Sig nærmer julen med hurtige skridt.  Vi har været udsat for mange udfordringer i 2017 ikke mindst i forhold til implementeringen af RUC’s spareplan. Samtidig har vi opnået mange resultater, som vi kan være stolte af. Udefra betragtet falder det nok mest i øjnene, at vi har fået akkrediteret en ny uddannelse i Nordic Urban Planning Studies, og at vi har hjemtaget mange eksterne bevillinger (ca. 36 mio. kr.).
Mit indlæg i nyhedsbrevet i denne omgang vil primært fokusere på universitetets rammekontrakt, de økonomiske vilkår for universitetet drift og udvikling, arbejdsmiljøforhold og nogle festlige arrangementer.

Rektor og bestyrelsesformanden har holdt første forhandlingsmøde om universitetets strategiske rammekontrakt, som afløser den tidligere udviklingskontrakt. Mens udviklingskontrakterne var orienteret mod at opnå nogenlunde sammenlignelige mål på de forskellige universiteter, sigter rammekontrakterne i højere grad på at formulere de enkelte universiteters særlige bidrag. Første forhandlingsmøde drejede sig om mål, hidtidige indsatser, strategiske udfordringer og styrkepositioner (oplæg til rammekontrakt vedlagt).  Oplægget blev godkendt af Ministeriet. Næste fase vil omfatte formuleringen af konkrete kvantitative og kvalitative mål på hvert af de områder, som rammekontrakten indeholder. På bestyrelsesmødet den 2. november blev der talt om ikke blot at fokusere på Critical Edge (jf. RUC’s grundfortælling), men også på Technological Edge både i forhold til forskning og undervisning. Vi har til gode at finde ud af, hvad det betyder i praksis. Jeg håber, at vi også i IMT får mulighed for at bidrage med gode idéer.

Forhandlingerne om en ændret fordeling af universiteternes basismidler tilgodeså ikke RUC, men derimod CBS, ITU og AAU. RUC’s rektor udsendte på denne baggrund følgende pressemeddelelse: ”RUC har de næstlaveste basismidler blandt de 8 universiteter. Det har RUC gjort skiftende regeringer opmærksom på siden 2007, senest uddannelses- og forskningsminister Søren Pind i forbindelse med offentliggørelsen af regeringens finanslovsforslag. Roskilde Universitet har en stærk uddannelses- og forskningsprofil og er en vigtig spiller i universitetslandskabet. RUC's uddannelsesmodel er i disse år genstand for stor interesse i udlandet. Derfor virker det besynderligt, at man nu yderligere skævvrider basismidlerne ved ikke at rette op på RUC's lavere bevilling". Beslutningen vedr. basisbevillinger understreger med andre ord, at RUC stadig har en opgave i at overbevise politikerne om, at vi er en vigtig bidragsyder til den samfundsmæssige udvikling.

Fredag den 24. november blev det nye bevillingssystem til videregående uddannelse vedtaget i enighed mellem alle Folketingets partier. Bevillingssystemet omfatter kun ordinære uddannelser og f.eks. ikke internationaliseringstilskud, deltidsuddannelse samt øvrig efter- og videreuddannelse.

 

Det nye bevillingssystem træder i kraft den 1. januar 2019 og består af tre hovedelementer:

1. Grundtilskud
Grundtilskuddet fastsættes til 25% af uddannelsestilskuddet for hver institution i regnskabsåret 2017. Det genansættes første gang i 2023. 22,5% af den samlede bevilling lægges fast via grundtilskuddet - medens 2,5% af grundtilskuddet er  variabelt. Denne del motiverer alt andet lige til at begrænse optaget af studerende, da tilskuddet ikke påvirkes ved øget optag. Videreførelsen af 5% af grundtilskuddet vil  være afhængig af en samlet opfyldelse af det enkelte universitets strategiske rammekontrakt. Vurderingen af, hvorvidt den strategiske rammekontrakt opfyldes vil være overordnet og fastlægges i dialog med universitetet. Der opereres med tre niveauer af opfyldelse: 1) i høj grad = fuld videreførelse af grundtilskud, 2) i nogen grad = videreførelse af 2,5% og 3) i mindre grad = ingen videreførelse. Videreførelsen af andre 5% af grundtilskuddet kommer til at afhænge af en samlet kvalitetsmåling. Metoden til kvalitetsmålingen er endnu ikke er endeligt fastlagt, men vil formodentlig blive spørgeskemabaseret. De performancebaserede dele af grundtilskuddet udgør hermed i alt 2,5% af den samlede bevilling, som kan påvirkes i negativ retning, men ikke stige.

2. Aktivitetstilskud
Aktivitetstilskud modsvarer de nuværende STÅ takster og omfatter 67,5% af det samlede tilskud. Her er med andre ord tale om et variabelt tilskud, som afhænger af udviklingen i STÅ.

3. Resultattilskud
Resultattilskuddet udgør 7,5% af den samlede bevilling og består dels af et tilskud, der udregnes på baggrund af de studerendes gennemførelse af studierne og dels af et tilskud for beskæftigelse.

I forhold til studietidsgennemførelse opnår institutionen det fulde beløb, hvis gennemsnittet for de studerendes studietidsoverskridelse er 3 måneder eller derunder. Hvis den gennemsnitlige studietid er højere reduceres beløbet gradvist, indtil studietiden er mere end ét år over normeret studietid. Institutionerne modtager et ’tillæg’ til den normerede studietid opgjort på baggrund af andelen af studerende på barsel, studerende med SU-tillægsklip på baggrund af sygdom og studerende, der modtager handikaptillæg. Den nuværende ’fremdriftspant’ og de universitetsspecifikke mål for reduktioner i studietiden afskaffes.

Beskæftigelse opgøres i 12. til 23. måned og skal mindst være på niveau med den generelle beskæftigelse for den erhvervsaktive befolkning korrigeret for konjunktur (0,4 gange ledigheden). Hvis beskæftigelsen er lavere modtager institutionen gradvist et mindre beløb indtil beskæftigelsen ligger 25 procentpoint under den generelle beskæftigelse.

Der etableres en pulje til kvalitetsinitiativer, som tages fra institutioner, der ikke lever op til mål vedr. studiefremdrift og beskæftigelse.  Kvalitetsmidlerne udmøntes efter politisk prioritering, f.eks. til øget aktivitet på udvalgte uddannelsesområder, anvendelse af teknologi, mv.

 

Hvis institutionerne i 2019 oplever en nedgang i den samlede bevilling på mellem 1% og 2% opnår de en kompensation, som udfases ligeligt fordelt mellem 2019, 2020 og 2021. Hvis institutionerne oplever en bevillingsnedgang udover 2% i overgangsåret kompenseres de fast for denne del. Kompensationen finansieres som udgangspunkt af nye bevillinger. Nye midler, der ikke anvendes til kompensation, benyttes i første omgang til at øge optaget til naturvidenskabelige, tekniske, ingeniørvidenskabelige og matematiske uddannelser.

 

Administrationen har endnu ikke haft mulighed for at udregne de økonomiske konsekvenser af forslaget for Roskilde Universitet. Læs mere her >

I sidste nyhedsbrev skrev jeg om RUC’s budget 2018 ud fra den forestilling, at bestyrelsen nok ikke ville ændre i budgetforslaget fra rektor. Bestyrelsen accepterede da også de fleste elementer i budgettet og herunder, at VIP besparelsen fra besparelsesplanen ikke implementeres umiddelbart. Samtidig besluttede bestyrelsen imidlertid at fastholde udgiftsposten på 10 mio. kr. om året fra 2018 til 2020 til udvikling af forskning og undervisning med særlig henblik på at nå de mål, der formuleres i RUC’s rammekontrakt. Rektoratet havde i modsætning til bestyrelsens vedtagelse foreslået, at denne udgiftspost udgik i 2018, fordi der endnu ikke er lagt planer for benyttelse af midlerne.  Budget 2018 indeholder desuden konkrete investeringsplaner vedr. employability, rekruttering til TEK-NAT området, digitalisering, institutionsakkreditering samt styrkelse af ekstern forskningsfinansiering. I sammenhæng med at flere kolleger går ned i tid indebærer budget 2018, at vi i IMT kan ansætte ca. 6 nye fast VIP i løbet af 2018.

Den 15. september 2017 besøgte to tilsynsførende fra Arbejdstilsynet RUC. De blev orienteret om APV undersøgelsen (arbejdspladsvurdering) og foretog en rundering i bygning 28 (naturvidenskab), som ikke gav anledning til bemærkninger/ påbud. Arbejdstilsynet har siden meddelt, at de vil gennemføre tilsyn på IMT, IKH og US i RUC administrationen. Besøget i IMT vil finde sted den 11. december.  Programmet omfatter 1) indledende samtale med LAU, 2) Gruppesamtale med 7 medarbejdere som foreslås af LAU, idet deltagelse er frivillig og 3) samtale med ledelsen for IMT. Fokusområderne vil være det psykiske arbejdsmiljø med særlig vægt på ‘balance mellem forskning og undervisning’, ‘uklare krav’ samt ‘arbejdsmængde’.

Se 'Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejviser om universiteter og forskning' her >

På instituttets personalemøde den 17. november drøftede vi det psykiske arbejdsmiljø. Desuden holdt Lasse Kofoed et spændende oplæg om instituttets deltagelse i CEA i Mumbai, Indien.

 

Baggrunden for arbejdsmiljødrøftelsen var dels det kommende tilsynsbesøg og dels det løbende arbejde med at følge op på instituttets APV. Siden personalemødet har vi videreført arbejdsmiljødrøftelsen i instituttets LSU (Lokalt Samarbejdsudvalg). Den konkrete opfølgning på APV’en vil fortsat blive initieret af LAU (Lokalt Arbejdsmiljøudvalg).

 

Drøftelsen i instituttet har denne gang taget udgangspunkt i et power point oplæg fra Anders vedr. udfordringer i arbejdsmiljøet, hidtidige indsatser og nogle forslag, som tidligere er blevet formuleret på RUC. Oplægget er løbende blevet revideret. Se oplægget her >

99 ansatte i IMT har meldt sig til RUC’s julefrokost den 15. december. Blandt universitetets enheder er IMT den enhed, hvor flest har meldt sig. Alle i instituttet får mulighed for at sidde ved samme bord.

 

Instituttets nytårskur foregår den 19. januar 2018. Efter nytårskuren arrangeres Tour de Chambre. TekSam (09.2), DatInf (08.2) og de faglige miljøer i bygning 10.1 inviterer her på festlig rundtur. En tilsvarende Tour de Chambre gennemføres af de øvrige faglige miljøer på et senere tidspunkt i løbet af foråret. Der er udvalgt koordinatorer i husene. Mastersekretariatet hjælper til med praktisk assistance.

 

Da dette er det sidste nyhedsbrev før jul, ønsker jeg hermed jer alle en god december, en god jul og et godt nytår

 

De bedste hilsner
Anders

Bygning 03
Ombygningen og renoveringen af bygning 03 igangsættes nu og varetages af entreprenørvirksomheden Hoffmann. Bygningen forventes at blive afleveret til RUC 15. januar 2019 – hvorefter Rektoratet, RUC-administration og en stor del af IMT flytter ind i de nye lokaler.

Bygning 03 ombygges efter den plan, der blev vedtaget primo 2017 og kommer blandt andet til at rumme to store auditorier/teorilokaler og åbne studieområder i store dele af bygningen. Der foreligger endnu ikke en plan for samarbejdet om bygningens detaljer – materiale- og inventarvalg, m.v.. IMT følger op i forhold til dette og tilrettelægger processen i et samarbejde mellem lokaleudvalget og institutledelsen.

Bygning 9.1 – 10.2
Det er aftalt med RUC administration, at det store undervisningslokale i bygning 9.1 tages ud af generel brug til undervisning – og fra forårssemesteret anvendes til mindre hold – typisk knyttet til Sundhedsfremmefagligheden – samt til arrangementer omkring semesterstart. Herved forbedres arbejds- og studieforhold i bygningen – og samspillet mellem de studerendes projektarbejde og det faglige miljø kan styrkes.

Der indrettes et midlertidigt undervisningslokale i bygning 10.2 til erstatning for undervisningslokalet i bygning 9.1

 

På IMT lægger vi vægt på, at vi alle har godt værktøj til arbejdet – herunder rimeligt effektive computere. LAPTOPS / bærbare maskiner er standard – og nødvendige for at kunne udføre opgaverne i relation til brug af projektorer, det digitale eksamenssystem, Moodle, m.v.

RUC-IT er ansvarlig for support – og kan kontaktes direkte. Når der skal indkøbes nyt udstyr skal henvendelse imidlertid rettes til sekretariatslederen – typisk ved at sende en mail til hermod@ruc.dk

Planen for mundtlig eksamen forventes at foreligge snarest – med oplysning om eksamenstidspunkter, lokaler, censoroversigt, m.v.. Selve eksamensplanlægningen finder sted i Studieadministrationen – (team RUSA). Instituttet gennemgår de anviste lokaler forud for eksamen og sørger for forplejning, m.v. Det er ligeledes instituttet, der faciliterer censorernes evalueringsskemaer – der digitalt formidles til censorformandskaberne.

Vær opmærksom på, at censorer kan finde mange relevante oplysninger om eksamen på censorportalen >

 

Man kan også finde portalen på ruc.dk – tryk på symbol i højre øverste hjørne – og vælg censorer

Allokeringsarbejdet følger planen – der peger frem mod at der foreligger planer for forårssemesteret ca. 15. december.

 

Der afholdes en lang række planlægningsmøder mellem institutledelsen, studieledere og koordinatorer fra de uddannelser, IMT allokerer til.

Planlægningen rummer naturligt nok mange detaljerede indspil og data -  vi beder om bidrag fra de sidste, der måtte mangle at have sendt ønsker og andre oplysninger af betydning for planlægningen.

 

Venligst send til imt-allokering@ruc.dk

Instituttets studieledere, uddannelsessekretariatet og institutledelsen har afholdt endnu et vellykket møde med aftagerpanelet. Temaet for årets sidste møde var: Uddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet – rekruttering til efter- og videreuddannelse og nye uddannelser ved IMT.

 

Mødet stillede især skarpt på profilering og branding af instituttets masteruddannelser, samt de 9 nye kombinationskandidatuddannelser. Aftagerne tog godt i mod de nye kombinationsuddannelser og kunne tydeligt genkende et behov på arbejdsmarkedet for alle 9 uddannelser (se beskrivelse nedenfor). De anbefalede at formidling af uddannelserne beskriver det arbejdsområde og funktion, som uddannelsen retter sig mod.

 

Ved en workshop arbejdede paneldeltagere og studieledere med udvikling af profil, indhold og tilrettelæggelse af masteruddannelserne med henblik på at styrke rekrutteringen til deltidsuddannelserne. Masteruddannelserne har som fælles målsætning at øge rekrutteringen uddannelserne.

Aftagerne anbefalede at uddannelserne i deres markedsføring lægger vægt på, hvor uddannelsen kan løfte niveauet af det arbejde, som de potentielle ansøgere allerede varetager. Beskrivelse af indhold og tilrettelæggelse skal fokusere på muligheden for at inddrage og udvikle egen praksis. Der skal lægges vægt på, at deltagelse i en masteruddannelse kan være en katalysator til fornyet energi for arbejdspladsen. Masteruddannelser giver anledning til at udvikle en faglig identitet for den enkelte deltager, men også for arbejdspladsen.

 

Der skal lægges vægt på mulighederne for at gennemføre et dybdegående uddannelsesforløb til forskel fra de mange konkurrerende ’quick-fix’ kurser, som tilbydes samme målgruppe. Masteruddannelserne kan desuden med fordel tilrettelægges så det er muligt at gennemføre dele som kortere intensive forløb på tidspunkter, hvor belastningen på arbejdet er mindre.

Som følge af forårets analyse af udbud af kombinationsuddannelser fik IMT mulighed for at åbne i alt 9 nye uddannelser med et af instituttets fag som fag 1. Følgende uddannelser åbnes for optag pr. 1. september:

Datalogi og Geografi: Uddannelsen har fokus på udvikling af kompetencer til at arbejde med geografisk databehandling, f.eks.  GIS og geodata samt modellering og visualisering på digitale platforme. Uddannelsen er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for it-branchen eller offentlige myndigheder som it-udvikler, programmør eller it-arkitekt, især hvor geografisk databehandling og indsigt er væsentlig.

Datalogi og Virksomhedsstudier: Uddannelsens fokus er at give kandidaten kompetencer til at tilrettelægge, styre og planlægge softwareudviklingsprojekter med fokus på virksomheders organisation og ledelse, samt organisering af interne og eksterne ressourcer, funktioner og relationer. Uddannelsen er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for it-branchen som it-udvikler, programmør eller it-arkitekt samt i større offentlige eller private virksomheder. Der sigtes især på arbejdspladser med en international orientering og en interkulturel profil.

Datalogi og Filosofi & Videnskabsteori: Uddannelsens fokus er at give kandidaten kompetencer til at tilrettelægge, styre og planlægge softwareudviklingsprojekter, hvor filosofisk analyse og etiske overvejelser bringes i anvendelse. Den studerende får kompetencer til at anvende metoder og teknikker til analyse og konstruktion af it-systemer, samt kritisk og systematisk at kunne sætte sig ind i nye datalogiske fagområder. Uddannelsen udvikler desuden de studerendes kompetencer til, at anvende deres analytiske og kritiske evner til at løfte filosofiske og etiske elementer ind i softwareudviklingsprojekter.

 

Informatik og Arbejdslivsstudier: Uddannelsens fokus er at forstå hvordan IT-systemer påvirker arbejdslivet generelt og mere specifikt arbejdets organisering og betydning for den enkelte medarbejder. Uddannelsen udvikler kandidaternes kompetencer til, at tilrettelægge, styre og planlægge et softwareudviklingsprojekt under hensyntagen til arbejdets organisering og medarbejderes arbejdsidentitet. Uddannelsen kvalificerer kandidaterne til arbejde inden for it-branchen som forretningskonsulent, ”business analyst”, organisatorisk implementeringskonsulent eller projektleder, særligt hvor indsigt i arbejdslivets forhold er væsentlig.

Informatik og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier: Uddannelsens fokus er at give kandidaten kompetencer til at tilrettelægge, styre og planlægge et softwareudviklingsprojekt med fokus på udvikling, tilpasning og implementering af it-baserede løsninger inden for sundhedstilbud, sundhedsplanlægning og sundhedsledelse. Uddannelsen udvikler kandidater der kan fungere som forandringsagent og brobygger mellem brugere, beslutningstagere, udviklere og leverandører af it-løsninger inden for sundhedsområdet. Kandidater kan varetage arbejde som organisatorisk implementeringskonsulent eller projektleder i virksomheder og organisationer, hvor indsigt i sundhedsløsninger, organisationer og institutioner der arbejder med sundhed, sygdom, behandling, omsorg og rehabilitering er væsentlig.

 

Informatik og Pædagogik & Uddannelsesstudier: Uddannelsen giver kandidaten kompetencer til, at tilrettelægge, styre og planlægge et softwareudviklingsprojekt hvor der er fokus på, at fremme forståelse og indsigt i uddannelse, pædagogik og læring. Kandidater vil få indsigt i uddannelsespolitiske og pædagogiske forhold, som har betydning for udvikling af it-systemer til understøttelse pædagogik og læring. Uddannelsen er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for udvikling og planlægning indenfor IT og læring i både offentligt og privat regi. Kandidater fra uddannelsen vil kunne finde beskæftigelse i arbejdsfunktioner, hvor der er behov for at analysere og konstruere sammenhængende løsninger i forhold til IT og læring og kompetenceudvikling.

Plan, By og Proces og Psykologi: Uddannelsen har fokus på analyse- og planopgaver i lokalområder ud fra en forståelse af udfordringer og psykologiske dynamikker i det moderne samfund. Den studerende vil analysere politiske, juridiske og psykologiske problemstillinger, og bliver i stand til at inkorporere faglig viden, om psykologiske forhold, i konkrete planlægnings- og udviklingssituationer. Uddannelsen er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for organisationer og virksomheder, der varetager rådgivning og konsulentopgaver i relation til planlægning af by- og regionaludvikling, hvor indsigt og analytiske kompetencer i tilknytning til oplevelsesmæssige og socialpsykologiske forhold har betydning.

Plan, By og Proces og Filosofi & Videnskabsteori: Uddannelsen har fokus på analyse- og planopgaver med fokus på inddragelse af viden om by-teoretiske problemstillinger. Uddannelsen beskæftiger sig med de filosofiske og etiske elementer i både planlægningsteorien og i planpraksis. Dette sker fx i relation til magt og retfærdighedsforståelser, utopiers rolle i planlægningstænkningen, brug af overvågningsteknologier, nye mobilitetsformer og kontrol over ’big data’ mv. Uddannelsen er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for konsulent- og ingeniørbranchen, den offentlige og kommunale forvaltning, samt diverse nye innovative og kreative by-baserede brancher.

Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier og Kultur & Sprogmødestudier: Uddannelsen har fokus på fremme af sundhed i menneskers kulturelle, interkulturelle og sproglige praksis i hverdagslivet. Uddannelsen giver indsigt i menneskers sundhed i et interkulturelt og samfundsmæssigt perspektiv. Endvidere sigtes mod viden om baggrunden for og betydning af sundhedsfremmende indsatser, interventioner og strategier i relation til trivsel, livskvalitet, anerkendelse og social inklusion i individuelle og sociale sammenhænge. Uddannelsen sigter mod beskæftigelse ved myndigheder inden for sundhedsområdet, som varetager sundhedsfremmeindsatser og interventioner i relation til borgere og patienter. Desuden NGO’er, som arbejder med etniske minoriteter og aktører i den private og offentlige sektor, som varetager sundhedsfremmeindsatser i lokalområder nationalt og internationalt.

v/ Trine Østergaard Wulf-Andersen

 

Bevilling fra VELUX-fonden på 5,1 mio. kr. er netop givet til lektor Trine Wulf-Andersen og lektor Lene Larsen, IMT, i samarbejde med Lone Krogh og Annie Aarup fra AAU, til forskningsprojektet: Studieliv og psykosociale problemer - Unges identitetsprocesser og fællesskaber i videregående uddannelser.

 

Gennem de seneste år er forekomsten af unge med mentale sundhedsproblemer som stress,
angst og depression steget markant. Dette er en generel tendens i de vestlige lande, og i de nordiske lande udgør mentale sundhedsproblemer pt den største sundhedsmæssige udfordring for unge. Dette kan ses som et symptom på en generelt presset studie- og livssituation, som nogle unge har særlig vanskeligt ved at håndtere. Det medfører blandt andet, at uddannelser, rådgivninger og vejledninger oplever en markant stigning i antallet af studerende med problemer og et øget pres på deres tilbud. Studiemæssige konsekvenser som sygemeldinger og frafald har store personlige omkostninger for de studerende og udgør samtidig en alvorlig samfundsøkonomisk udfordring, som påkalder sig flere og mere bæredygtige løsninger.

Der findes kun i ringe grad dansk og international forskning, der kan kvalificere, hvordan vi forstår og handler i forhold til unge med psykiske vanskeligheder og samtidig forholder os til dem som aktive og ressourcestærke deltagere i samfundsmæssige fællesskaber, herunder som studerende.

Projektet følger i et kvalitativt, participatorisk design 75 studerende fra forskellige videregående uddannelser gennem tre år mhp at undersøge, hvordan problemer og potentialer tager sig ud i deres studielivsperspektiv. Sideløbende arbejder projektet sammen med partnere fra rådgivninger og vejledninger på syv danske universiteter og professionshøjskoler samt fire partnere fra private og frivillige organisationer om at vidensdele og udvikle omkring støttemuligheder for studerende ved videregående uddannelser.

Projektet løber fra januar 2018-december 2020.

 

v/ Per Homann Jespersen

 

Et konsortium med RUC, IBM, Albertslund og Gladsaxe, LOOP City, DTU, Nobina og med Gate21 i spidsen har fået en bevilling på godt 30 millioner kroner til at iværksætte forsøg med førerløse busser på DTU og i Hersted Industripark. Fra RUC deltager lektor Per Homann Jespersen og psykolog, PhD Hannah Villadsen.

Pengene er bevilget fra EU's regionalfondsmidler i Urban Innovative Action-programmet. Projektet kører over tre år.

Formålet med projektet er at få fire busser til at køre i rigtig trafik – det bliver i givet fald nogle af de første – og derefter foretage en række forsøg, der kan give erfaringer med hvordan selvkørende busser kan blive en del af den kollektive trafik.

Resultaterne skal derefter formidles til LOOP City – de kommuner der er gået sammen om at etablere en letbane i Ring 3 – så de kan bruge det i deres langsigtede planlægning.

Mens rigtig førerløse biler, der kan køre i bytrafikken uden rat og pedaler, ligger et stykke ud i fremtiden, er det muligt at indføre førerløse busser måske om 5-10 år, fordi  man kan understøtte dem med egen infrastruktur – busbaner, signalgivere langs ruten mm. – som kan gøre at de kan køre sikkert. Fordelen ved det er at man på sigt kan spare de 2/3 af omkostningerne ved at køre bus der går til chaufførlønninger, og dermed potentielt kan forbedre den kollektive transport ved at køre med flere mindre busser.

Det er også muligt at man kan gøre busserne mere fleksible, f.eks. ved at man kan etablere virtuelle stoppesteder, så man kan stå på eller af bussen hvor det passer bedst, og måske endda få bussen til at køre forbi opgangen eller ned ad villavejen for at blive hentet der.

RUC står for at undersøge adfærden hos passagerer og medtrafikanter. Da busserne jo bl.a. skal køre på DTU vil vi også gerne involvere studerende i at få udviklet busserne, så de bliver mere kundevenlige. Vi står endvidere for tilrettelæggelsen af de forsøg, hvor vi skal få de første erfaringer med fleksible køreplaner.

v/ Linda Lundgaard Andersen

 

Formål og profil
Center for Socialt Entreprenørskab (CSE) gennemfører forskning, uddannelse og videndeling indenfor et bredt område af socialt entreprenørskab, social innovation, sociale virksomheder, solidaritetsøkonomi, velfærd og civilsamfund. Centrets vision er at udvikle viden på højeste niveau om socialt entreprenørskab og social innovation som et bidrag til at udvikle erfaringerne med omfordeling og aktivt medborgerskab i den nordiske velfærdsmodel, men nu med en mere aktiv medvirkning fra det civile samfund. CSE har været banebrydende i Norden og Europa i etableringen af to uddannelser indenfor feltet: Master i Socialt Entreprenørskab siden 2005 og siden 2013 den internationale kandidatuddannelse MA in Social Entrepreneurship and Management.  CSE har uddannet 8  phd kandidater og har i 2017 4 phd studerende tilknyttet. CSE spiller en nøglerolle i nordisk og internationalt samarbejde og netværksdeltagelse. CSE har både haft ledelsen i et nordisk netværk, SERNOC og en international forskningsorganisation, EMES, i en længere årrække. CSE samarbejder yderligere med en række internationale førende professorer og forskere tilknyttet som faste gæsteforskere. CSE blev etableret i 2007 på en stor bevilling fra satspuljen over en 8 årig periode og har lige siden udviklet og indlejret forsknings- og praksisfeltet socialt entreprenørskab som en væsentlig del af RUC’s og instituttets uddannelses- og forskningsprofil.

 

Deltagende forskere
Centerledere ved  professor, phd Linda Lundgaard Andersen og professor phd Lars Hulgård samt lektor, phd Luise Li Langergaard; lektor, phd Katia Dupret, gæsteprofessor Roger Spear UK;  post.doc Christine Revsbech; post.doc Jennifer Eschweiler; ekstern lektor, phd Gurli Jacobsen, phd studerende: Astrid Kidde Nørgaard, Nicole Van Doorn, Unni Beate Sekkersætter, NO, Tora Mathea Waswik og Ann Kristin Larsgaard, Høgskolen i Sørøst Norge

En række internationale forskere er kontinuerligt tilknyttet CSE og bidrager til forskningsseminarer, profilering, phd kurser og forskningssparring:
Honorary doctor og professor Lynn Froggett, School of Social Work, Psychosocial Unit, University Of Central Lancashire, UK;
Adjunct professor Victor Pestoff, Ersta Sköndal College, Sverige; professor Jean-Louis Laville, CNAM, Paris

 

Samarbejdspartnerskaber med samarbejdsaftale og kontinuerlige aktiviteter
CSE har igennem mange år prioriteret at udvikle og engagere sig i en palet af forskellige samarbejdspartnere som dækker et bredt spektrum af civile organisationer, offentlige og private virksomheder, danske, nordiske og internationale partnere og et udpluk af disse kan være: EMES – International Research Network for Social Enterprise; Tata Institute of Social Science i Mumbai (TISS) i Indien; VIA University College; VIVE – Det Nationale Institut for Viden i Velfærd;  SERNOC -  et NordForsk støttet 4 årige forskningsnetværk for junior og senior forskere i socialt entreprenørskab i Norden, Høgskolen i Sørøst Norge; INSP! – en civilsamfunds- og socialøkonomisk organisation i Roskilde; SED – Sociale Entreprenører i Danmark: en alumne- og interesseorganisationsforening for sociale entreprenører. Disse har både ført til forsknings- uddannelses- og praksissamarbejde og er en væsentlig realisering og fastholdelse af et facetteret virkefelt som forskningscenter.

 

For at give et indtryk af vores varierede aktiviteter er her en vifte af eksempler  >

v/ Eva Bendix Petersen

 

Critical University Studies (CUS) er en relativt ny forskningsgruppe ved IMT. Vi sætter universitet – forstået både generelt og specifikt – i fokus: som idé, institution, arbejdsplads, kultur, policy-subjekt, praksis- og læringsfællesskab, uddannelsesmiljø, mv. Der er ikke enighed i gruppen om hvad en kritisk tilgang betyder eller indebærer, og det skaber gode og interessante diskussioner.

 

Vores aktiviteter har indtil videre bestået af at læse tekster sammen (rundt om begrebet kritik/critique), kommenteret på hinandens artikeler og ansøgningskladder, og diskuteret instituttets proces med at udvikle en forskningsstrategi – også som etnografer. Vi har holdt nogle åbne seminarer med inviterede oplægsholdere fra både ind- og udland. Det er vores ambition at skabe relationer til lignende miljøer i Danmark og Norden, såvel som internationale søstergrupper rundt om på kloden.

 

Critical University Studies er et multi- og tværfagligt felt i stor vækst. Grupper skyder op forskellige steder, Palgrave-MacMillan har nu en bogserie med den titel, og vi i miljøet planlægger at lancere et open access tidsskrift inden længe. Vi har RUC forskere fra andre institutter og andre på vores mailingliste som gerne vil orienteres om vores arrangementer, så kontakt os gerne på mail evabp@ruc.dk, hvis du også vil på listen.

Publikationer >

 

Everyday-life, Diversity, Gender and Ethnicity (EDGE)

v/ Birgitte Elle

 

Forskningsgruppens profil
Forskergruppen Hverdagsliv, Køn, Etnicitet og Mangfoldighed (HKEM) har som overordnet forskningsmæssige genstandsområde de konstante og dynamiske tilblivelser af personlige og sociale liv i en historisk kontekst. Vi har fokus på menneskers relationer i sociale sammenhænge, hvor hverdagslivsperspektivet rammesætter køn, etnicitet/race, klasses og alders betydning som subjektivt udformet, men aldrig afkoblet fra menneskers fællesskaber.

Gruppens forskningsorientering er et psyko-socialt perspektiv, som bl.a. informeres af kritisk psykologi, poststrukturel feminisme, kritisk teori, embodiment i bestræbelse på at udfordre og udfolde kundskab om de gensidige konstitueringer af sociokulturelle livsvilkår og subjektive erfaringer og betydninger. Det er gruppens bestræbelser, at dens forskningsmæssige aktiviteter skal kunne bidrage til fælles samfundsmæssige refleksion og mulige forandring.

Eksperimenterende metodologi og fælles forskningsprojekt
Forskningsgruppen HKEM består af deltagere fra Institut for Mennesker og Teknologi på RUC. Gruppen indgår i RUC’s tværgående kønsforskningsorganisering: Center for Køn, Magt og Mangfoldighed, CKMM. Forskningsgruppen består af kvinder, der har været ansat som lektorer (i fagene psykologi hhv. pædagogik og uddannelsesforskning) på RUC, og som nu er pensionerede lektorer emerita/eksterne lektorer, mens andre stadig er fastansatte professorer/lektorer. Siden foråret 2017 har vi arbejdet sammen omkring et fælles projekt: Overgange fra arbejdsliv til pension, hvor vi arbejder på relevante ophævelser af traditionelle dikotomier: mellem forsker og udforsket, mellem det personlige og det politiske; mellem akademiske og hverdagslige offentlighedsformer. I stedet arbejder vi med perspektiver på os selv som konstituerede i det fælles menneskelige og historiske, på relationen mellem analytikere og analyseobjekter med særlig forskningsmæssige interesse i at udvikle metodologier, der overskrider uhensigtsmæssigt etablerede grænser

Det aktuelle projekt forholder sig til overgange fra akademisk arbejdsliv til pensionering; en overgang som er aktuel for de fleste i forskningsgruppen. Projektet er imidlertid også et projekt om generation(er). De fleste af forskningsgruppens medlemmer er fra de ’store årgange’, efterkrigsgenerationen født i årene 1945-1948 i Danmark, mens en enkelt er født i 1950.erne i Indien.  Vi indgår dermed direkte i den store historie om senmoderniseringen, velfærdsstatens udvikling, globaliseringen, uddannelsessystemets demokratisering, hvor flere børn og unge – derunder flere kvinder – også med ikke-akademiske baggrunde kom på universitetet. 60’ernes og 70’ernes frigørelsesbevægelser har været en del af generationens socio-kulturelle ramme, og vores daværende og senere hverdags- og arbejdsliv er udfoldet med disse erfaringer i bagagen.

I indkredsningen af brudflader i opvækst, videre uddannelses- og arbejdsliv og de socio-kulturelle forandringer, trækker vi på meget forskellige måder og ud fra meget forskellige erfaringsbaggrunde bl.a. på elementer fra Friga Haugs ’memory-work’, erindringshistorie, selvbiografiske fortælling, socialvidenskabelig biografi- og livshistorieforskning, narrativitetsteori og autobiografi. Ved at lytte til andres stemmer, udfordres og udfoldes vores egne stemmer. I forlængelse heraf er det et særligt bidrag, at et medlem i forskningsgruppen er født og opvokset i en anden socio-kulturel kontekst (Indien); det sætter vores generations- og nutidsfortællinger i relief.

Forskningsprojektet forventes publiceret 2018 på forlaget Frydenlund.

 

Andre fælles projekter
Individuelle medlemmer af gruppen deltager hver for sig i forsknings- og udviklingsprojekter, og vi henviser til beskrivelser af dem på vores hjemmesider.

I fælleskab udgav forskergruppen Hverdagsliv - køn, etnicitet og mangfoldighed, som HKEM udspringer af, i 2012 antologien Er der spor – feminisme, aktivisme og kønsforskning gennem et halvt årshundrede (2012, forlaget Frydenlund).

 

HKEM-gruppen afholdt et heldags Albertine-symposium på RUC d. 26.11.2015 med bidrag til forskning i og debatten om prostitution, køb og salg af seksualiserede ydelser i Danmark og om forskellige former for regulering heraf på baggrund af erfaringer i Norge, Sverige og Tyskland. Symposiet blev bl.a. støttet af rektor på RUC’s udviklingspulje. Der deltog 30-40 forskere og feltets aktører i samarbejde om problemstillingen, som b.la. var blevet publiceret I tidsskriftet Nora, Nordic Journal of Feminist and Gender Research, (August, 2015): ”Prostitution in Denmark: Research and Neo-liberal Public Debates “.

 

HKEMs deltagere
Forskergruppen består af følgende deltagere: Professor Birgitte Elle (forskergruppeleder), lektor Kirsten Grønbæk Hansen, lektor emerita og ekstern lektor Åse Lading, lektor emerita og ekstern lektor Kirsten Larsen, lektor emerita og ekstern lektor Bodil Pedersen, lektor Rashmi Singla. Vi har aktuelt tilknyttet 2 ph.d. studerende.

 

Publikationer >

Projekter >

Biblioteket tilbyder en række services til RUC’s forskere. Forskersupport kan hjælpe dig i forbindelse med din rolle som forsker, som underviser og med din publicering.De kan blandt andet hjælpe med at gøre kursuslitteraturen til din undervisning tilgængelig for dine studerende. Herunder indgår vejledning om ophavsret.

Desuden underviser de i Data Management, og hjælper med at vise, hvordan du kan bruge forskellige skabeloner for dine forskningsdata, bl.a. i forbindelse med fondsansøgninger.

I forbindelse med fondsansøgninger kan du få hjælp med at udarbejde et h-indeks samt oprette et ORCID.

 

De vejleder også gerne i valg af publikationskanaler i samarbejde med den enkelte forsker, således at den enkeltes publiceringsstrategi kan matche både BFI, Open Access samt eventuelle fondskrav.

Har du brug for at oprette et CV gennem Pure, samt tilføje andre oplysninger til din forskningsprofil, kan du ligeledes få hjælp med dette.
Forskningsregistreringsvejledning (Pure) og –undervisning kan også tilbydes for både enkeltpersoner og større grupper af interesserede, f.eks. din forskningsgruppe.

I forbindelse med Open Access kan de hjælpe dig med at gøre dine videnskabelige publikationer tilgængelige og mere synlige online via Pure.
RUb kan tilbyde en grundlæggende introduktion til BFI systemet med fokus på systematikken, autoritetslister, niveauinddeling, pointfordeling, BFI points og publikationstyper, betydning af points ved samarbejde med andre forskere mm.

 
IMTs kontaktperson i bibliotekets forskersupport-team er Søren Davidsen og kan kontaktes på forskersupport@ruc.dk  

 

IMTs lokale PURE-support-medarbejder Niels Hilfling kan i mange tilfælde hjælpe med indberetninger i PURE og kan kontaktes på hilfling@ruc.dk

v/ Katia Dupret

 

Studieturen til London og dens forstæder er en væsentlig del af Masteruddannelsen i Socialt Entreprenørskab på Roskilde Universitet. Tre dage i november drager holdet afsted for at møde sociale entreprenører i deres lokalmiljø for at høre og lade sig inspirere af vigtige erfaringer med at skabe social innovation og bæredygtighed for de mest udsatte mennesker i London. Studieturen er også en anledning til at tage de reflekterende processer ud af klasselokalet og selvstudierne. Det er et retreat, hvor vi zoomer ind på Socialt Entreprenørskab 24/7. Der diskuteres og tænkes sammen med de andre på holdet. Tanker om social innovation, måling af social værdi, balancering af det kommercielle og det sociale, ens egen rolle som iværksætter og meget mere, bliver udvekslet.

Turen rykker ved vores opfattelse af socialt entreprenørskab på et teoretisk og praktisk plan, men skaber også en helt ny optik for mange, der går med iværksætter og sociale entreprenante ambitioner af forskellig slags. Her er en lille fotoserie fra de socialøkonomiske virksomheder, kooperativer og lokalmiljøer vi har besøgt. Se mere på vores MSEs hjemmeside >

 

Bromley by Bow Centre
Er et innovativt community organisering I Østlondon, der arbejder i en af de fattigste kommuner i England. De har initiativer der støtter fattige familier, unge på kant med loven, kompetenceudvikling, holistisk sundhedstiltag, at finde arbejde, selvudvikling og livskvalitet. Kunst er et centralt omdrejningspunkt i mange af aktiviteterne.  

Britannia Village, East Ham, Newham, London.
Endnu et udsat boligområde i den østlige del af London. Temaet for dagen handlede om, hvordan man organiserer social forandring ved inddragelse af og samarbejdet med lokalområdet. Vi besøgte skolen og hørte om deres læringstilgang, rekrutterings og ledelsesstrategi, Hjemløses overnatnings-shelter, West Silvertown Village Community Foundation, arbejdet med unge på kant med loven og meget mere. Vi sluttede dagen af med en spændende forelæsning om måling af social værdi (SROI) med Roger Spear ved roret.

 

Alexander Ahrenkiel Støvlebæk er ansat som AC-kontorfuldmægtig i Uddannelsesgruppen samt som undervisningsassistent på Pædagogik i en tidsbegrænset stilling frem til 15. september 2018. Alexander er nyuddannet RUC-kandidat fra pædagogik og social videnskab.

 

Charlotte Højholt har 25 års jubilæum i statens tjeneste 1. januar 2018. Stort tillykke!

 

Professor Jan Pries-Heje er fra november 2017 indtrådt som Evaluator i Rigsrevisionens eksterne evalueringspanel, hvor man hvert år vurderer metodeanvendelse og kvalitet af en række af Rigsrevisionens rapporter.

 

Niels Christian Juul har 40 års jubilæum i statens tjeneste december 2017. Stort tillykke!

This year’s participants in the Certificate of University Teaching and Learning will present their problem-oriented projects. Do come along to support your junior colleagues share their insights about pedagogical matters! All are welcome

Her kan du læse mødematerialer fra IMTs råd, nævn og udvalg

Her kan du se de nyeste publikationer fra IMT

Her kan du se presseklip fra IMTs forskere

Deadline: Onsdag d. 10. januar 2018

Udkommer: Uge 4