Fra politisk hold har der været travlt på dagtilbudsområdet i foråret. Ministeriet kom med sit nye udspil med bl.a. sociale normering og en revideret læreplan. Nu er det store udviklingsprogram "Fremtidens Dagtilbud", som regeringen igangsætte i 2013 blevet evalueret, og parterne bag kan ikke vise nogen markante effekter på børnenes kompetencer. Det kan du læse mere om i dette nyhedsbrev.
Derudover har vi i centret fået en ny ph.d.-studerende, Benedicte Bernstorff, som vil undersøge børns sprog fra et børneperspektiv - det mangler nemlig, siger hun. Et andet af centrets projekter undersøger, hvordan lokale hensyn og nationale dagsordener spiller ind på pædagogikken uden for de store byer - det har vi talt med forsker Eva Gulløv om, som lige er hjemvendt fra feltarbejde. Endelig er to forskningsrapporter netop færdige; "Asylpædagogik i Røde Kors" og "Programmering af pædagogikken". Du kan læse forskerne fortælle om de to spændende projekter.
Og så står sommerferien for døren - vi ønsker alle en dejlig sommer og siger på gensyn i august!
Mange hilsner
Alle i CeDif
|