Kære kollega,

Julen nærmer sig, og julefreden er forhåbentlig ved at indfinde sig rundt omkring.

 

Det har været et turbulent år med mange forandringer og en del uvished.

 

Men det har ikke ændret ved, at de studerende møder engageret op på deres studier, VIP’erne underviser, vejleder, eksaminerer og forsker med stor dedikation, og TAP’erne leverer service på højt niveau og holder instituttets drift kørende. Det er ikke helt business as usual, men det er vigtigt at holde fast i den sejlivede hverdag – og den kvalitet og de gode resultater som vi hele tiden leverer:

 

Vi har haft fin søgning på vores uddannelser i år – med fremgang på nogle uddannelser og nedgang på andre - men ikke desto mindre er det en cadeau til alt dét, vores uddannelser kan.

 

På trods af at vi havner under sidste års høje hjemtagsniveau, har vi i år hjemtaget en række stærke forskningsbevillinger, herunder et internationaliseringsstipendie fra Carlsbergfondet og en kernegruppebevilling fra VELUX Fonden.

 

Og 2025 var året, hvor der var ikke mindre end 20 Ph.d.-forsvar!

 

Samtidig ved vi, at en del af det her er sket på trods af politisk stormvejr og intense mediekampagner, som først begyndte at aftage i løbet af efteråret. I denne forbindelse har Institutrådet drøftet, hvordan vi håndterer dårlig omtale både af RUC men også af specifikke personer. Derfor vil vi som ledelse gerne præcisere, at hvis man oplever at blive personligt hængt ud i nogen sammenhæng, opfordres man til at kontakte institutlederen for en dialog om forløbet og om hvordan vi kan følge op og i så fald hvem, der skal involveres i sagen - alt efter dennes karakter.

 

Interne forandringsprocesser på universitetet og på instituttet har også fyldt for mange af jer, på tværs af instituttet. I 2025 blev arbejdet med kandidatreformen således suppleret med en administrativ reform, som bl.a. vil indebære flytning af medarbejdere fra institutter til RUC Administration. Denne proces vil også præge det kommende år. Vi vil fokusere på at sikre en god proces omkring sekretariatet – både for de medarbejdere, der ikke længere skal have deres daglige gang på IMT, og for dem, der fortsat skal.

 

I det nye år venter desuden det videre arbejde med formulering af vores institutstrategi, med indflytning i nyrenoverede bygninger og med udarbejdelse af handleplaner pba. årets APV. Og arbejdsgrupperne deres store indsats med udvikling af vores kandidatuddannelser.

 

Alt dét tager vi fat på - på den anden side af en, for jer alle, velfortjent juleferie. Med mange gode gaver, hyggeligt samvær og mådeligt mådehold.

 

Rigtig glædelig jul og godt nytår,  

 

Peter

 

 

Mange medarbejdere giver udtryk for oplevelse af stor usikkerhed omkring fremtidige undervisningsopgaver som følge af de mange tiltag på uddannelsesområdet baseret på kandidatreformen og rektoratets beslutning om at fremrykke lukning af uddannelser. På møde i Institutrådet ultimo november gav medlemmer af rådet udtryk for deres bekymring for, at manglende svar på fremtidsudsigter og mulighedsrummet i det nye uddannelseslandskab betyder, at usikkerheder fører til konflikter mellem kolleger. Rådets medlemmer gjorde desuden opmærksom på, at omlægning af uddannelsesporteføljen betyder, at nogle grupper af medarbejdere kan se frem til en større byrde med at omlægge egne aktiviteter end andre. Der efterlyses svar på udfordringerne fra ledelsen.

 

Først og fremmest vil vi som ledelse sige, at billedet er genkendeligt, og at vi har fuld forståelse for den usikkerhed, som grupper af medarbejdere kan føle. Vi vil forsøge at gøre rede for det, vi kan.

 

Fremrykning af lukning af de tre uddannelser (SEM, SI, ALIV) betyder, at der optages retskravsbachelorer på uddannelserne i 2026 og 2027 (der er ingen retskrav til SI). Det betyder, at der vil komme en nedgang i optaget, men undervisningsaktiviteterne vil skulle fortsætte til de sidste kandidater er færdige – forventeligt i 2029.

 

Optaget i 2025 har været i fremgang på alle tre uddannelser og der vil således være fortsat stor aktivitet på uddannelserne, som kan sikre, at vi kan opretholde en høj kvalitet i undervisningen frem til, at de lukkes. Vi er opmærksomme på, at der kan være behov til at styrke underviserstaben midlertidigt nogle steder – det forventer vi at løse gennem enkelte midlertidige ansættelser. Vi har ikke en prognose for optaget af retskravsbachelorer men arbejder på at opnå viden om sådanne prognoser.

 

For underviserne på SI kommer nedgangen i aktiviteter tidligere. Derfor arbejder universitetsledelsen i samarbejde med arbejdsgruppen for kandidatreformen på at fremrykke åbning af Socialt Arbejde til 2027. En plan for sådan en fremrykning er undervejs.

 

Spørgsmålet om forskellen på arbejdsbyrden som følge af omlægningen af uddannelsesporteføljen bliver rejst flere steder på universitetet. Universitetets ledelse har fokus på at skabe rum til, at de enkelte medarbejdere kan få tid til at udvikle undervisningsaktiviteterne og fokus i forskningen. Det er forventningen, at der er ressourcer til, at ledelsen kan understøtte dette arbejde. Virkemidlerne er ikke fastlagt - det vil vi have en dialog om.

 

Der er udtrykt bekymring om, at kandidatarbejdsgruppernes sammensætning ikke sikrer en forventet repræsentation af fagmiljøer. Det er fra ledelsens side vigtigt at understrege, at medlemmer af arbejdsgrupperne ikke er udpeget som repræsentanter for noget eller nogen. De er udpeget individuelt til at varetage opgaven med at udvikle de bedst mulige uddannelser indenfor de rammer, som universitetsledelsen har sat, og som er udtrykt i kommissorier for arbejdet. Vi vil som ledelse opfordre til at give arbejdsgruppemedlemmerne arbejdsro. Arbejdsprocessen indebærer, at udkast til de nye uddannelsers profil og formål fremlægges i studienævn mhp. at få indspil til kvalificering af uddannelserne inden de forelægges til godkendelse i universitetsledelsen i februar.

 

Efter universitetsledelsens drøftelse og indspil til godkendelse af første fase af udviklingsarbejdet, vil arbejdet med at udvikle uddannelsernes indhold og struktur gå i gang. Denne anden fase af udviklingsarbejdet, som også er rammesat af kommissorierne, skal lede til udarbejdelse af en egentlig studieordning. Dette arbejde vil i mange tilfælde kræve indspil fra en bredere gruppe af kollegaer, som vil blive udpeget, når vi nærmer os denne fase omkring marts. Studieordningen vil være en ramme for aktivitetsudbuddet på den enkelte uddannelse og skal godkendes af studienævnet ultimo 2026. Undervisningsplanlægningen og tilrettelæggelsen af indhold og undervisningsform vil involvere alle i de relevante fagmiljøer for den enkelte uddannelse. Dette arbejde vil kunne sættes i gang i 2027, så planlægningen er klar til udbud i 2028.

Associate professor Jo Krøjer as co-PI and associate professor Marta Padovan-Özdemir as senior researcher are partners in an application for Forte (the Swedish Research Council for Health, Working Life and Welfare).

 

The application has been awarded 5 million SEK for the period 2026-2028. 74 of 1054 submitted applications were funded.

 

The project ‘Preventing workplace mistreatment - a randomised control trial’ will assess the effect in local public sector workplaces of a sexist harassment prevention method, that Marta and Jo have developed in an earlier research project.

 

Digitalisering af velfærdsstat og velfærdsarbejde – omsorg og professionelt arbejde i flux Har digital omsorg potentialer i forhold til at skabe godt arbejdsliv og god omsorg og dermed bidrage til at løse omsorgskrisen? 

 

Det udforsker jeg i denne forelæsning. Med baggrund i den forskning som jeg sammen med gode kolleger har gennemført i de senere år, vil jeg diskutere de transformationer som digitalisering indebærer for professionelles arbejdsliv og forståelsen af god omsorg. Som led heri vil jeg præsentere vigtige pointer fra udvalgte studier af digitalt omsorgsarbejde i ældre- og hjemmeplejen. Studierne kombinerer et blik på de overordnede samfundsmæssige visioner og policies med studier af de lokale praksisser udviklet i specifikke socio-tekniske arrangementer, og repræsenterer et fortløbende empirisk og teoretisk arbejde. Studierne illustrerer digitale teknologiers mangfoldighed. De kan gribe ind i arbejde og omsorg på mange forskellige måder, ikke kun i opgaver, ansvar og indflydelse, men også i styring, organisering, samarbejdsformer, relationer og værdier. Mens digitalisering ofte understøtter en form for tilbagetrækning af velfærdsstaten og dermed forandrer mødet mellem professionelle og borgere, griber nyere teknologier baseret på AI i stigende grad også ind i det professionelle skøn og vidensgrundlag. Afslutningsvis inviterer jeg til refleksioner over digitalisering, omsorg og fremtidig arbejdslivsforskning. 

 

Tid og sted: 16. december 2025 kl. 15 i Auditorie A (03.1-s03)  

 

Jeg er startet som ledelsessekretær d. 25. november efter at have været på barsel. Før har jeg siddet i Rektorsekretariatet, hvor jeg startede for 2 år siden som nyuddannet historiker og har derudover hele min studietid arbejdet på Københavns Universitet både på administrations- og på forskningssiden, så det vil jeg påstå, at jeg efterhånden kender lidt til. Jeg bor på Amager (men er og bliver Århusianer) med min mand, Martin, og min søn, Ebbe.

 

Kig endelig ind og sig hej, hvis I kommer forbi.   

I am a third-year PhD candidate at the University of Milan, Italy, with a background in Language and Cultural Studies and European Studies. My research explores the role of social innovation in addressing inequalities and promoting social inclusion.

 

Since 2023, my doctoral work has focused on evaluating policies and legislative frameworks that support the development of the social economy in Italy and across the European Union. I investigate both the potential and limitations of grassroots initiatives—as forms of civil society self-organization—and examine collaborations between public institutions, the third sector, and private for-profit and non-profit actors. Through this lens, I aim to identify new models of inclusive, resilient, and democratic economies, while rethinking the very concept of active citizenship.

 

Currently, I am a visiting PhD researcher at Roskilde University’s Department of People and Technology affiliated with professor Linda Lundgaard Andersen, where I am exploring the Danish social economy context. My visiting period runs until April 2025.

 

Den 27.-28. oktober samlede videnskabelig assistent Astrid Laura Dam fra The Fehmarn BELT Plan & Network Initiative byplanlæggere fra Lolland, Guldborgsund, Vordingborg og Østholsten til en netværkstur på den tyske side af den kommende Femern Bælt-region. Her besøgte gruppen seks forskellige plan- og udviklingscases, der hver især gav indblik i, hvordan kommuner tæt på den kommende tunnel arbejder strategisk med udvikling, turisme og bosætning.

 

Formålet med turen var at styrke erfaringsudvekslingen mellem danske og tyske planlæggere, borgmestre og lokale aktører, der alle står over for de store forandringer, som den faste forbindelse vil bringe.

 

Astrid Laura Dam fortæller, at projektet allerede har tydeliggjort, hvor forskellige rammevilkår planlægning sker under i de to lande:

 

“Vi er blevet klogere på de strukturelle og institutionelle forskelle mellem dansk og tysk planpraksis - forskelle, som sætter rammen for, hvilke muligheder og begrænsninger kommunerne har i mødet med den kommende Femern Bælt-forbindelse.”  

 

Særligt turisme og bosætning var i fokus på turen. Nordtyskland har gennem årtier udviklet en massiv turismeindustri, mens kommunerne på Lolland-Falster står på tærsklen til en langt mere omfattende destinationsudvikling end hidtil.

 

De danske deltagere var nysgerrige på, hvordan man i Tyskland håndterer presset på boligmarkedet og behovet for arbejdskraft, som følger i kølvandet på en stor turismesektor.

 

Astrid pointerer, at tyskernes erfaringer rummer vigtige læringspunkter:

 

“På tysk side har den store turisme betydet stigende boligpriser, fordi det er mere rentabelt at udleje kortvarigt til turister end fast til lokale. Turismen kræver samtidig en stor arbejdsstyrke, så det er afgørende at sikre en boligmasse, der understøtter en bæredygtig beboersammensætning.”

 

For de danske kommuner, der allerede oplever demografiske udfordringer og mangel på arbejdskraft, rammer dette hovedet på sømmet.

 

En af de tyske modeller, der vakte størst interesse blandt deltagerne, var virksomhedernes rolle i at sikre adgang til boliger for medarbejdere.  

 

“I Tyskland bygger flere turistvirksomheder boliger specifikt til deres ansatte, så arbejdskraften kan få adgang til betalbare boliger. Her hænger bolig- og arbejdskontrakten sammen, en praksis vi ikke bruger i Danmark, bortset fra i Tunnelbyen ved Femern Bælt-byggeriet. Der kan være en del risici forbundet med sådanne konstellationer i forhold til at sikre arbejdernes rettigheder, både som arbejdere på en arbejdsplads og mennesker i et lokalsamfund,” fortæller Astrid.

 

Denne form for integreret bolig- og arbejdsmarkedsplanlægning blev fremhævet som et inspirationspunkt, der kan informere danske strategier fremadrettet.

 

Netværksturen er en del af Interreg-projektet “The Fehmarn BELT Plan & Network Initiative”, hvor projektgruppen (Roskilde Universitet, Technische Hochschule Lübeck og Rural Agency) bl.a. arbejder med at samle og dele viden på tværs af Danmark og Tyskland. Målet er at opbygge stærke, grænseoverskridende netværk mellem planlæggere, politiske ledere og andre centrale aktører i den nye Femern Bælt-region.

 

med titlen: “Effective Representation Learning for Geometry and Trajectory Data”

med titlen: "Settlement as a complex system - Toward a spatial decision support system for rural development in Guldborgsund Municipality" 

 

 

med titlen: "Utilization of local biomass resources in integrated anaerobic digestionpyrolysis biorefineries in a circular bioeconomy context”

 

12. dec	IMT Julefrokost 13.00-13.45:Personalemøde: Besøg fra Rektoratet  13.45-14.00: Æbleskiver og glögg  14.00-15.00: Personalemøde:  Institutledelsens præsentation af årets APV samt en markering af året, der gik på IMT. 15.00-16.00: Faciliteret julehygge ved årets julefrokostdelegation inkl. velkomstbar med medbragte drinks fra forskningsgrupperneKl. 16.00-18.00: Vi spiser smørrebrød, risalamande og synger julesange Kl. 18.00 hjælpes vi ad med oprydning inden efterfest i bygning 00.     Sted: Auditorie A i bygning 03
12. dec	CELFS inviterer til forskningsseminar: Professor Charlotte Faircloth (UCL) on motherhood, parenthood and changing conditions in the welfare state Professor Charlotte Faircloth will give a presentation of her ongoing research project examining women's transition to motherhood over the last 50 years in the UK. The project is titled 50 Years of Becoming a Mother (BAM50) and is following up on Ann Oakley's original and ground-breaking 'Becoming a Mother' project from the 1970s. Through the digitisation and re-analysis of Oakley’s original material, follow-up interviews with original participants and their daughters and granddaughters, and new data collection with a diverse sample of first-time mothers, the project will generate landmark insight into how motherhood and society have evolved. Charlotte Faircloth will present the project in the context of contemporary parenting culture; a research field that Faircloth herself has established in collaboration with Professor Ellie Lee and others from Kent University. The seminar will be especially relevant to those interested in the intersections between everyday family practices, gender, care, and how these are negotiated in relation to the institutions of the welfare state.    10—10:10: Head of Center and Professor Pernille Juhl will bid everyone welcome and give short introductions from 10.10-11-10: Charlotte Faircloth will then be presenting her research project (BAM50) 11.10-11.25: Break 11:25—12:15: Faircloth will take questions and open the discussion for participants at the physical seminar (only by personal invitation).   Tid: At 10-12.15 Sted: We hope to see you all (online) in the webinar.
15. dec.	CeDif inviterer til forskningsseminar om omsorg Seminarer byder på oplæg fra forskere bag det aktuelle forskningsprojekt Styrkelse af pædagogisk omsorg i dagtilbud samt et bidrag fra Hanne Marlene Dahl med perspektiver fra antologien A Care Crisis in the Nordic Welfare States? Læs mere her... Tid: Kl. 9-12 Sted: Lokale 25.1-035
16. dec.	Fratrædelsesforelæsning og reception for Anette Kamp med titlen "Digitalisering af velfærdsstat og velfærdsarbejde – omsorg og professionelt arbejde i flux"  Tid: Kl. 15 Sted: Auditorie A (03.1-s03)
18. dec.	Gertie Kolding forsvarer sin ph.d.-afhandling med titlen "Når pædagogikken også er et hus. En arkitekturfænomenologisk undersøgelse af atmosfære på to videregående uddannelser "  Tid: Kl. 13 Sted: Auditorie B (03.1-s21)