I denne udgave af nyhedsbrevet, som har deadline før vi kender udfaldet af overenskomstforhandlingerne, har jeg valgt at fokusere på anbefalingerne fra Udvalget om bedre universitetsuddannelse. Udvalget blev nedsat i 2017 og offentliggjorde sin endelige rapport i marts 2018 (I må undskylde at indlægget er blevet lidt langt). Du kan læse udvalgets rapport og anbefalinger her >. Det er især anbefalinger om ét årige kandidatuddannelser, om yderligere reduktion i uddannelsesudbuddet og om at reducere medarbejderes og studerendes indflydelse i studienævnene, der har vakt debat og fået mange aktører i universitetsverden til at reagere. Hvis man placerer forslagene i en historisk politisk udviklingskontekst er flere af forslagene imidlertid forbundet med fremtidige risici i forhold til formålet om at skabe bedre universitetsuddannelse. Jeg tænker, at det er vigtigt, at vi er opmærksomme på denne risikohorisont også i Institut for Mennesker og Teknologi.

 

I modsætning til, hvad man ofte hører i pressen og blandt politikere, slår Udvalget for bedre universitetsuddannelse éntydigt fast, at den samfundsøkonomiske værdi af universitetsuddannelserne er stor, og at de store offentlige investeringer i universitetsuddannelser er en god forretning for Danmark. Kandidatuddannedes løngevinst og velstandsbidrag er i gennemsnit højere end tilfældet er for andre uddannelsesgrupper i samfundet. Udvalget har foretaget en teknisk fremskrivning, der viser, at den øgede uddannelsestilbøjelighed og det deraf stigende uddannelsesniveau i befolkningen skønnes at generere et produktivitetsbidrag, som isoleret set svarer til en BNP-stigning i størrelsesordenen 60 mia. kr. frem mod 2030 og 130 mia. kr. frem mod 2050. De rent økonomiske beregninger af løngevinsten ved en universitetsuddannelse peger dog også på, at den er mindre i forhold til kandidater fra humaniora end blandt faglærte arbejdere.

 

Udvalget konstaterer samtidig, at samfundet kan få endnu mere ud af universitetsuddannelserne end tilfældet er i dag og formulerer på denne baggrund 37 anbefalinger til, hvordan universitetsuddannelserne kan styrkes.

 

En række af anbefalingerne er relativt ukontroversielle. Udvalget foreslår bl.a. bredere indgange til bacheloruddannelserne, flere tværgående kandidatuddannelser, større udbredelse af forskningsbaseret efter- og videreuddannelse, indarbejdelse af digitale kompetencer og teknologiforståelse i uddannelserne, et styrket på fokus på forskellige metoder til at fremme den pædagogiske og uddannelsesmæssige kvalitet, øget anvendelse af digitale teknologier i undervisningen, pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere samt anerkendelse af undervisning på lige fod med forskning. Desuden foreslås det, at brugen af eksterne lektorer, som ikke har hovedstilling uden for universitetet, skal begrænses.

 

Nogle af disse forslag flugter med de målsætninger for udvikling af uddannelsernes kompetenceprofiler og kvalitetsudvikling af undervisningen, som RUC og de øvrige danske universiteter allerede er i gang med at realisere. Andre blandt forslagene kan f.eks. åbne for udviklingen af nye uddannelsestilbud på kandidatniveau samt overvejelser om at udvide paletten af efter- og videreuddannelsestilbud.

 

En række af udvalgets anbefalinger ligger i imidlertid i forlængelse af en historisk politisk udvikling og en grundlæggende økonomitænkning, som peger mod kortere, billigere og mere fleksible universitetsuddannelser, mod en reduktion i antallet af uddannelsestilbud og mod en yderligere reduktion af medarbejderes og studerendes indflydelse på universitetsuddannelserne.

1. Kortere, billigere og mere fleksible universitetsuddannelser
I 2014 afsluttede Udvalget for kvalitet og relevans i videregående uddannelse sit arbejde med udgivelse af rapporten ’Nye Veje – fremtidens videregående uddannelsessystem’. Hovedbudskabet var, at der skal etableres et egentligt bachelorarbejdsmarked i Danmark. Det vigtigste middel skulle være en ny uddannelsesstruktur, hvor fire-årige erhvervsrettede bacheloruddannelser bliver hovedadgangsvejen til akademisk beskæftigelse, hvor kandidatuddannelserne bliver ét-årige, hvor retskravet til kandidatuddannelser ophæves, hvor der indføres adgangsbegrænsning til kandidatuddannelserne, og hvor en kandidatuddannelse skal kunne gennemføres på tre forskellige måder: a) i direkte forlængelse af en bacheloruddannelse, b) som deltidsuddannelse parallelt med et ansættelsesforhold eller c) ved at vende tilbage til et fuldtidsstudium ved universitetet efter flere års karriere på arbejdsmarkedet.

 

På baggrund af udvalgets arbejde blev det besluttet at gennemføre forsøg med erhvervskandidatuddannelse på deltid, som de studerende gennemfører parallelt med et ansættelsesforhold. RUC har på denne baggrund ansøgt om og fået godkendt en erhvervskandidatuddannelse i Forvaltning.

Udvalget for bedre universitetsuddannelse viderefører anbefalingerne fra Kvalitetsudvalget, men i en mindre radikal udgave. Udvalget anbefaler:

De hårde midler, som f.eks. en yderligere og langt mere markant dimensionering af optaget til kandidatuddannelser end den vi kender i dag, og fire årige bacheloruddannelser som hovedadgangsvejen til beskæftigelse, er taget ud af anbefalingerne. Anbefalingerne kan nok læses som et mere forsigtigt forsøg på at gennemføre forandringer, som peger mod en gradvis realisering af de langsigtede sigtelinjer: Bacheloruddannelser som adgangsbillet til arbejdsmarkedet for de mange, kandidatuddannelser med vægt på høje akademiske kompetencer til de få og mulighed for at gennemføre en mere professionsrettet kandidatuddannelse som efter- og videreuddannelse primært for personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Samtidig med at Udvalget for bedre universitetsuddannelse konstaterer, at den nuværende struktur for universitetsuddannelser er en samfundsøkonomisk succes, indebærer perspektiverne i udvalgets forslag en fortsat ambition om at reducere antallet af personer med en 5-årig universitetsuddannelse til fordel for personer, der afslutter med en bacheloruddannelse eller en ét-årig kandidatuddannelse. Det kan forekomme paradoksalt, men forslaget vil naturligvis bidrage til et langsigtet mål om at sænke omkostningerne til universitetsuddannelse og omkostningerne til at ansætte akademisk arbejdskraft.

 

2. Reduktion i antallet af uddannelsestilbud
Udvalget for bedre universitetsuddannelse foreslår, at universiteterne gennemgår uddannelsesudbuddet for at gøre uddannelseslandskabet mere overskueligt, og at universiteterne tilrettelægger bredere bacheloruddannelser. Et hovedargument er, at Danmark har 386 bacheloruddannelser, mens en række lande, som vi normalt sammenligner os med, har langt færre.

 

I Altinget, 15. marts 2018, kritiserer Danske Universiteter talgrundlaget for udvalgets anbefalinger vedr. nedlæggelse af universitetsuddannelser. Der peges f.eks. på, at de tal for bacheloruddannelser i andre lande, som udvalget arbejder med, er fuldstændig misvisende.  Et eksempel, som fremhæves, er sammenligningen mellem Danmark og Frankrig. I Danmark har vi ifølge udvalget 386 bacheloruddannelser og udvalget hævder, at der er 50 i Frankrig. I artiklen dokumenterer Danske Universiteter, at der er ca. 2.000 mulige toninger af en bacheloruddannelse i Frankrig, at Norge har 931 bacheloruddannelser og at Østrig har 448. Danske universiteter konkluderer, at man gerne vil bidrage til at skabe overskuelighed i bacheloruddannelserne, men at det skal foregå på en saglig baggrund.  

 

I Altinget den 7. april 2018 peger universitetsrektorerne på, at der allerede er nedlagt mange uddannelser på universiteterne, at optaget på det tekniske, natur- samfundsvidenskabelige område er steget fra en tredjedel i 2007 til halvdelen i 2017, og at der allerede er iværksat mange styringstiltag i forhold til at reducere optaget på de universitetsuddannelser, som gennem flere år har vist undergennemsnitlig beskæftigelse i forhold til den nationale beskæftigelsesgrad. Blandt rektorerne sporer man en nervøsitet for yderligere centralstyring af uddannelsesudbuddet på et usagligt grundlag.

 

Budskabet, om at de mange universitetsuddannelser etablerer et uoverskueligt uddannelseslandskab for de kommende studerende, udbredes også gennem dele af den danske presse, ligeledes på et grundlag som ikke altid er lige veldokumenteret. Den 19. marts 2018 bragte dagbladet Politiken f.eks. en leder om universitetsuddannelsernes uoverskuelighed. Blandt de uddannelser, der blev fremhævet negativt, optræder kandidatuddannelserne i Nordic Urban Planning Studies og Sociale Interventionsstudier. Begge uddannelser er relativt nyakrediterede og har gennemgået en meget finmasket granskning og vurdering vedr. beskæftigelsesrelevans for at blive godkendt.  Det vigtigste for Politiken synes her at være et ønske om at bidrage til at udbrede et politisk budskab, på trods af at det sker på et tilfældigt og nonfaktuelt grundlag. Udfordringen for universiteterne er, at samme type af problemdefinition og dokumentation også risikerer at blive lagt til grund for politiske beslutninger.

 

3. Studerendes medindflydelse
Udvalget vedr. universitetsuddannelser foreslår at reducere medarbejderes og studerendes indflydelse i studienævnene. Denne anbefaling kan anskues som en videreførelse af hovedtendensen i de seneste 25 års udvikling vedr. styringen af universiteterne. I det længere historiske forløb har vi været vidner til en udvikling, hvor styringen af universiteterne har været underlagt meget forskellige styringsparadigmer:

 

Dette rids af udviklingen i universiteternes styring viser en bevægelse fra et lokalt professorregime, over en styringsmodel, der byggede på udstrakt indflydelse for medarbejdere og studerende, til et styringsregime, der i stigende grad er blevet én-strenget med en styrkelse af den eksterne indflydelse fra bestyrelse og minister, og hvor medarbejdere og studerende i stigende grad tildeles en rådgivende rolle, selv om der lægges vægt på medbestemmelse og medinddragelse.

 

Udvalget om bedre universitetsuddannelser anbefaler, at studieledere fremover skal udpeges direkte af universitetsledelsen, og at det entydigt bliver ledelsens ansvar at tilrettelægge arbejdet med og udstikke rammerne for uddannelsernes indhold og kvalitet. Udvalget anfører, at studienævnene fortsat vil skulle spille en rolle i arbejdet med at udarbejde studieordninger, følge op på uddannelsesevalueringer og merit m.v. inden for de rammer, som ledelsen fastsætter. Et mindretal i udvalget (Akademikerne) ønsker at fastholde, at studieledere fortsat udpeges efter indstilling fra studienævnet.  Et lidt større mindretal (bl.a. Akademikerne og Danske Universiteter) ønsker at fastholde studienævnets nuværende rolle i forhold til indhold og kvalitet.

 

I RUC Paper fra den 15. marts 2018 udtrykker RUC’s rektor, Hanne Leth Andersen, at forslaget om at fjerne de studerendes reelle ansvar og medindflydelse i studienævnsarbejdet kan fjerne deres motivation og engagement i det uddannelsespolitiske arbejde og fratage dem muligheden for at tilegne sig vigtige organisations- og beslutningskompetencer. Noget tilsvarende vil kunne siges om medarbejdernes indflydelse, ansvar og muligheder.

 

Man kan problematisere det snævre økonomiske grundlag for udvalgets beregninger. Det er f.eks. forskningsmæssigt veldokumenteret, at personer med en lang videregående uddannelse får mindre sygelighed, øget velfærd, et øget uddannelsesniveau blandt deres børn og at de går senere på pension end faglærte. Det må forventes at have positive samfundsøkonomiske effekter, som ikke iagttages, når fokus udelukkende er på beskæftigelse og løn. Derudover er lønniveauet et arbejdsmarkedsanliggende, der afhænger af parternes styrkeforhold, og ikke et objektivt neutralt mål for uddannelsers samfundsmæssige værdi. Da lønniveauer og livsløn samtidig er præget af kønsmæssig ulighed, risikerer man, at de økonomiske parametre, der lægges til grund for uddannelsesplanlægningen, vil være til ugunst for uddannelser med en høj andel af kvinder.

Derudover kan man spørge, om udvalgets problemidentifikation og analyser tilvejebringer overbevisende argumenter for løsningsforslagene. Jeg vil slutte af med at stille tre spørgsmål, der udfordrer denne sammenhæng:

 

Som noget nyt tager vi initiativ til en seminarrække for alle interesserede, som stiller skarpt på studienævn og uddannelsers indsatser og aktiviteter, som kan bidrage til at øge kandidaternes beskæftigelsesmuligheder. Seminarerne har som formål at udbrede kendskabet til de mange gode aktiviteter, som uddannelserne ved IMT hvert semester sætter i værk, samt at give interesserede undervisere muligheden for at udvikle ideer til beskæftigelsesfremmende aktiviteter på uddannelserne.

 

Det første seminar afholdes mandag d. 28. maj kl. 14:00 – 15:30. Temaet er Semesterintro og projektdannelse med inddragelse af eksterne samarbejdspartnere.
Thomas Skou Grindsted, Thomas Theis Nielsen og Kristian Delica vil præsentere os for deres overvejelser omkring praktiske og faglige hensyn ved tilrettelæggelsen af opstart af semesteret med stor deltagelse af repræsentanter fra relevante arbejdspladser og organisationer.

 

Der vil blive mulighed for, at deltagerne selv kan udvikle ideer til lignende tiltag.

 

Alle vil få en invitation i Outlook. Vi glæder os til at se jer.

 

 

Vi gør alle vejledere opmærksomme på, at de studerende har mulighed for at formidle resultater og pointer fra deres projekt/speciale på det digitale medie denoffentlige.dk. Vi opfordrer jer til at gøre de studerende, som I er i kontakt med som vejledere, opmærksomme på denne mulighed.

Publicering i denoffentlige.dk er en god mulighed for de studerende til at formidle pointer på en kort og præcis måde til en udvalgt målgruppe. Det er en god øvelse i at benytte medier som platform til at påvirke den offentlige debat.

De studerende lades ikke alene om at omsætte deres projekttekster til en artikel, der er hjælp at hente. Du kan læse mere her, (pdf-fil) om hvordan man som studerende kan gribe opgaven an og hvad man skal tænke på. Der afholdes løbende workshop med den centrale redaktør på RUC Maria Bendix Wittchen. Men du kan også henvise interesserede studerende og dimittender til IMT’s redaktør, Jørgen Ole Bærenholdt job@ruc.dk. Han vil kunne hjælpe de studerende i gang.

 

 

På tværs af hele universitetet arbejdes der med at udvikle metoder til at fremme feedback mellem studerende og mellem undervisere og studerende med henblik på at styrke de studerendes læringsudbytte. Peergrade er en digital platform, som kan understøtte arbejdet. RUC har lavet en aftale med udbyderen af Peergrade, som gør det muligt frit at anvende platformen i undervisningen.

Enheden for Akademisk Efteruddannelser tilbyder et kort informations- og inspirationsoplæg om Peergrade, som forklarer, hvad det er, og hvad det (ikke) kan bruges til. Dette oplæg vil blive præsenteret ved et snarligt fredags frokostmøde i IMT. Oplægget er en optakt til et mere dybdegående kursus i brugen af Peergrade, som udbydes i løbet af efteråret.

 

Hvis man er interesseret i at benytte Peergrade i undervisningen, kan man kontakte Camilla Schmidt, som vil sørge for at i får adgang til brugerlicenser. Tilmelding til kursus foregår via link i indbydelsen, når den fremsendes.

 

I SIV-projektet skal IMT-lektorerne Katia Dupret og Susanne Ekman i samarbejde med erhvervsliv og interesseorganisationer undersøge nye udviklinger på arbejdsmarkedet for vidensarbejdere og eksperimentere med nye organiseringsformer.  Innovationsfonden har investeret 5 mio. kr. i projektet.

 

Det danske arbejdsmarked er under forandring som en konsekvens af globaliseringen og den såkaldte fjerde industrielle revolution: Arbejdsintensivering, løse ansættelser, nye krav om teknologiske og sociale kompetencer og behov for at kombinere fleksibilitet og fællesskaber – det er nogle af de temaer, der fylder i projektet

 

Projektet foregår i et samarbejde mellem RUC, Teknologisk Institut, spilfirmaet Actee, fagforeningen Prosa, interesseorganisationen Kooperationen og IT-konsulenthuset Reload. Der er en ph.d. tilknyttet projektet. Hun undersøger delejobs som en mulig alternativ organiseringsform, der kan være et potentielt bæredygtigt svar på globaliseringens konsekvenser for vidensarbejdere. Gennem inspiration fra socialt innovative organiserings- og ansættelsesformer vil disse parter sammen pege på nye løsninger på industrialisering 4.0’s udfordringer. Ud over grundforskning i vidensarbejdets vilkår vil der blive produceret digitale læringsspil, der giver bud på, hvordan en række af disse problemstillinger kan tackles. Projektet starter den 1.april 2018 og kører over 3 år.

 

Interreg- og aktionsforskningsprojektet JUMP (Jobs gennem Udveksling, Mobilitet og Praksis) deltager for anden gang på Fehmarnbelt Days, denne gang i Malmö, 28.-29. maj 2018. Udover at være til stede med en konferencestand, vil forskningspartnerne, fra to danske og to tyske produktionsskoler samt Europa-Universität Flensburg i samarbejde med RUCs repræsentanter, afholde et halvdagsseminar under overskriften ”Cross-border mobility for Danish and German youths”.

JUMPs deltagere, produktionsskoleelever og –lærere samt interessenter, stabler desuden for andet år i træk en cykelturisme-event på benene i Toreby på Lolland. Arrangementet ligger i forlængelse af sidste års succesfulde event ”JUMP and Bike”, som var en mini-cykeltour langs med den dansk-tyske-grænse med fokus på at udvikle cykelturisme i udkantsområderne. Dette års ”Toreby Bed and Bike”-event den 26.-29. juni 2018 er led i JUMPs etablering af et cykelturisme-hotspot, der også skal fungere som ”bro” til arbejdsmarkedet for de danske og tyske produktionsskoleelever i grænseområderne, og i det grænseoverskridende interregionale samarbejde.

Kontakter på RUC: Finn M. Sommer og Christine Revsbech Jensen

I lyset af tilbagevendende økonomiske, politiske kriser bliver det i stigende grad nødvendigt at undersøge og forstå, hvordan individer, grupper og organisationer tilpasser og udvikler sig. Konferencen LAEMOS (Argentina) som er et tæt samarbejde mellem organisationsforskere i Europa og Latinamerika har denne gang tematiseret organisatorisk resiliens/modstandsdygtighed som et muligt svar på disse kriser. Afsættet i LAEMOS er, at en forudsætning for organisatoriske resiliens er tværfaglig og bør have et udsyn, der inddrager det øvrige samfund.

 

Jeg deltog i et undertema om social innovation. Flere kom med interessante bud om, hvordan social økonomiske virksomheder kan være mere resiliente, ved at være bedre til at dele viden, og ikke mindst være innovative, fordi de i deres opbygning inddrager flere forskellige typer af ressourcer, og fordi de i deres kerneopgave arbejder med social værdi. De har ofte et blik for et psyko-socialt perspektiv, som kan være væsentligt for bæredygtigheden, hvis man udfordrer den til ikke kun at handle om økonomisk vækst. Jeg har fået et par spændende legekammerater!

 

1. august 2018 begynder Simon Warren som lektor ved IMT med undervisnings- og udviklingsforpligtelser i Enheden for Akademisk Efteruddannelse (EAE). Simon kommer fra en stilling som universitetspædagogisk forsker ved University of Galway i Irland, hvor han også har stået for deres pædagogikum. Han har en stærk baggrund som uddannelsesforsker og vil indgå i forskningsgruppen Critical University Studies. Ligeledes er han en erfaren underviser og inspirerende universitetspædagog, som glæder sig til at samarbejde med alle VIP og ph.d. studerende på RUC.

Roskilde University and UN City Copenhagen are hosting the conference 'Transforming for Sustainability'.

The conference will take place on the 28th and 29th of November 2018 in UN City Copenhagen.

The conference 'Transforming for Sustainability' strives to explore a broad range of perspectives from academic researchers, as well as public and private organisations concerning the UN Sustainable Development Goals (SDGs). Moreover, the conference seeks to create an inclusive community of researchers, private and public organizations from Denmark and abroad as well as promote interdisciplinary solutions to the SDGs.

 

The UN Sustainable Development Goals (SDGs) unites all aspects of sustainable development: People, Planet, Prosperity, Peace and Partnerships. To support these goals, there is a need for interdisciplinary research. The conference aims to facilitate interdisciplinary discussions with regard to three tracks relating to cities (SDG 11), food and bio production (SDG 12) and coast and oceans (SDG 14) (for details, please see the attached documents: call for papers). Each theme will be explored through three sub-categorical themes:

 

1.  Technological opportunities and challenges
2.  Governance
3.  Behavioural change, communication and citizenship

med titlen "Vejledning af læger – i mødet mellem subjekter, uddannelse og arbejde: En analyse af betydningen af formel og uformel vejledning for lægers uddannelsesbiografier"
Sted: Bygning 45 – lokale 45.1-011 - Auditorie 45

 

med titlen: "Hva er det å bli prest?: Teologistudenter og subjektivitet
– en kvalitativ analyse"
Sted: Bygning 02, Lokale 02.1-031 - Geofagsal 02

med titlen: "Nyuddannede sygeplejerskers møder med realiteterne på medicinske afsnit i reformerede sygehuse: En institutionel etnografisk undersøgelse for nyuddannede sygeplejersker"
Sted: Bygning 45, Lokale 45.1-011 - Auditorie 45

 

med titlen: "Å lære av det gamle, for å forberede seg på det nye – En studie av medvirkningens betydning for organisatorisk utvikling og læring"

Sted: Bygning 02, Lokale 02.1-031 - Geofagsal 02

 

 

 

Anders Engberg-Pedersen fra Syddansk Universitet holder oplæg om: Errors and ideals:
Mapping War 1800

Sted: Bygning 02 - Kort- og Stensalen.

 

over temaet: ”Uddannelsessystemet og de unge – et symptom på krise?”
Der vil være to faglige oplæg fra henholdsvis Uddannelsesforbundets forkvinde Hanne Pontoppidan samt lektor i uddannelsesforskning Kevin Holger Mogensen, samt mulighed for diskussioner og udvikling af netværk.
Sted: Bygning 45, auditoriet

 

Til receptionen vil der være et par korte oplæg og bydes på  bobler og chips.

Officiel invitation fremsendes snarest.

 

 

Sted:  Bygning 09.1

 

Temaet er denne gang: Pårørende inddragelse - udfordring og nødvendighed? På mødet vil vi fokusere på den særlige position pårørende tildeles i sundhedsvæsnet og den rolle pårørende tager i den hverdagslige omsorg for deres nærmeste.

Oplæg ved Camilla Bernild og Anne Liveng.

Sted: Geo-fagsalen i bygning 02

 

 

 

 

Sæt allerede nu kryds i kalenderen til IMTs sommerseminar med efterfølgende grillmad

 

Målet for konferencen er at få indblik i og kvalificere forskellige forskningsprojekter, der belyser konferencens tema og at styrke det nordiske samarbejde om denne forskning.

Sted: Lokale: A403, Danmarks Pædagogiske Universitet, AAU, Tuborgvej 164, 2400 København NV

Bemærk: Arranngementet er LUKKET for tilmelding

 

På konferencen præsenteres aktuel forskning, der på forskellig vis undersøger, hvordan politiske dagsordener får betydning for pædagogisk praksis.

Der ikke længere ledige pladser til konferencen, men du kan blive skrevet på venteliste.

 

I år stilles der skarpt på arbejdsmarkedets forandringer gennem teknologiske og digitale revolutioner. Er der et radikalt nyt arbejdsmarked på vej, og står vi klar med relevante
voksenpædagogiske tilbud?

Sted: VIA University College, Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 Horsens

Hvordan kan PowerPoint og Prezi præsentationer bidrage til at øge de studerendes engagement og læring? Hvordan opbygge og bruge en præsentation til støtte for dialog og aktiviteter i undervisningen? Tilmeld dig senest 17. april.

 

Kurset præsenterer deltageren for vigtige metoder og teoretiske overvejelser ift. gennemførsel af en systematisk litteratursøgning. Tilmeld dig senest 18. april.

 

Mængden af forskningsdata i digital form er i kraftig vækst. Dette medfører nye udfordringer og nye muligheder mht. bl.a. opbevaring, organisering, (internationalt) samarbejde. Formålet med kurset er, at gennemtænke forskningsprojekter med udgangspunkt i data. Deltagerne får indsigt i de forskellige politikker vedrørende Data Management og de muligheder, der findes i ind- og udland for at opbevare og deponere data i forskellige repositories, og deltagerne får mulighed at tilknytte en DOI (Digital Object Identifier) til forskningsdata. Tilmeld dig senest 8. maj.

 

I denne workshop får deltagerne mulighed for at afprøve et udvalg af IKT-baserede værktøjer og vurdere deres pædagogiske potentialer ift. konkrete læringsmål. Desuden gives der ideer til hvordan IKT kan bruges i samspil med tilstedeværelsesaktiviteter i ’blended learning’-forløb.Tilmeld dig senest 16. maj

 

Her kan du læse mødematerialer fra IMTs råd, nævn og udvalg

Nyeste publikationer fra Institut for Mennesker og Teknologi

Presseklip fra Institut for Mennesker og Teknologis forskere

Niels Hilfling Nielsen

 

Indslag og FOTOS sendes til hilfling@ruc.dkruc.dk

 

Deadline: Mandag d. 7. maj

Udkommer: D. 17. maj