Foto: Kirsbærtræerne ved det nedrevet P9/ hilfling

I dette nummer af nyhedsbrevet vil jeg komme ind på den nye rapport fra Ekspertudvalget for fremtidssikring af forskningskvalitet, Lov om ændring af universitetsloven (om bl.a. udvidelse af de studerendes retskrav, ét årige akademiske overbygningsuddannelser og flere erhvervskandidatuddannelser)samt status på arbejdet vedr. trivsel og medindflydelse i instituttet.

 

I IMT’s nyhedsbrev, oktober 2018 skrev jeg om Uddannelses- og Forskningsministerens nedsættelse af et ekspertudvalg vedr. resultatbaseret fordeling af basismidler til forskning. Ekspertudvalget har nu afgivet rapport med fire konkrete forslag. Jeg giver i de følgende en kort introduktion til udvalgets rapport. Jeg har skrevet et mere omfattende kritisk diskuterende arbejdspapir om rapporten i vedlagte bilag.

Den nuværende 45-20-25-10 model til resultatbaseret fordeling af basismidler blev indført i 2010. Modellen er dels baseret på et historisk fordelingstal og dels på et resultatbaseret fordelingstal. Af det resultatbaserede fordelingstal fordeles 45% efter institutionens samlede uddannelsestilskud, 20% efter ekstern forskningsfinansiering, 25% på baggrund af BFI point og 10% ud fra antallet af godkendte ph.d. afhandlinger (s. 35). Hvert år reduceres de historiske midler med 2 procent, idet reduktionen genfordeles via det resultatbaserede element. I 2019 omfatter fordelingen via det resultatbaserede element ca. 22 % af den samlede fordeling svarende til ca. 2 mia. kr. (s. 34).

Ekspertudvalget foreslår, at uddannelse og ph.d. uddannelse ikke længere skal indgå i fordelingen ud fra resultater og argumenterer allerede i starten af rapporten for, at forskningens samfundsmæssige værdi ikke vil blive inddraget arbejdet, fordi den ikke direkte relaterer til udvalgets begreb om forskningskvalitet. Udvalget redegør ligeledes for, hvorfor spørgsmålet om kriterier for fordeling af den faste del af basismidlerne ikke er omfattet af de fremsatte forslag, selv om man samtidig erkender, at den ’faste andel’ af basisbevillingen til forskning er et kombineret resultat af universiteternes lobbyvirksomhed, magtinteresser og politiske beslutninger

Ekspertudvalgets tilkendegiver, at man ikke kan måle forskningskvalitet, men udtrykker, at det godt kan lade sig gøre at opstille et ny resultatbaseret element, som understøtter udviklingen af forskningskvalitet.

Udvalget foreslår fire konkrete modeller for den fremtidige resultatbaserede fordeling af basismidler:

 

Forslag 1: En justeret version af det nuværende indikatorbaserede element
Forslag 2: Resultatelement baseret på udviklingskontrakter
Forslag 3: Resultatelement baseret på peer review evalueringer
Forslag 4: En kombination af udviklingskontrakter og indikatorer    

Udvalget argumenterer stærkest for model 4. De foreslåede indikatorer omfatter dels en samvejning af BFI med citationsindeks og dels en bevillingsmæssig prioritering af internationale forskningsbevillinger med stort overhead, som har været gennem en peer review proces. Udvalget foreslår, at følgende områder bør indgå i fremtidige resultatkontrakter: Rekruttering af de største forskningstalenter på det globale arbejdsmarked, rekruttering af relativt flere kvinder med henblik på en bedre udnyttelse af den samlede talentpulje, fastholdelse af forskningstalenter, udvikling og karrieremæssig belønning af de største talenter, forskningsevalueringer til institutionernes eget brug samt benchmarking i forhold til relevante universiteter på globalt plan.

Ekspertudvalgets rapport er interessant som tekst. På denne ene side rummer den en lang række kritiske diskussioner af resultat- og kontraktstyring. På den anden side gennemsætter teksten sin egen ’hegemoniske diskurs’ via udgrænsning og udelukkelse af en række alternative forslag, bl.a. med argumenter om, at de er for komplicerede at måle, at der ikke er evidens for deres effekt eller, at de ikke er indeholdt i udvalgets kommissorium.  Det, som eksplicit udgrænses, er hensynet til den forskningsbaserede uddannelse, forskeruddannelse, forskningens samfundsrelevans og spørgsmålet om kriterier for fordeling af den faste del af basismidlerne til forskning.

Ekspertudvalgets forslag om at sammenkæde publikationer (BFI) og citationer under citationsindikatorens primat er formodentlig den del af udvalgets forslag, som kan have den mest direkte videnskabelige betydning. Citationsindeks er mest velegnede til at repræsentere forskning, der er alment orienteret mod udvikling af teori, videnskabsteori og metodologi og forskning med en forskningsgenstand, der kan studeres ensartet på globalt plan, med sammenligneligt videnskabsteoretiske grundlag og med ensartede kriterier for metodemæssig validitet (rapportens meget informative bilag om BFI er vedlagt).

Den dominerende diskurs i rapporten kommer til at handle om forskningskvalitet som et bidrag til Danmarks globale konkurrenceevne og om universiteternes internationale anerkendelse ligeledes i global konkurrence. Universiteter, der ønsker at profilere sig som kritiske og samfundsrelevante med en stærk studentercentreret og forskningsbaseret uddannelsesprofil, får ikke nødvendigvis de bedste vilkår for at finansiere deres satsning på at udvikle forskningskvalitet, hvis Ekspertudvalgets forslag implementeres.  

Med folketingets vedtagelse af lovforslag nr. L 201 kan studerende opretholde deres retskrav til en kandidatuddannelse i tre år. Samtidig bliver det muligt for universiteterne at udbyde ét årige akademiske overbygningsuddannelser, og den eksisterende ordning med erhvervskandidatuddannelser udvides. Uddannelses- og forskningsministeren har samtidig sammen med 100 danske virksomheder taget initiativ til et såkaldt bachelorløfte, som indebærer, at virksomhederne ser positivt på at ansætte akademiske medarbejdere, som udelukkende har gennemført en bacheloruddannelse.

I IMT’s nyhedsbrev, april 2018 gennemgik jeg argumenter og mulige konsekvenser af bl.a. disse ændringer af universitetsuddannelserne. Konklusionen var: ”Samtidig med at Udvalget for bedre universitetsuddannelse konstaterer, at den nuværende struktur for universitetsuddannelser er en samfundsøkonomisk succes, indebærer perspektiverne i udvalgets forslag en fortsat ambition om at reducere antallet af personer med en 5-årig universitetsuddannelse til fordel for personer, der afslutter med en bacheloruddannelse eller en ét-årig kandidatuddannelse. Det kan forekomme paradoksalt, men forslaget vil naturligvis bidrage til et langsigtet mål om at sænke omkostningerne til universitetsuddannelse og omkostningerne til at ansætte akademisk arbejdskraft.” Konklusionen har ikke ændret sig, men med vedtagelsen af L 201 er ændringerne blevet en realitet, som alle universiteter må forholde sig til i praksis.

 

Arbejdet med trivsel og medindflydelse i Institut for Mennesker og Teknologi er trådt ind i realiseringsfasen.  Indsatsen koordineres nu af vores Lokale Arbejdsmiljø- og Lokale Samarbejdsudvalg i fællesskab. Et velbesøgt personalemøde den 5. april var tilrettelagt med oplæg og en workshop, hvor vi dels gennemgik de ’lavthængende frugter’ og dels arbejdede med hovedtemaer vedr. ledelse, fællesskaber og TAP (powerpoint vedlagt).

Oplægget gennemgik de lavthængende frugter både dem vi kan håndtere internt i instituttet og dem, der forudsætter samarbejde på tværs af RUC. Ledelsen i instituttet har fået til opgave at arbejde videre med at implementere de konkrete forslag.  Oplægget fremhævede desuden temaerne ledelsesspænd, relationer og fællesskaber, digitalisering, ekstern virksomhed samt møder, mødeforberedelse og mødeledelse. I oplægget blev foreslået, at der skal gennemføres særskilte trivselsfremmende indsatser i forhold til ph.d. eksterne lektorer og TAP.

Der er tilrettelagt to fællesmøder i LAU/LSU inden sommerferien, hvor vi vil arbejde videre med temaerne, og hvor vi vil planlægge det næste personalemøde om trivsel og medindflydelse, som ligeledes gennemføres inden sommerferien. På det første fællesmøde mellem LAU og LSU vil vi bl.a. se på sammenhængen mellem kerneopgaver, organisation og ledelse i et trivsels- og medindflydelsesperspektiv og desuden følge op på implementeringen af de lavthængende frugter som bl.a. fælles forskningsuge på universitetet, mødefri periode, underallokering som middel til at undgå undervisningsmæssig overbelastning, politik og procedurer for håndtering af spredningseffekter som følge af sygdom, orlov og fravær, kendte navne bag funktionspostkasser samt ledelsens faste åbningstid én gang om ugen.

 

Lige inden påske besøgte akkrediteringspanelet RUC for anden gang. Møderne havde afsæt 9 i de 4 audit trails, som panelet meldte ud i december 2018 – 1: Monitorerings- og rapporteringssystemet, 2: Uddannelsernes forskningsbasering, 3: Den interne uddannelsesevaluering med eksterne eksperter og 4: Employability.

Panelet mødtes med studieledere, undervisere, studerende, studienævnsformænd, aftagerrepræsentanter, eksterne eksperter, institutledelse, og universitetsledelse.
Tilbagemeldingerne fra møderne er, at de er gået godt. Akkrediteringspaneletanelet har gennem møderne haft stærkt fokus på udarbejdelse af information, handleplaner, succeskriterier og opfølgninger. Panelet spurgte på forskellige måder ind til de forskellige ledelseslags evne til at identificere og følge op på problemer. Det har været alles indtryk, at panelet var velforberedte og havde læst sig grundigt ind i det fremsendte materiale. Spørgsmålene var skarpe og havde til formål at afklare vores praksis omkring behandlinger og samarbejde omkring kvalitetsspørgsmål – nøgletal, evalueringer og anden information.

Akkrediteringspanelet afsluttede deres besøg med et møde med rektoratet, som fortæller, at der også ved dette besøg var blevet lagt mærke til, at alle panelet har mødt har været meget åbne og ærlige i deres svar og drøftelser med panelet, ligesom de har meldt tilbage at det har været spændende at være på RUC.

Den videre proces indebærer at RUC modtager en skriftlig tilbagemelding med deres indstilling til Akkrediteringsrådet i september. RUC får denne indstilling i høring. Herefter fremsendes den endelige indstilling til Akkrediteringsrådet, som træffer den endelige afgørelse om RUC ansøgning om institutionsakkreditering d. 5. december.

 

 

På IMT gennemføres i år 4 interne uddannelsesevalueringer med eksterne eksperter, nemlig for uddannelserne:

Formålet med den interne uddannelsesevaluering med eksterne eksperter er både kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Seminaret gennemføres på baggrund af en selvevalueringsrapport, hvor studieleder gør rede for arbejdet med kvalitetssikring og udvikling på baggrund af nøgletal og analyser af indhold, kompetencemål, forskningsbasering og relevans. De eksterne eksperter, samt en studielederkollega og studerende giver tilbagemeldinger til uddannelsen på baggrund af selvevalueringsrapporten. De samlede tilbagemeldinger drøftes på evalueringsseminarerne med henblik på at udpege centrale områder til udvikling og opfølgning.

Med henblik på at sikre en bred indsigt, forståelse og opbakning til det videre arbejde med at udvikle uddannelserne, er det helt centralt at fagmiljøet deltager i seminaret. Derfor vil  Camilla Schmidt opfordre alle i de fire fagmiljøer til at prioritere deltagelsen i seminaret og medvirke til at understøtte studieleder og studienævn i deres opfølgning. De involverede har modtaget en invitation til seminaret, hvor institutledelse og repræsentanter fra Kvalitetsenheden også deltager.

 

Uddannelser, fag og instituttet har nu modtaget resultaterne fra studiemiljøundersøgelsen, som blev gennemført i slutningen af 2018

 

Generelt viser denne studiemiljøundersøgelse at der har været fremgang i oplevelsen af det generelle studiemiljø på RUC. Imidlertid er der også nogle områder, som kræver handling og opfølgning på alle niveauer: 

Det er særligt påfaldende at i gennemsnit 10% af de studerende ikke/slet ikke trives, samt at 5% har oplevet at blive udsat for krænkende adfærd fra medstuderende eller undervisere. Understøttelsen af projektarbejdet kan også tåle en forbedret indsat fra alle fagmiljøer på RUC. Det gælder både den faglige understøttelse af dannelsen af projektgrupper, forståelsen af projektarbejdet som faglig aktivitet og faciliteter til at arbejde i projektgrupperne.  

 

Opfølgningen på resultaterne af undersøgelsen foregår i UDDU, i RUC’s samlede studielederkreds, i studiemiljøudvalgene på RUC-niveau og IMT-niveau, i studienævnene selvfølgelig og i de faglige miljøer. Vi ser frem til drøftelserne omkring udvikling af et godt studiemiljø i den kommende tid.

 

Arbejdet med planlægning af efterårssemesteret skrider godt frem: Der er indkommet planlægnings-/ønskeskemaer fra næsten alle forskere og eksterne lektorer – og såvel studieledere som institutledelse har dermed et grundlag for at kunne koordinere og planlægge semesteret under størst mulig hensyntagen til at de mangeartede opgaver vedr. undervisning, vejledning, frikøb, administration og forskning kan forenes..

Vær opmærksom på, at frikøb, der kan medregnes i efterårssemesteret skal være indmeldt nu.

Timeregnskaberne er nu fortløbende: det indebærer, at overskud/underskud fra tidligere semestre videreføres til efterfølgende semestre – og påvirker arbejdsnormen her.

Timeregnskaberne til og med efterårssemesteret 2018E kan ses i Ressourcebasen: rb.ruc.dk (er du udenfor RUC – skal du aktivere VPN). Timebudgettet for 2019F er senest udsendt i marts. Er du i tvivl herom – eller har rettelser: skriv til imt-allokering@ruc.dk.

Allokeringsprocessen indebærer møder mellem viceinstitutleder/sekretariatsleder – og alle studieledere: 13 kandidatuddannelser, 4 bacheloruddannelser, 5 masteruddannelser, én diplomuddannelse og 5 ph.d.-programmer.

Se køreplanen for planlægningsprocessen her (Rebekka har senest opdaterede planskema).

Som det fremgår – afsluttes planlægningsarbejdet xx juni.

Har du spørgsmål eller kommentarer: skriv til imt-allokering@ruc.dk 

IMT lægger stor vægt på, at forventningerne er klart afstemt vedr. ansættelse på instituttet: Hvilke ligheder og forskelle er der mellem de forskellige stillingskategorier – og hvad kan forventes når en tidsbegrænset ansættelse udløber? Hvad er rammere for mentorordninger og vejledning – og for deltagelse i fx CUTL -  The Certificate of University Teaching and Learning? Hvilke bestemmelser gælder vedr. allokering?   Institutrådet har senest i marts 2019 behandlet temaet – der er beskrevet i notatet: Ansættelse som postdoc og adjunkt ved Institut for Mennesker of Teknologi.

 

Indretningen og indflytningen i bygning 03 er nu tilendebragt – og bygningen tegner til at kunne blive en god og hensigtsmæssig ramme om såvel arbejdspladser som undervisning og projektarbejde.

IMT står herefter overfor at skulle planlægge og forberede den mest hensigtsmæssige placering af de miljøer og aktiviteter, der ligger udenfor bygning 03. Der er fortsat mange ubekendte – men det ligger fast, at bygningerne i pergolaen skal istandsættes/funktionsfornyes – og at ISE og IMT herefter skal have til huse her. Der foreligger endnu ikke optælling af areal og opgørelse af behov på baggrund af antal ansatte og studieaktivitet.

IMT har imidlertid besluttet at etablere et nyt bygning- og lokaleudvalg for at kunne forberede processen. Udvalgets medlemmer er studieledere for de uddannelser, der ikke er flyttet til bygning 03, 3 TAP-repræsentanter, FABLAB-leder – og institutledelsen.

Vi vil løbende informere om udvalgets arbejde på personalemøder og i IMT’s nyhedsbrev.

 

ved Betina Dybbroe og Annette Kamp

 

Hvilke forandringer sker der i ældreomsorgen i Norske og Danske kommuner, når de arbejder med  politiske koncepter om person centrering og integrerede indsatser?

Hvilke kontekstuelle forhold spiller ind og former hvad konceptet kan blive til?

Hvilken betydning har især forandringer i velfærdspolitik, styringsforhold, og fagprofessionelle traditioner?

 

Det er hovedspørgsmål for det tre årige forskningsprojekt. Målet er at bidrage til bedre ældreomsorg, men lige så vigtigt er det at forny og videreudvikle nordiske forståelser og samarbejde om at forstå forandringer i Nordisk ældreomsorg igennem komparative analyser. Vi er et Dansk-Norsk forskerteam på 10, herunder Betina Dybbroe og Annette Kamp fra RUC, i samarbejde med Center for Omsorgsforskning- Universitetet i Bergen, NOVA,- Oslo Metropolitan University,som leder projektet, og VIVE. Det brede forskerteam er både eksperter på forskellige aspekter af problem feltet, og ser problemerne fra forskellige teoretiske vinkler.

 

 

En bæredygtig og klimasmart omstilling af landbrugs-, fødevare- og måltidssektoren er højt på EU kommissionens dagsorden. Derfor har kommissionen igangsat en række forskningsprojekter, som skal skabe det nødvendige forskningsmæssige grundlag for de indsatser og strategier som planlægges for de kommende år.

NEXTFOOD projektet er af EU kommissionen blevet tildelt 7 mio. € for over en fireårig periode at afdække, hvilke fornyelser og styrkede kompetencer de relevante faggrupper inden for hele sektoren får brug for på både det tekniske og det organisatoriske område.

Professor Niels Heine Kristensen fra Roskilde Universitet (RUC) står i spidsen for det danske partnerskab i NEXTFOOD konsortiet, og han leder projektets arbejde med at kortlægge hvilke kompetencer der er brug for i forbindelse med en bæredygtig omstilling af sektoren.

Niels Heine Kristensen har mange års erfaring inden for forskning i bæredygtig og økologisk omstilling i hele fødevaresektoren og har gennem årene bidraget meget konkret og handleorienteret til, at de kommende generationer af fagfolk under deres uddannelse får kompetencer i hvordan en bæredygtig omstilling mest effektivt kan tilrettelægges og gennemføres i tæt samarbejde med partnere, institutioner og myndigheder.

Som en del af forskningsprojektet vil  RUC i de kommende år være i dialog med nøglepersoner i hele den danske fødevaresektor om at skabe data og viden som omfatter både landbruget, fødevaresektoren, måltidssektoren og den gastronomiske sektor.

Det er ikke blot EU kommissionen der vil få adgang til den nye viden der bliver skabt i NEXTFOOD projektet, men i høj grad også mange af sektorens aktørgrupper og beslutningstagere, der gennem denne nye, forskningsbaserede viden får et mere robust grundlag for at beslutte hvordan de kan bidrage til at planlægge og gennemføre en bæredygtig omstilling, der hvor de arbejder.

Foto: Uffe Weng

"NEXTFOOD-projektet føjer sig til et stigende antal forskningsprojekter på RUC inden for gastronomi, madkultur, bæredygtig fødevareproduktion og agro-økologi. Områder, som vi ved er af stor betydning for erhvervslivet og befolkningen i Danmark – ikke mindst i vores egen lokale og regionale kontekst", siger RUC's rektor Hanne Leth Andersen.
"Vi ser, at både de studerende og mange af universitetets samarbejdspartnere er meget interesserede i viden om, hvordan vi styrker en bæredygtig omstilling af fødevareerhvervet. Det kræver nytænkning – og på flere måder en mere visionær og radikal tilgang. Her kan Roskilde Universitet, med sin stærke tradition for tværfaglighed og omstillingsprocesser, bidrage konstruktivt til at løse nogle af de store samfundsmæssige udfordringer, vi står over for. Og NEXTFOOD-projektet kommer til at spille en central rolle i opbygningen af ny forskningsbaseret handlekraft.”

ved Iben Charlotte Aamann

 

Torsdag d. 11. april var RUCs IMT, Center for Sundhedsfremme vært for en meget velbesøgt konference om tidlig palliation. Konferencen var arrangeret af innovationskonsulent Eva Ahrensburg fra Den Tværsektorielle Palliationsgruppe i Region Sjælland i samarbejde med professor Betina Dybbroe og postdoc Iben Charlotte Aamann, som har lavet følgeforskning på et patientejet samtaleværktøj, Mine samtaler – til lindring og livskvalitet.

”Problemet er, at mange stadigvæk tænker palliation som en fase, der indtræder allersidst i et sygdomsforløb og primært drejer sig om somatisk smertelindring. Men tidlig og basal palliation bør sættes ind allerede ved diagnosetidspunktet og bør tage afsæt i en mere helhedsorienteret smerteforståelse, hvor også sociale og åndelige forhold adresseres. Især fordi vi har at gøre med et stigende antal kronikere, som lever i flere år med deres lidelse, er det afgørende, at vi får skabt en systematisk og tværsektorielt velfungerende tidlig palliativ indsats”, siger Iben Charlotte Aamann.

Deltagerne kom fra alle hjørner både i og uden for regionen. Kommuner, sygehuse, almen praksis, patienter og borgere var repræsenteret, så det tværgående element afspejlede sig kraftigt på deltagersiden. Og netop det tværsektorielle samarbejde blev både i paneldebatter og oplæg fremhævet som nødvendigt for en systematisk og styrket tidlig palliativ indsats. Iben Charlotte Aamann forklarer: ”En af de centrale indsigter fra følgeforskningen er, at de palliative samtaler faktisk ofte lindrer en utryghed, som sundhedsvæsnet selv har bidraget til at skabe, bl.a. fordi det manglende samarbejde på tværs af sektorer betyder, at patienterne ikke føler sig taget hånd om”.

Konferencen var tilrettelagt med to gruppeseancer, hvor deltagerne på tværs af sektorer og faggrupper diskuterede to cases med sygdomssituationer fra det virkelige liv. Her drøftede deltagerne bl.a. hvordan samarbejdet omkring et palliativt forløb kan optimeres. Desuden holdt Ove Gaardboe, overlæge og ekstern konsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, oplæg om det nye behandlingstestamente og andre måder, hvorpå patienter selv kan bestemme behandlingsniveauet.

For at styrke indsatsen fremadrettet er der behov for mere viden om snitfladerne mellem kommuner, almen praksis og sygehuse, ligesom der er brug for et kompetenceløft, så de professionelle bliver klædt på til at udføre palliative samtaler i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Derfor arbejdes der i øjeblikket på at udvide samarbejdet om tidlig palliation mellem RUC og Region Sjælland.

 

 

Projektet Minerva er en selvstændig fortsættelse af projektet PÅ TVÆRS (2015-2019), der har fulgt en gruppe af sygeplejerskestuderende hele vejen gennem deres grunduddannelsesforløb med det formål at undersøge udviklingen af deres sygeplejefaglig identitet og kliniske kompetencer. PÅ TVÆRS har givet indsigt i hvordan kommende sygeplejersker udvikler deres fagidentitet i et tæt samspil med den kliniske kontekst. Projektet viser ligeledes at en formaliseret og velbeskrevet klinisk uddannelse ikke er garant for gode læreprocesser, idet både kontekstuelle og især relationelle forhold har stor indflydelse både på hvilke faglige kompetencer man opnår, men også for, hvordan man orienterer sig i forhold til faget. Fra PÅ TVÆRS ved vi, at sygeplejerskestuderende på mange måder oplever tiden i klinisk praksis som udfordrende, blandt andet fordi de erfarer, at klinisk praksis og sygeplejerskearbejdet er noget ganske andet end man forventede. Vi har således kunnet identificere ’praksischokket’ hos mange studerende allerede under deres kliniske uddannelse. Spørgsmålet er derfor også om ’praksischok’ reelt er en dækkende betegnelse for overgangen mellem uddannelse og arbejde?

Ideen med Minerva er at undersøge subjektive, faglige og organisatoriske/strukturelle dimensioner af læreprocesser over tid i sygeplejeprofessionen; hvordan disse ændrer sig og under hvilke betingelse?. Fordi projektet ser på læringsprocesserne hos en gruppe nyuddannede, som vi har indgående kendskab til både hvad angår subjektivitet og læringsmæssigt, vil projektet kunne gå til overgangen mellem uddannelse og arbejde som andet og mere end et praksischok. Fokus vil være på at indfange flere dimensioner af den læring, som vi antager finder sted ikke kun i overgangen fra studerende til færdiguddannet, men som en kontinuerlig og dynamisk proces

Minerva følger 20 nyuddannede sygeplejerskers vej ind på det sygeplejefaglige arbejdsmarked og deres læringsprocesser gennem 10 år, med udgangspunkt i den viden vi allerede har om de læringsforløb de nyuddannede har været igennem på deres grunduddannelse fra PÅ TVÆRS, er det ambitionen at udvikle nye vidensmæssige perspektiver på, hvordan man udvikler sig i sygeplejeprofessionen, gennem uddannelse og arbejde – og hvad der har betydning for hvordan man udvikler sig, hvilke karriereveje man vælger samt udviklingen af kompetencer.

Minerva er et etnografisk studie, der følger de 25 studerende fra PÅ TVÆRS-klassen, der dimitterer fra sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionsskole i perioden januar 2019-juni 2020[1]. Minerva løber over 9 år (2020-2029) og i løbet af denne periode gennemføres 4 runder etnografisk feltobservationer (Järvinen and Mik-Meyer 2005) bestående af felt-observationer kombineret med kvalitative, semistrukturerede interviews med hele kohorten. Hver runde feltarbejde følges op af tre analyseworkshops: én med kohorten, én med en faglig referencegruppe og én med forskere med speciale i professioner.

Projektet vil bidrage med:
•    Forskningsbaserede perspektiver på diskussionen om nyuddannede sygeplejerskers arbejdsmarkedsparathed
•    Ny viden om hvordan sygeplejersker omsætter deres viden, færdigheder og kompetencer i forskellige funktioner i det danske sundhedsvæsen,
•    Input til den fortsatte udvikling af kvalitet i de mellemlange sundhedsuddannelser; hvor er uddannelsen god nok, hvor kan den med fordel styrkes?
•    Viden om betingelserne for faglig udvikling og karriereveje for sygeplejersker
Projekt Minerva er forankret i Forskningsgruppen for Sundhedsfremme og sundhedsstrategier.

Til projektet knyttes en styregruppe samt en faglig referencegruppe, der udover at indgå i de tre analyse-værksteder også inviteres til et projektets seminarer og konferencer.
Projektet gennemføres og ledes af forskere Mari Holen og Sine Lehn-Christiansen. Bevillingen til RUC er på 2.537.800 kr

Stor interesse for ny forskning om vuggestueliv
Pædagoger er sultne efter ny viden om deres felt. Det var indtrykket efter den faglige eftermiddag, CeDif holdt 11. april, hvor Annegrethe Ahrenkiel, Maja Røn Larsen og Anja Stanek fortalte om centerets nyeste forskning på vuggestueområdet. Eftermiddagen blev et tilløbsstykke, hvor masser af pædagoger og fagfolk lyttede og deltog i debatten om vuggestueliv og faglighed.
Foto: Maja Røn Larsen fortæller om bogen Små børns hverdagsliv, som hun har skrevet i samarbejde med Anja Stanek og Solmai Mikladal.

CeDif-forskere på Folkemøde 2019
På årets folkemøde på Bornholm sørger CeDif-forskerne Jo Krøjer og Christian Aabro for, at viden fra den nyeste daginstitutionsforskning kvalificerer debatter om børneliv og velfærdsydelser. De to skal blandt andet diskutere tidlig indsats, evidens og pædagogers faglighed. Et program med tider for debatterne vil blive delt på CeDifs facebookside før folkemødet.

 

Efter veloverstået praktisk prøve på diplomuddannelsen til turistfører kunne 15 nye guider lade sig fejre ved dimissionsfest den 30. april. Årets hold behersker arbejdssprogene engelsk, tysk, russisk, spansk, italiensk, ungarsk, islandsk og dansk.

 

Anne-Lise Søs Bayer er ansat som videnskabelig assistent med opgaver knyttet til PÆDAGOGIK.

 

Julie Top-Nørgaard er ansat som AC-fuldmægtig med opgaver vedr. forskningsformidling knyttet til og finansieret af Center for Daginstitutionsforskning. Julie er ansat 20 timer om ugen og skal hjælpe til med at få centerets forskning formidlet bredt. Julie har overtaget stillingen efter Kasper Sørensen. 

 

Hakan Kalkan er ansat som adjunkt og tilknyttet forskningsgruppen MOSPUS. Forskningsdelen er eksternt finansieret af Carlsbergfondet. Hakans postdoc vil være et studium af hvorfor og hvordan nogle unge mænd formår at komme ud af et kriminelt gadeliv, mens andre ikke gør. Postdocens genstandsfelt ligger dermed i forlængelse af Hakans doktorafhandling, som omhandlede gadekulturen på Nørrebro. Dette studium var baseret på 9 års etnografisk feltarbejde, og fokuserede overordnet på hvorfor og hvordan nogle unge mænd kommer ind i gadens felt, anerkendelseskriterierne og statushierarkierne i dette felt, og gadens illegale økonomi.

Niels Heine Kristensen er ansat som eksternt finansieret professor. Ansættelsesgrad er 50 %. Forskningsdelen er finansieret af NEXTFOOD-projektet/HORIZON 2020. Niels er tilknyttet forskningsgruppen METRIK. Med ansættelse af Niels Heine Kristensen, som professor i Bæredygtige Fødevaresystemer, får Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet en professor med bred tværfaglig, forskningsmæssig forståelse for hvordan fødevarestudier og omstillinger i landbrugs-, fødevare- og måltidssektorerne kan tilrettelægges for at styrke bæredygtighed, cirkularitet og kvalitet – til gavn for samfund, erhverv og borgere.

 

Stine Rosenlund Hansen er ansat som Post.doc. finansieret af NEXTFOOD-projektet/HORIZON 2020. Stine er tilknyttet forskningsgruppen METRIK.

 

 

9. maj kl. 13: Rahul Walmik Alinje defends the PhD thesis:
"Examining Indian NCF 2009 Policy as an Assemblage: Subjectivity & Silent Spaces"
Building 03.1-S03 - Auditorie A

 

Christine Flagstad Bech; Ph.d.-programmet i Information Technology; Effektdrevet opgaveglidning fra læge til klinisk farmaceut med Sundhedsplatformen

Christopher Haargaard Gyldenkærne, Ph.d.-programmet i Information Technology: Algoritme til forudsigelse af patienters udeblivelser fra aftaler på hospital mhp. effektdreven intervention til forebyggelse af disse    

Fina Lewenhaupt Vilholm, Ph.d.-programmet Læring, Arbejdsliv og Social Innovation: Leg i praksis og legens betingelser: Studier af leg spændt ud mellem lærings- og kvalitetsdagsordenen og nye reviderede læreplaner

 

Gry Ellegaard Thorsen, Ph.d.-programmet Læring, Arbejdsliv og Social Innovation: Gendering equality: The institutionalization of social difference in the Danish daycare system

Laura Brandt Sørensen; Ph.d.-programmet Samfund, Rum og Teknologi; PhD in Food Systems and Food Studies Research

Mark Edward Booker Nielsen, Ph.d.-programmet Samfund, Rum og Teknologi: Optimal anvendelse af biomasse i Region Sjælland

 

 

Kære alle studerende, VIP’er og andre med interesse for design , byplanlægning og bypolitik
Vi har hermed fornøjelsen at indbyde til et frugtbart møde mellem de 2 forskningsgrupper: STP (Subjekt, Teknologi og Social Praksis), samt MOSPUS (Rum, Sted og Mobilitet).
Med efterfølgende reception med drinks og snacks.
Alle er velkomne!
Sted: Geofagsal 02.1-031.

20. maj kl. 14-16: Bogreception i anledning af udgivelsen af ‘Work and Wellbeing in the Nordic Countries. Critical perspectives on the worlds best working life’

Bogen er redigeret af Helge Hvid og Eivind Falkum, og der er 11 bidragydere her fra instituttet og lidt flere fra Norge og udgivespå forlaget Routledge.

Vi er glade for bogen, og vi vil gerne have lov til at præsentere den på en lille reception.  Det er rart at vide nogenlunde hvor meget der skal bestilles til ganen, så vi beder dig tilmelde dig herunder.

 

 

 

23. maj kl. 12.15-13.15: MOSPUS reseach group seminar: Encountering the Past with Stone: Memorials, Heritage and Ghosts in Melbourne

 

Sted: IDA Restaurant, Kalvebod Brygge 31-33 / 1780 København V 

 

ROD er det nye forskningsbaserede netværk for forskere og reflekterede praktikere, der sætter eksisterende viden om Robust Organisations Design til refleksion og eksperimenterer med den. Den 3. juni er det Katia Dupret, der har styrepinden under overskriften: Fremtidens arbejde - hvordan gør vi det robust?

Er du interesseret i at være med, så skriv til Katia katia@ruc.dk , så får du program og tilmelding....

The titel of the conference is Boundary Crossings in Culture, Power, and Experience: Re-imagining Higher Education

 

 

Registration open: 9th Nordic Health Promotion Research Conference June 12-14
The titel of the coference is Health: Societal responsibility or individual obligation?
Addressing sustainable health promotion in theory and practice
Venue: Roskilde University, Roskilde, Denmark.
Start lunch time / end Lunch time
 

 

Systematisk litteratursøgning, 10. maj, 12:00-15:00
På dette kursus lærer man, hvordan man griber sin litteratursøgning systematisk og metodisk an. Man lærer bl.a., hvordan man opstiller en søgestrategi, og hvilke søgetekniker der knytter sig til metodisk litteratursøgning.

 

NVivo basis, 14. maj, 10:00-15:00
Kvalitative data i form af udskrifter af interviews, videooptagelser, litteraturreviews samt større samlinger af litteratur kan med fordel analyseres med programmet NVivo. Programmet er omfattende, og formålet med dette kursus er at give deltageren en indsigt i de grundlæggende arbejdsrutiner, som gør en i stand til at få et overblik over sit materiale.

Data management - grundkursus, 21. maj, 09:00-13:00
Mængden af forskningsdata i digital form er i kraftig vækst. Dette medfører nye udfordringer og nye muligheder med hensyn til bl.a. opbevaring, organisering og (internationalt) samarbejde. Formålet med kurset er at gennemtænke forskningsprojekter med udgangspunkt i data. Deltagerne får indsigt i de forskellige politikker vedrørende Data management og de muligheder, der findes i ind- og udland for at opbevare og deponere data i forskellige repositories, og deltagerne får mulighed at tilknytte en DOI (Digital Object Identifier) til forskningsdata.

 

IKT og læring, 23. maj, 09:00-15:00
I denne workshop får deltagerne mulighed for at afprøve et udvalg af IKT-baserede værktøjer og vurdere deres pædagogiske potentialer ift. konkrete læringsmål. Desuden gives der ideer til hvordan IKT kan bruges i samspil med tilstedeværelsesaktiviteter i ’blended learning’-forløb.

 

Specialevejledning, 23. maj, 09:00-16:00
Vilkårene for og forventningerne til universitetsspecialer er under forandring. På dette kursus reflekterer vi over forandringerne og deres implikationer for vores praksis som vejledere. Vi ser på hvordan forskellige tilgange kan facilitere læring hos forskellige grupper af studerende, og vi ser på de forskellige og skiftende vejlederroller gennem processen, inklusiv rollen som specialeeksaminator.

 

Her kan du læse mødematerialer fra IMTs råd, nævn og udvalg

 

Nyeste publikationer fra Institut for Mennesker og Teknologi

Presseklip fra Institut for Mennesker og Teknologis forskere

Niels Hilfling Nielsen

 

Indslag og FOTOS sendes til hilfling@ruc.dkruc.dk

 

Deadline: Fredag d. 22. maj

Udkommer: torsag d. 6. juni