

Vi sagde farvel til Mette Kjær sidste mandag og har derfor en ledig stilling i uddannelsesgruppen. Jeg er rigtig glad for at kunne fortælle, at vi kan byde velkommen til Andres Wulff Vissing Christensen på IMT fra den 1. juni 2025. Mange af jer kender Andres. Han er ansat i en tilsvarende stilling i sekretariatet på ISE og er også tillidsrepræsentant for AC’erne. Som udgangspunkt overtager Andres opgaverne i Mettes opgaveportefølje. 

 

Ernst Schraube tiltrådte som professor 1. juni 2025

 

Vi er glade for at meddele, at alle arbejdsmiljørepræsentant-pladser på instituttet nu er fyldt.

 

Velkommen til Steen Baagøe Nielsen, som er ny VIP AMR, og Betina Gjesing, som er ny TAP AMR.  

 

Det samlede hold af arbejdsmiljørepræsentanter på IMT:

VIP: Sabina Pultz og Steen Baagøe Nielsen

 

TAP: Anne Ebdrup og Betina Gjesing

 

 

On Thursday, 27th  March 2025, Global Humanities program students at Roskilde University shared firsthand experiences of family life and related practices in diverse countries such as Ivory Coast, Sweden, Mongolia, USA and India, covering the four continents of the world.  It was through the guest -speaker Anil Trigunayat, former  Indian Ambassador of India,   Jordan, Libya and Malta, accompanied by the current Indian ambassador Manish Prabhat to Denmark, who also participated in the discussion about the family life and practices under the module course session theme: Family life beyond ethnocentric belief: Developmental psychological perspective.  Trigunayat has been a career diplomat for more than three decades, along with writing articles and books about foreign policy matters. The theme about family beyond ethnocentrism was a challenge for him, which he took up under the following title:

 

" Family is the cornerstone for a good citizen experiences in diverse continents from an Indian diplomat optic”.

 

 

med titlen: "The constitution of creativity as an object of higher education policy A governmentality perspective”

med titlen: "Implications for Artificial Intelligence Adaption in Health Care: People, Real-World Data & Promise"

 

Denne afhandling bidrager til området inden for Kunstig Intelligens (KI) og Maskinlæring (ML) i sundhedssektoren ved at udforske implikationerne af at implementere KI/ML-software, der er trænet  på data fra lokale Elektroniske Patientjournaler (EPJ data). Hovedfokus er på at forudsige udeblivelser af patienter ved brug af disse data. Dette undersøges med en tværfaglig tilgang, der involverer datalogi, data science, aktionsforskning, casestudier, prototypedesign og patriciptatory design.

 

Forskningen evaluerer styrker og svagheder ved KI/ML-innovation inden for EPJ systemer og foreslår en tilgang til at gøre sådanne initiativer bæredygtige i den danske sundhedssektor på baggrund af læringer fra klinisk praksis. Specifikt undersøges brugen af data fra både en dansk mave-tarmkirurgisk afdeling og en kardiologisk afdeling til at træne og optimere tre algoritmer til forudsigelse af udeblivelser. Studiet vurderer den eksisterende datainfrastrukturs støtte til sekundær anvendelse af udeblivelsesdata og fremhæver den nødvendige udvikling mod effektiv KI/ML-implementering.

 

Derudover undersøger afhandlingen senstadier af KI/ML-implementering ved at analysere, hvordan KI/ML-software og innovatører kan opretholde tilslutning til innovationsprojekter baseret på EPJ data i dynamiske hospitalsmiljøer. Videre foreslåes en participatorisk software, som er i prototypestadiet til at bygge bro mellem EPJ dataskabelse og sekundær anvendelse af EPJ data.

 

Forskningen perspektiveres  til større digitale løsninger som blev udviklet og implementeret under COVID-19 for at forstå dybden af KI/ML-integration i EPJ systemer. Konklusionen understreger, at KI/ML-initiativer baseret på lokale EPJ data kræver vigtige diskussioner om konfigurationen af EPJ infrastrukturer og introducerer nye overvejelser for sundhedsarbejdspraksis, IT-styring og regulattion.

 

med titlen: "Sociomateriel modtagelsespædagogik: Et pædagogisk-psykologisk studie af nyankomne ukrainske elevers deltagelsesmuligheder i almenklassen ”

I de senere år har danske kommuner etableret en ny praksis for modtagelsen af nyankomne elever. Efter i lang tid at have indskrevet disse elever i særskilte modtagelsesklasser, starter de i dag ofte direkte i almenklassen uden kendskab til dansk sprog eller skolekultur. Selvom denne model, også omtalt som ’direkte indskrivning’ eller ’direkte inklusion’, lige nu anvendes i over halvdelen af de danske kommuner, ved vi ikke meget om den.

 

Denne afhandling er et kvalitativt studie, der undersøger, hvordan skolen kan understøtte nyankomne migrerede elevers deltagelsesmuligheder, når de indskrives direkte i almenklassen. For at forstå dette spørgsmål analyseres de pædagogiske praksisser i modtagelsen af fire nyankomne ukrainske elever, der starter direkte i børnehaveklassen. Fokus er særligt på den grundlæggende udfordring, at nyankomne børn i den direkte indskrivning oftest ikke har adgang til det lokale sprog. Afhandlingen sætter derfor – teoretisk såvel som metodisk – parentes om de sproglige dele af skolemiljøet for i stedet at fokusere på de sociomaterielle og ’ikke-sprogbårne’ dimensioner.

 

Med udgangspunkt i en relationel ontologisk forståelse af det gensidige forhold mellem barnet og miljøet kombineres Gibsons begreb om miljøets affordances således med Vygotskys begreber om den sociale (udviklings)situation, perezhivanie, mediering og zonen for nærmeste udvikling. På den måde leverer afhandlingen ikke kun ny viden om nyankomne børns deltagelsesmuligheder ved direkte indskrivning, men også metodisk-teoretiske bud på, hvordan inddragelsen af barnets perspektiv på de ikke-sprogbårne sociomaterielle dimensioner af skolemiljøet kan understøtte faciliteringen af mere inkluderende læringsmiljøer i skolen.

16. juni	Agnieszka Sivertsen’s forsvarer sin ph.d.-afhandling med titlen: “Stowage Algorithms and AI for Energy Efficient Liner Shipping”    Tid og sted: Kl. 13-16. i bygning 03, lokale 03.1-s03 (Audi A)
19. juni	Kamilla Bjørkøe Jensens forsvar sin ph.d.-afhandling med titlen: At vente til man ved hvad det rigtige er. Unges konjunktive praksisser i fraværet af uddannelse og arbejde Tid og sted: Kl.13-16 i bygning 45, lokale 45.1-011 Auditorie 45
20. juni	Masoumeh Vahedi’s forsvarer sin ph.d.-afhandling med titlen: “Learned Indexes and Queries for Spatial Data” Tid og sted: Kl. 13-16. bygning 46, lokale 46.1-049 Auditorium 46
20. juni	Sommerseminar for IMT Tid: Fra kl. 14
30. juni	Anne Clausen forsvarer sin ph.d.-afhandling med titlen: "Food Loss Within Denmark’s Public Food Procurement System"  Tid og sted: Kl. 13-17, bygning 45, lokale 45.1-011 Auditorie 45

21. august

Personaleseminar for IMT personale Tid og sted: Kl. 9-17.30 i DGI-byen, København

22. august

Center for Daginstitutionsforskning inviterer til bogreception Thomas Gitz-Johansen, lektor i pædagogik og uddannelsesstudier, stiller i sin nye bog Børns kulturoplevelser – et udviklingspsykologisk perspektiv skarpt på samspillet mellem børn og voksne og peger på nye måder at forstå æstetikkens rolle i pædagogisk praksis. For hvad er egentlig godt for børn, når deres grundlæggende omsorgsbehov er opfyldt?   I anledning af udgivelsen inviterer CeDif til bogreception fredag d. 22. august på Roskilde Universitet for alle med interesse for barndom, kultur og æstetik.   Her vil Thomas Gitz-Johansen selv præsentere bogens hovedpointer, fagfællerne Susan Hart og Tomas Ellegaard vil dele deres perspektiver, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål fra salen.   Tid og sted: Kl. 13-15.30 Bygning 25, lokale 25.1-035