Mit indlæg i nyhedsbrevet vil denne gang handle om RUC’s årsfest den 21. september, årstidens lidt triste genganger i form af regeringens finanslovsforslag, regeringens overvejelser vedr. indførelse af et stærkere performanceorienteret element i basisbevillingen til forskning samt en positiv nyhed om beskæftigelseseffekten af kandidatuddannelser ved Roskilde Universitet.

 

Bestyrelsesformandens og rektors tale ved den officielle årsfesten havde lidt mere kant end sædvanligt. Erik Jacobsen pegede bl.a. på, at RUC's andel af basisbevillingerne gennemsnitligt er faldet med 0,8 procent om året siden 2007, og at dette svarer til en reduktion på 7,5 procent over hele perioden. Hanne Leth Andersen fremhævede RUC som et pædagogisk forbillede for andre universiteter i ind- og udland, som et universitet, der arbejder for at realisere FN’s mål for bæredygtig udvikling, og som et verdensåbent og dialogorienteret universitet. Hun rettede bl.a. kritisk fokus mod den ensidige sociale reproduktion i de videregående uddannelser og efterspurgte handling fra ministerens side.

To ud af tre æresdoktorer, der blev promoveret ved årsfesten, var indstillet fra IMT. Stephen Carney var på podiet for at begrunde udnævnelsen af Boaventura de Sousa Santos, som er professor emeritus i sociologi ved University of Coimbra, tilknyttet University of Wisconsin-Madison og samtidig direktør for Center for Social Studies ved University of Coimbra.  David Pinder begrundede udnævnelsen af Erik Swyngedouw, der er professor i geografi ved University of Manchester.

 

Thomas Theis Nielsen og Thomas Schou Grindsted fra IMT blev hædret med universitetets underviserpris ’Det gyldne grupperum’. Prisen blev givet for deres tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af kurset ’Geografi i praksis’. Deres praksis med at sammenbinde fagligt indhold, samarbejde med en kommune og fokusere på udvikling af det gode læringsmiljø blev fremhævet. Kristian Syberg, Farhan Khan og Annemette Palmqvist fra INM samt Thomas Budde Christensen fra IMT modtog forskningsformidlingsprisen. Udover hæderen medfulgte her 25.000 kr. til fordeling mellem prismodtagerne.

Lokalt i instituttet fejrede vi årsfesten i bygning 0.2 med et endnu vellykket sammenskudsgilde for studerende og undervisere.

 

 

Regeringen holder fast i det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent om året. Reelt er der tale om en årlig besparelse. Fra 2022 er det planen at føre midlerne tilbage til institutionerne. Det drejer sig om en samlet pulje på 842 millioner kroner. De enkelte institutioner skal stadig spare to procent om året, men ifølge regeringen skal det være slut med at putte pengene i statskassen og bruge dem til andre ting. Det er en liden trøst al den stund, at de enkelte universiteter ikke kan være sikre på at opnå deres andel af midlerne. Midlerne vil derfor ikke kunne bidrage til finansiering af den almindelige drift, dvs. til at øge timetallet til undervisning, forskning og administration. Det betyder, at regeringen fortsætter den løbende standardforringelse af bevillingerne til universiteternes ordinære drift.

Den såkaldt ’skrænt’, der omfatter en relativ stærk reduktion i universiteternes basistilskud til forskning, flyttes igen ét år fremad (fra 2021 i sidste års finanslov, til 2022 i dette års finanslovsforslag). For RUC indebærer ’skrænten’ en besparelse på i alt 22 mio. kr. svarende til knap 7,5% af universitetets samlede basisbevilling. Den midlertidige øgning af lavtaxameteret med 5.000 kr. fortsætter i 2019, men er fjernet fra budgetoverslagsårene 2020 og frem.

RUC’s bestyrelse drøftede finanslovsforslaget på bestyrelsesmødet den 11. september. Bestyrelsen advarede mod at gå i panik – underforstået: skrænten fyldes formodentlig op igen i 2022, og forhøjelsen af lavtaxametret forlænges sandsynligvis ud over 2019. De hidtidige erfaringer taler for, at dette kan være rigtigt, men der gives ingen garantier.

Bevillingsreformen for de uddannelsesrettende tilskud implementeres ligeledes i 2019. For RUC’s vedkommende vil det medføre en reduceret uddannelsesindtægt på 6-7 mio. kr., hvis man sammenligninger med den effekt, som en fortsættelse af det hidtidige uddannelsesbevillingssystem ville have haft.

 

En mindre del af basismidlerne til forskning fordeles i dag efter performancekriterier, som omfatter omfanget af STÅ indtægter (45%), ekstern finansiering (20%), ph.d. uddannelse (10%) og publicering af videnskabelige artikler (25%). I februar 2018 indledte Uddannelses- og Forskningsministeriet et arbejde med at forberede en ny model til fordeling af en del af basismidlerne. Ministeriet kritiserer den nuværende model for hovedsageligt at belønne aktiviteternes kvantitative omfang og ønsker i stedet nogle performancekriterier, som i højere grad understøtter forskningens kvalitet. Ifølge Ministeriet skal hovedelementet i en ny model fortsat være en fast basisbevilling, der svarer til størstedelen af den nuværende bevilling. Kun en mindre andel af det samlede basistilskud skal fordeles på baggrund af det nye performancebaserede element.

 

Med sigte på at etablere et politisk beslutningsgrundlag har Ministeriet nedsat et ekspertudvalg. Udvalget skal identificere konkrete indikatorer for forskningskvalitet og opstille forskellige modeller for, hvordan det performancebaserede element kan designes. Ifølge Ministeriet skal kvalitetssammenligninger og -målinger fremme forskning af høj originalitet samt fremme excellence på alle niveauer og inden for alle forskningsfelter. Målet er, at de danske universiteter skal være blandt de bedste i verden for at kunne tiltrække talentfulde forskere, forskningsmidler og være attraktive samarbejdspartnere internationalt.

 

Konkret skal udvalget blandt andet forholde sig til:

De fem medlemmer af udvalget er alle hentet fra universitetsverden: Åse Gornitzka (formand) Vicerektor for forskning og internationalisering ved Oslo Universitet, Hanne Foss Hansen Professor på Institut for Statskundskab, Jan S. Hesthaven Dr.techn., professor og direktør ved Computational Mathematics and Simulation Science ved École Polytechnique Fédérale de Lausanne (EPFL), Jesper Wiborg Schneider Professor ved Center for forskningsanalyse ved AU samt Gunnar Sivertsen Dr. art. og forskningsprofessor ved NIFU – Nordisk Institutt for Innovasjon, Forskning og Utdanning i Oslo.

 

Medlemmerne af ekspertudvalget har bl.a. kompetencer inden for universitets-, uddannelses- og forskningspolitik, offentlig ledelse og organisation af universiteter, effekt af ledelsesstrukturer og bibliometriske målinger af videnskabelig publicering samt effekt af forskningsevalueringer.

 

Det er ikke nødvendigvis en god nyhed for RUC at skulle måles på mainstream kvalitetskriterier for forskningen. RUC’s hovedudfordring er den meget lave basisbevilling, hvis uretfærdige fordelingsgrundlag fortoner sig i historiske tåger. RUC ville stå sig bedst ved at modtage en øget og mere retfærdigt udmålt basisbevilling, ved at den performancebaserede del af bevillingen blev begrænset mest muligt, og ved at performancekriterierne ikke primært kom til at belønne den typiske forsknings- og publiceringsadfærd inden for sundheds- samt natur- og tekniskvidenskabelige områder. Hvis RUC skal have gavn af et nyt bevillingssystem med kvalitative kriterier for forskningsperformance vil det bl.a. forudsætte, at alle hovedområder tilgodeses retfærdigt, og at målene for performance tager afgørende hensyn til omfanget af de basismidler, staten investerer i de enkelte universiteter.
Regeringens planer om øget vægt på kvalitative performancekriterier for forskningen har mødt modstand fra en lidt uventet kant. Den 28. maj 2018 kritiserer Maria Theresa Norn, analysechef i Tænketanken DEA, ministeriets bestræbelser. Norn peger på i Altinget: ”at selv om performancebaserede allokeringsmodeller kan bidrage til de ønskede effekter, er de også tilbøjelige til at have en række utilsigtede virkninger.” Hun understreger, at førende udenlandske forskere: ”advarer klart imod at koble fordeling af forskningsmidler til vurderinger af forskningskvalitet.”  Hun nævner fem punkter i sin kritik, idet hun fremhæver, at performanceorienterede modeller:

 

 

 

Som afslutning på dette indlæg i nyhedsbrevet har jeg valgt at bringe en nyhed om en ny undersøgelse af universitetsuddannelsernes beskæftigelseseffekt. Under overskriften ’Her får nyuddannede hurtigst job’ kunne man i djøfbladet, den 28. august 2018 læse følgende: ”En dimittend fra Aalborg Universitet er i gennemsnit 4,8 måneder om at komme i job. En nyuddannet fra Roskilde Universitet har job efter 2,8 måneder. Og har studiestedet været Københavns Universitet, tager det kun 2,4 måneder i gennemsnit, før underskriften er sat på den første ansættelseskontrakt”.

 

Hvorvidt forklaringen har baggrund i RUC’s intensive bestræbelse på at øge kandidaternes beskæftigelse, beskæftigelseskonjunkturens særlige gennemslag i hovedstadsområdet eller den særlige opgørelsesmetode i undersøgelsen må afvente en nærmere analyse. Foreløbig kan vi glæde os over, at beskæftigelsestal fra RUC bliver bragt i medierne som en positiv nyhed.

I næste nummer af nyhedsbrevet vil jeg bl.a. vurdere Uddannelses- og Forskningsministerens nye forslag om ’Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden’ og drøfte nogle handlemuligheder for RUC.

 

De bedste hilsner
Anders Siig Andersen
Institutleder

 

Nu begynder planlægningen af forårssemesterets aktiviteter – 2019F. Følg nedenstående link og se oversigten over, hvad du som underviser skal medvirke til i forhold til kommende semesterplanlægning. Du vil endvidere finde planlægningsskemaet, som skal besvares og sendes til imt-allokering@ruc.dk senest den 23. oktober.

 

 

EU’s Interreg-program Deutschland-Dänemark har under overskriften 'Mere af det, som fungerer godt' meldt ud via deres nyhedsbrev, at JUMP-projektet har fået bevilling til forlængelse af projektet i 2019-2020. Den samlede bevilling er på 486.020 € = godt 3,6 mio.kr. Fra Roskilde Universitet medvirker post.doc. Christine Revsbech Jensen og lektor Finn M. Sommer i projektet.

 

JUMP er et forsknings- og udviklingsprojekt, som arbejder med kvalificering og arbejdsmarkedsintegration af udsatte unge, som ikke umiddelbart kan få et job eller komme ind på en erhvervsuddannelse.

I projektet arbejdes med udvikling af fagligt-sociale innovationsmodeller med henblik på fremme udsatte unges interkulturelle kompetencer og mobilitetskompetencer i forhold til det lokale arbejdsmarked og det grænseoverskridende, regionale arbejdsmarked i regionerne Sjælland og Syddanmark og i nordvest-Tyskland.
Projektet gennemføres i samarbejde med 2 danske og 2 tyske produktionsskoler samt Europa-Universität Flensburg. Der samarbejdes med en række virksomheder inden for byggepladsservicering, hotel- og restaurationsvirksomhed, (maritim) turisme, lakering- og skiltevirksomhed, metalindustri, informationsteknologi og biogas. Desuden er der etableret samarbejde med arbejdsmarkedsorganisationer inden for bl.a. hotel- og restaurationsbranchen og en række håndværksfag.
Som led i projektet gennemføres efteruddannelsesaktiviteter for undervisere på danske og tyske produktionsskoler, bl.a. på workshops og såkaldte future-camps for undervisere på produktionsskolerne. På workshops og future camps arbejdes der med at udvikle målrettede udviklings- og kvalificeringsprojekter på produktionsskolerne og i samarbejde med virksomheder.

I forhold til elever på produktionsskoler tilrettelægges der målrettede uddannelsesaktiviteter, bl.a. future camps, pop-up-aktiviteter i samarbejde med virksomheder samt events med henblik på at fremme deres faglige, sociale og personlige kompetencer i forhold til det lokale og det grænseoverskridende regionale arbejdsmarked. I foråret 2018 er der gennem future camps og en event i Toreby på Lolland med danske og tyske produktionsskoleelever og –lærere arbejdet med at omdanne en nedlagt folkeskole til et overnatnings- og servicecenter for cykelturisme.

Desuden tilrettelægges skræddersyede udvekslings- og praktikophold for produktionsskoleelever i Danmark og Tyskland

 

Links:
Projekt JUMP (officiel hjemmeside)
Forskningsprojekets hjemmeside (RUC - Pure)
Projekt JUMP på Facebook
App: Søg: JUMP projekt.

Den 24. august afholdt forfattergruppen bag den nye bog Prekarisering – og akademisk arbejde en boglanceringsreception. Dansk Magisterforening, som har bidraget til finansieringen, lagde lokaler til og arrangementet trak fuldt hus - ca. 70 deltagere. Forfatterne holdt korte oplæg om årsagerne til udbredelse af usikre ansættelser – herunder med særlig belysning af udviklingen på det akademiske arbejdsmarked. Til anledningen var der inviteret en gæst, Dan Hirslund, som fortalte om et nyt inititativ til organisering af løstansatte på de danske universiteter. Forlaget Frydenlund solgte bøger.  
Bogen: Prekarisering - og akademisk arbejde. Forfattere:  Janne Gleerup, Birger Steen Nielsen, Peter Olsén og Niels Warring. Udgiver: Frydenlund Academic.

 

Christine Revsbech Jensen og Finn M. Sommer er blevet netværkspartner i projekt Fit4Jobs.
Projektets formål er at udvikle og gennemføre kurser inden for Ledelse af innovationsprocesser, Teknisk innovation, Turisme og Local foods for ansatte i danske og tyske virksomheder.

 

Desuden udvikles og gennemføres kultur- og sprogkurser for universitetsstuderende, lærlinge og elever samt ekskursioner for universitetsstuderende til danske og tyske virksomheder med henblik på eventuelt samarbejde i forbindelse med de studerendes projektarbejde. Der organiseres grænseoverskridende virksomhedsnetværk, samarbejder mellem offentlig og private erhvervsorganisationer, samarbejder mellem videreuddannelsesinstitutioner samt etableres målrettede tænketanke som led i projektet. Endelig etableres et grænseoverskridende samarbejde om bosætning og bosætningsrådgivning i regionen.
Projektet gennemføres af Tønder kommune (leadpartner), Kreis Nordfriesland, Tønder Handelsskole, Syddansk Universitet og Wirtschaftsförderungsgesellschaft Nordfriesland.

 

Studiemiljøindsatser på IMT
Der er pr. 6. august ansat 2 studiemiljøtutorer, som skal understøtte studiemiljøindsatsen på IMTs kandidatuddannelser. Tutorerne hedder Laura og Louise og de har tjek på at navigere i RUCs systemer og læringskultur set fra et studenterperspektiv. Dette semester byder på arrangementerne Besøg ved studiestart på 1. semester på alle uddannelser, IMT-International lounge målrettet uddannelser med internationale studerende, IMT-TALK – for alle studerende på IMT samt studieplanlægningsarrangementer i forbindelse med tilmeldingsperioden i december.

Tutorerne kan kontaktes på deres IMT-tutor@ruc.dk, i deres faste åbningstider i lokale 02.1-103 og via Facebook-siden IMT-Studieliv med chat-funktion.
Laura og Louise er ansat 7 timer om ugen.

Anette Stenslund er startet på Institut for Mennesker og Teknologi i en post.doc. tilknyttet projektet Living with Nordic Lighting. Anette er sociolog fra Københavns Universitet og har en ph.d. fra Medicinsk Museion. Hendes forskningsinteresse handler om relationen mellem atmosfære og sansning. Hun har tidligere arbejdet med kunst og atmosfære i hospitalsrum; duft og atmosfære på museer og i en lang række medicinske miljøer; og endelig har hun beskæftiget sig med æstetik og lyst. I det nuværende projekt vil hun fokusere på lysdesign og atmosfære med feltarbejde i henholdsvis København, Oslo og Stockholm.

Jeremy Payne-Frank lives in Copenhagen with his Danish partner and 2 young kids. Originally from England, but of dual citizenship due to my American father, he completed his BA of Arts at Brighton University in England as a graduate of Critical Fine Art Practice: combining critical theory with artistic practices. Having recently finished his MA in Spatial designs and society at RUC, he is now pleased to begin a new chapter of his academic life with his involvement in the 'Living with Nordic Lighting' project, as a PhD research student.

 

Troels Mønsted begyndte 1. september som adjunkt i informatik på IMT. Troels har baggrund som cand.mag. i Informationsvidenskab fra Aarhus Universitet og ph.d. i Datalogi fra Københavns Universitet. Siden har han arbejdet, først på Københavns Universitet og de seneste 3 år på Institutt for Informatikk på Universitetet i Oslo. Forskningsmæssigt interesserer Troels sig for digital innovation med særligt fokus på sundhedssektoren. Han følger lige nu konsolideringen af informationsinfrastrukturen på hospitaler i hovedstadsregionen i Norge, og forsker desuden i design af digital støtte til livsstilsforandringer. I sin fritid bruger Troels så meget tid som muligt med rygsæk og telt i de norske fjelde.

 

 

 

 

 

5. oktober kl. 14-16: Kandidatfejring på Sociale Interventionsstudier

 

 

 

Den 14. oktober slås dørene op på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) i Emdrup til den 26. udgave af den store internationale konference, RECE. Den første RECE-konference blev afholdt af kritiske børnehavepædagoger og forskere i USA i starten af 90’erne som et modspil til en stigende brug af instrumentelle og standardiserede tilgange i børnehaver og vuggestuer.

Konferencen arrangeres i år af Center for Daginstitutionsforskning, som er et samarbejde mellem RUC, DPU og de danske professionshøjskoler.

 

Det overordnede tema for konferencen bliver ulighed, som forstås på flere niveauer. I den daglige praksis ses ulighed blandt andet i forhold til spørgsmål om fx etnicitet, køn og kultur blandt børn, forældre og personale.

 

 

 

Herunder kan du se teaser til konferencen med link til YouTube. Det er en FAQ med Tomas Ellegaard med engelsk undertekst:

 

 

Konferencen skydes i gang med scener fra Rejsescenens teaterstykke ”En løn til at leve af”, der bringer os ind under huden på et prekariseret arbejdsliv, som det opleves af ufaglærte såvel som højtuddannede. Herefter præsenteres ny forskning i problematikken. Der tages udgangspunkt i den nyudgivne bog Prekarisering – og akademisk arbejde, ved RUC forskerne Janne Gleerup, Birger Steen Nielsen, Peter Olsén og Niels Warring. Resultater fremlægges og stilles til diskussion.

Der fokuseres på dynamikkerne bag prekariseringen og konsekvenser for dem, der direkte bliver ramt – og dem, der potentielt kan blive det.

Om eftermiddagen drejer det sig om alternativer til prekarisering: Hvilke samfundsmæssige ændringer skal der til, hvis prekariseringen skal stoppes, hvor kan man begynde? Hvem kan tage del i udviklingen af alternative veje? Fagforeningsfolk og græsrodsaktivister præsenterer igangværende initiativer og ideer, der lægges op til livlige diskussioner i mindre fora forud for en fælles opsamling og paneldiskussion om mulige handleperspektiver. Programmet blander således forskning og bredere drøftelse af de nye spørgsmål, prekariseringen kræver svar på.

 

 

 

NVivo overbygning, 8. oktober kl. 9:00-12:30
Kvalitative data i form af udskrifter af interviews, videooptagelser, litteraturreviews samt større samlinger af litteratur kan med fordel analyseres med programmet NVivo. Formålet med denne workshop er at give deltageren mulighed for at arbejde selvstændigt med egne materialer med mulighed for vejledning og support undervejs.
Læs mere her og tilmeld dig senest 01. oktober >

Data management – grundkursus, 11. oktober kl. 9:00-13:00
Mængden af forskningsdata i digital form er i kraftig vækst. Dette medfører nye udfordringer og nye muligheder mht. bl.a. opbevaring, organisering, (internationalt) samarbejde. Formålet med kurset er, at gennemtænke forskningsprojekter med udgangspunkt i data. Deltagerne får indsigt i de forskellige politikker vedrørende Data Management og de muligheder, der findes i ind- og udland for at opbevare og deponere data i forskellige repositories, og deltagerne får mulighed at tilknytte en DOI (Digital Object Identifier) til forskningsdata.
Læs mere her og tilmeld dig senest d. 4. oktober >

Introduction to Roskilde University's pedagogical approach, 12. oktober kl.10:00-12:00
This course introduces the 7 underlying principles of Roskilde University’s pedagogical approach: project work, problem orientation, interdisciplinarity; participant control; exemplarity, group work and international insight and vision. The course briefly covers the rationale for each principle and provides examples of how they can play out in both project supervision and course teaching.
Read more here and sign up no later than Oct. 05: https://events.ruc.dk/EAE-introduction-to-roskilde-universitys-paedagogical-approach-oct-12-2018  

Introduction to project supervision, 12. oktober kl. 12:30-15:30
This course introduces principles for good supervision practice in accordance with Roskilde University’s pedagogical approach. Focus will be on the different roles of the project supervision (substantive expert, process facilitator, product supervisor, and assessor) and what they entail in practice. Central techniques are introduced including: clarifying expectations, scaffolding and feedback-for-learning. The group exam and the supervisor’s role as examiner will be briefly discussed.
Read more here and sign up no later than October 5 >

Kend dine forskningsværktøjer, 25. oktober kl. 10:30-14:30
Kurset giver en grundlæggende præsentation af en række værktøjer, der understøtter forskningsprocessen fra indhentning af data, over håndtering og analyse af data til publicering. På kurset introduceres til referencehåndtering med Mendeley, og der introduceres og diskuteres forskellige værktøjer til dataindsamling, produktion og formidling, som på forskellig vis kan understøtte forskningsprocessen. Etiske og juridiske aspekter berøres også.
Læs mere her og tilmeld dig senest d. 18. oktober >

Introduktion til systematisk litteratursøgning, 30. oktober kl. 12:00-15:00
På dette kursus lærer man, hvordan man griber sin litteratursøgning systematisk og metodisk an. Man lærer bl.a., hvordan man opstiller en søgestrategi, og hvilke søgetekniker der knytter sig til metodisk litteratursøgning.
Læs mere her og tilmeld dig senest d. 23. oktober >

EAE udbyder som bekendt aktiviteter indenfor universitetspædagogik, forskning og forskningsformidling, samt ledelse.

Nye aktiviteter i efteråret 2018 vil være:
• Peer feedback og bedømmelse
• Krop og stemme i mundtlig formidling
• Introduktion til forskningsetik og integritet
• Ph.d.-vejledningskursus – (modul A vil være klar fra august)

 

Nu ligger EAE's program for efteråret 2018 klar. Vær opmærksom på at skifte semester i toppen af siden!

 

Som sædvanlig stiller vi også et vist antal timer til rådighed til rekvirerede aktiviteter fra institutter og fag, deriblandt institutorganiserede Writing Retreats.  Hvis I har spørgsmål eller kommentarer hører vi som altid meget gerne fra jer.

 

Desuden er der åben for tilmelding til henholdsvis Universitetspædagogikum 2019 og Studielederuddannelsen 2019:

 

The Certificate of University Teaching and Learning (CUTL) is a program open to all teaching staff at Roskilde University.
The overall aim of CUTL is to strengthen and qualify the teaching endeavour at RUC. The program provides space and opportunity for educators, by themselves and together with others, to critically reflect on experiences with supervision and teaching, and to be introduced to concepts and practices from the field of university pedagogical theory and research.

 

 

RUCs studielederuddannelse er udviklet særligt til RUC studie- og uddannelsesledere.
I uddannelsesforløbet er der fokus på udvikling af lederkompetencer i en uddannelseskontekst. Baggrunden er et ønske om at skabe en god og stærk ramme omkring vores uddannelser og pædagogiske arbejde samt at tydeliggøre studielederens rolle blandt mange andre aktører, mellem regler og faglig vision.

Her kan du læse mødematerialer fra IMTs råd, nævn og udvalg

 

Nyeste publikationer fra Institut for Mennesker og Teknologi

Presseklip fra Institut for Mennesker og Teknologis forskere

Niels Hilfling Nielsen

 

Indslag og FOTOS sendes til hilfling@ruc.dkruc.dk

 

Deadline: Fredag d. 26. oktober

Udkommer: Fredag d. 9. november