Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     

Kære Læser

Vi skriver nu 2018, som bliver et år med masser pædagogisk forskning. Flere af centrets forskningsprojekter er nået til vejs ende, og i dette nyhedsbrev kan du læse om tre af dem; Jo Krøjer fortæller i et interview om de kampe om viden, der har ledt til et pædagogfag, som i dag må hente sin anerkendelse udefra i stedet for fra faget selv. I et andet projekt har Kim Rasmussen fulgt børnehavebørn gennem et år og udstyret dem med kameraer med opgaven at fotografere steder, de har det godt. Et lidt uventet resultat har været, at planter, træer og buske ser ud til at betyde meget for børnene. Det fortæller Kim og flere andre forskere om i en længere artikel fra Dr.dk. Det sidste projekt, du kan læse om, er endnu ikke færdigt, men kvinden bag, Karen Prins, fortæller i et interview om de foreløbige pointer i sit ph.d.projekt om børns demokratiske erfaringer i børnehaven. 
 
I et tilbageblik på året der gik, har Børn&Unge samlet alle forskningsartikler fra 2017 i et gratis magasin, hvor centerleder Annegrethe Ahrenkiel indleder med en kommentar til tidligere tendenser for derefter at kigge frem mod ny forskning i 2018. Hun peger blandt andet på, at effektforskning og læring har domineret sidste år, men nu viger for diskussioner af selve formålet med daginstitutionerne og indholdet i det pædagogiske arbejde. Samtidig håber hun fortsat, at forskningsverdenen bliver bedre og bedre til at inddrage og samarbejde med praksis - pædagoger, ledere, forældre og børn - så indsatser ikke rammer ved siden, men udvikles sammen med dem, der står midt i hverdagen. 
 
Vi ønsker jer alle et godt forår!
 
Bedste hilsner Kasper
- på vegne af Center for Daginstitutionsforskning
 
 

Interview: Nye videnskampe er undergravende for pædagogers viden og faglighed

GENERATIONER: Erfarne pædagoger ser sig selv som eksperter, mens nye pædagoger i højere grad må hente legitimitet til sin praksis udefra. Det viser et nyt forskningsprojekt, der har set på, hvilken pædagogisk viden, der har været set som anerkendt fra 70'erne til i dag. Forsker Jo Krøjer fortæller i denne video om de konsekvenser evidensparadigmet har for pædagogers viden og faglighed.
 
 
Se interviewet
 

Året der gik: Effekt og læring viger for værdidebat og tidlig indsats

2017 var præget af fokus på effektforskning og læring, men efter ringe udbytte af programmet 'Fremtidens dagtilbud' og nye toner i dagtilbudsloven, ser 2018 anderledes ud. Det mener centerleder i CeDif, Annegrethe Ahrenkiel, som peger på, at debatten om formålet med daginstititutionerne er vendt tilbage. Hun håber også, at det nye år vil bringe forskning og praksis endnu tættere sammen. Læs to artikler om tendenser på det pædagogiske område i 2018 i dette særlige temanummer af Børn&Unge med fokus på forskning.
Læs temanummeret
 

Ph.d. undersøger: hvad er demokratiske erfaringer for børnehavebørn?

Vi ser demokrati som en indlejret del af dansk kultur, også i daginstitutionerne. Det er endda fæstet ved lov, at børn skal gøre sig erfaringer med demokrati og forpligtende fællesskaber men, hvad det konkret vil sige i praksis er svært at sige.
 
Karen Prins har i sit ph.d.-projekt sat sig for at undersøge, hvordan demokrati udspiller sig i børnehaven og håber at kunne pege på veje til fællesskabet for alle børn. 
Læs interview med Karen
 

Ny forskning: Børn har det godt i grønne omgivelser

Børnehavebørn forbinder træer, planter, blomster og buske med at have det godt. Det viser et forskningsstudie af lektor Kim Rasmussen, som gennem et år har fulgt børnehavebørn, der udstyret med kameraer har taget billeder af situationer, hvor de har det godt. Dr.dk har skrevet en dybdegående artikel om børns forhold til 'det grønne', som du kan læse her.
 
Læs nyheden
 

CeDif har fået ny hjemmeside

Centret har fået ny hjemmeside, hvor du hurtigt kan finde de informationer du skal bruge i et smartphone-venligt format: forskningsprojekter, publikationer, liste over forskere og deres ekspertområder samt en side med nyheder.
Besøg siden