Foto: Thy - Vorupøre strand/ hilfling

Sommerferien nærmer sig hastigt. Det er eksamenstid, og instituttets sommerfest løber af stablen den 14. juni med PPL oplæg, mad fra grill og  band med live dansemusik fra 80’erne.

Efteråret vil byde på en fortsættelse af arbejdet med trivsel og medindflydelse i IMT og på udarbejdelse af en ny strategi for RUC. Instituttets arbejde med strategien kommer til at foregå i oktober og november. Der vil blive udarbejdet en procesplan for strategiarbejdet, som vil inddrage alle i instituttet. Instituttets årlige forskningsseminar placeres i samme periode, så det kan få den centrale rolle i forhold til drøftelse af forskningsstrategiske spørgsmål.

 

Det seneste år har været udfordrende for alle undervisere og ikke mindst for studielederne med bl.a. administrative ændringer og ændringer i kvalitetssystemet. På nogle uddannelser har det vist sig vanskeligt at finde VIP, der ønsker at overtage posten som studieleder. I efteråret må vi i fællesskab finde frem til en model for varetagelse af studielederfunktionen på områder, hvor VIP ikke længere ønsker at påtage sig den tidskrævende administrative og ledelsesmæssige opgave. Pålæg til VIP om at varetage studielederfunktionen, vil næppe være den rigtige vej at gå.

Også TAP-medarbejderne har haft et travlt semester – både i forhold til de store opgaver omkring uddannelserne, den administrative forskningsunderstøttelse af en meget stor forskningsportefølje, instituttets omfattende seminar- og konferenceaktivitet og en betydelig arbejdsbyrde knyttet til rekruttering af mange nye medarbejdere.

I denne udgave af nyhedsbrevet vil jeg komme ind på en ny rapport om bedre meritering i dansk forskning og kort berøre en ny mulighed for at udbyde særskilte undervisningsmoduler, som ikke henter indhold fra eksisterende studieordninger.

 

Udvalget for bedre meritering i dansk forskning blev nedsat i august 2018 og aflagde rapport i april 2018. Udvalget har haft til opgave at opstille konkrete modeller for en mere dækkende meritering af forskere, der fremmer flere aspekter af forskernes arbejde, samt at belyse fordele og ulemper ved modellerne. Med meritering henvises til de kriterier, der indgår som grundlag for ansættelse og forfremmelse af VIP samt i forbindelse med lønforhandlinger. I udvalgets kommissorium beskrives det, at publicering og kvalitetssikring gennemfagfællebedømmelse er en hjørnesten i videnskaben, men at der er risiko for, at fokus på en enkelt målbar parameter kan give incitament til at underprioritere en væsentlig del af den bredere værdiskabelse og skævride forskningen både fagligt og metodisk. På denne baggrund fastslås det i kommissoriet, at:

 

1. Meritering skal fremme kvalitet i uddannelserne
Af kommissoriet fremgår det, at uddannelse er en af de vigtigste spredningsveje for ny viden, og at universiteterne har til opgave at understøtte et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse. Udvalget har derfor fået til opgave at formulere forslag til:

2. Meritering skal understøtte den højeste forskningskvalitet
I kommissoriet slås det fast, at den nuværende praksis hovedsageligt meriterer forskere ud fra det antal videnskabelige publikationer, de får udgivet. Det har medført en tendens til, at der forskes inden for de temaer, der har højest sandsynlighed for publicering i de højest rangerede tidsskrifter, og videre en risiko for at monodisciplinær og lav-risiko forskning prioriteres. Udvalget har derfor fået til opgave at komme med forslag til:

3. Deling og samarbejde om viden skal være meriterende
I kommissoriet for udvalget understreges det, at det anses som afgørende for både forskningens kvalitet og dens anvendelse, at den gøres offentlig tilgængelig. Udvalget har derfor fået til opgave at komme med forslag til:

Som grundlag for udvalgets arbejde har Styrelsen for Forskning og Uddannelse udarbejdet en kortlægning af den internationale meriteringsdagsorden. Jeg bringer her tre citater fra rapporten, som signalerer nogle vigtige udfordringer i meriteringssystemerne på internationalt plan:

 

Resultatet af arbejdet i Udvalget for bedre meritering i dansk forskning er nogle anbefalinger, der forholder sig til to aspekter af meriteringen, nemlig fastansættelse og forfremmelse. Hovedprincipperne i udvalgets anbefalinger er:

Som præmis for anbefalingerne anfører udvalget, at forskning og uddannelse ganske vist er ligestillede på de danske universiteter, men at man i udvalget anskuer forskningen som den mest afgørende forudsætning for de videnskabelige medarbejdere. Udvalget understreger samtidig, at det ikke er forskningens omfang, men dens kvalitet, der er afgørende, og at kvaliteten bedst vurderes af (internationale) fagfæller i kontekstspecifikke faglige miljøer.

De fleste af udvalgets anbefalinger er allerede etableret praksis på RUC med bl.a. indførelsen af brede Faculty Expectations, der indskrives i alle opslag til videnskabelige stillinger, og som hermed udgør grundlaget for fagfællebedømmelse i forbindelse med ansættelser, med kravet om at vedlægge undervisningsporteføljer til bedømmelse i forbindelse med stillingsansøgninger og med kravet til VIP om vedvarende pædagogisk kompetenceudvikling.

Det meste bemærkelsesværdige ved meriteringsudvalgets rapport er nok i mindre grad selve rapporten, som fastholder mange elementer i den nuværende praksis. Udvalgets kommissorium lagde f.eks. op til, at man kunne sidestille uddannelse og forskning i meriteringssammenhæng. Det har udvalget valgt ikke at gøre. Udvalget argumenterer for, at forskning bør være vigtigere end undervisning og dermed tildeles en større vægt ved ansættelser og forfremmelser. Udvalgets kommissorium og det materiale, der har ligget til grund for udvalgsarbejdet, pegede endvidere på, at arbejdet med store samfundsmæssige udfordringer bør prioriteres også i meriteringssammenhæng, og at der kan være en modsætning mellem de krav, denne type forskning stiller til forskerne, og de krav, det stiller til forskerne, at opnå den højest mulige impact via videnskabelig publicering. Double impact og open source blev nævnt som vigtige fænomener i denne sammenhæng. Udvalget kunne have formuleret mere radikale forslag på dette område end blot at sidestille området med en række andre aspekter af VIP arbejdet ’der også bør tages hensyn til’. Udvalget peger selv på, at andre universiteter har indført mere administrativt krævende jævnligt tilbagevendende evalueringsprocedurer som grundlag for at træffe beslutninger vedrørende forfremmelser (f.eks. Harvard). Udvalget argumenterer for at fastholde grundprincipperne i det nuværende danske system for både ansættelse og forfremmelser bl.a. for at undgå, at undervisnings- og forskningsressourcer flyttes til forskerevalueringsopgaver.

Snarere end de konkrete anbefalinger er det mest bemærkelsesværdige ved udvalgets rapport nok, at den udkommer nogenlunde samtidig med rapporten fra Ekspertudvalg vedr. resultatbaseret fordeling af basismidler til forskning. Som anført i det seneste nummer af nyhedsbrevet har Ekspertudvalget anbefalet, at uddannelse og ph.d. uddannelse ikke længere skal indgå i fordelingen ud fra resultater, og at forskningens samfundsmæssige værdi ikke skal inddrages som bevillingsudløsende kriterium, fordi den ifølge udvalget ikke direkte relaterer til et begreb om forskningskvalitet. Ekspertudvalget har videre anbefalet, at målingen af forskningskvalitet bør ske med udgangspunkt i citationsindeks men vægtet med BFI af hensyn til fagområder, der ikke har tradition for hyppig optræden i citationsindeks. Ekspertudvalget har endelig anbefalet en bevillingsmæssig prioritering af internationale forskningsbevillinger i excellence programmer med et stort overhead, som har været gennem en peer review proces. Anbefalingerne fra de to udvalg er langt fra fuldt overensstemmende.  Hermed risikeres det, at der opstår en diskrepans mellem de kriterier, som universiteterne belønnes ud fra ved fordelingen af basismidler, og de kriterier, der vil være afgørende for forskernes meritering ved universiteterne. Hvis rapporterne fra de to udvalg følges op med politiske beslutninger, der følger anbefalingerne, vil kun tiden vise, om universiteterne kan fastholde de bredere meriteringskriterier, eller om de økonomiske belønningskriterier i bevillingssystemet vil komme til at dominere.

 

Det er politisk besluttet, at universiteterne skal have mulighed for at udbyde særskilte moduler (BEK nr. 1793) på masterniveau. I modsætning til tidligere, hvor universiteterne kun måtte udbyde moduler, som indgik i eksisterende studieordninger, åbnes der hermed mulighed for, at universiteterne også kan udbyde særskilte moduler, som ikke må indgå i en eksisterende uddannelser. Et særskilt modul udbydes under lov om åben uddannelse og må have et omfang svarende til mindst 5 ECTS og højst 20 ECTS point. Udbud under åben uddannelse indebærer, at finansieringen baseres på en kombination af deltagerbetaling og deltidstaxameter. Oprettelsen af særskilte moduler kan ske efter godkendelse af universitets rektor og efterfølgende godkendelse af Styrelsen for forskning og uddannelse. Ansøgninger skal bl.a. omfatte en dokumenteret beskrivelse af arbejdsmarkedets behov for de kompetencer, som modulet skal give, samt en redegørelse for, hvilket relevant fagligt og videnskabeligt miljø modulet er tilknyttet. Der vil være mulighed for, at flere universiteter kan søge om at udbyde det samme modul.

Vedtagelsen af bekendtgørelsen indgår som led i en pakke, der skal øge universiteternes bidrag til akademisk efter- og videreuddannelse samt livslang læring. Samlet omfatter pakken et udvidet retskrav, ét årige akademiske overbygningsuddannelser, et øget omfang af erhvervskandidatuddannelser og de særskilte moduler. Formålet med pakken er dels, at flere studerende skal afslutte deres uddannelse på bachelorniveau, og dels at de efterfølgende skal have mulighed for at gennemføre en kandidatuddannelse på deltid, en kortere akademisk uddannelse eller enkeltstående moduler på masterniveau.

De forskellige initiativer signalerer et stærkt politisk ønske om, at universiteterne bør prioritere efter- og videreuddannelsesindsatsen. På RUC understøtter de politiske ønsker og nye muligheder aktuelle overvejelser om, hvordan efter- og videreuddannelsesområdet kan styrkes og herunder om, hvordan de særlige styrkeside ved PPL kan bidrage til at udgøre et fundament for indsatsen.  

 

Da dette er forårets sidste nummer af nyhedsbrevet, vil jeg benytte lejligheden til at ønske jer alle en rigtig god og velfortjent sommerferie.

Arbejdet med at planlægge efterårssemesteret følger planen – og såvel studieledere som instituttets sekretariat er ved at lægge sidste hånd på planlægningen.

Der er naturligvis – som sædvanligt – en række forhold, der først kan falde på plads på et senere tidspunkt: Vi kender endnu ikke antallet af optagne studerende på bachelor- og kandidatuddannelserne, tilmeldingstal for kurser og projekter – projektgruppernes størrelse og fordeling.

Det er et helt sædvanligt vilkår for allokeringsarbejdet – og indebærer, at det planlægningsgrundlag vi melder ud lige før sommerferien i sagens natur er foreløbigt.

Alle VIP og DVIP vil modtage overblik over status for planlægningen – ca. 28. juni.

Fristen for optagelse på masteruddannelserne var 1. juni – medens diplomuddannelsen har ansøgningsfrist 15. juni.
Der er på de fleste uddannelser plads til yderligere studerende – men alle masteruddannelser har et tilstrækkeligt antal studerende til at kunne starte nye hold pr. 1. september.

Flere uddannelser har produceret korte videoer til brug for hjemmesider og sociale medier. Alle ansatte er meget velkomne til at dele disse videoer eller vedlagte banner.

 

 

 

 

 

 

Alle instituttets TAP-medarbejdere er på seminar mandag 24. juni på Skjoldenæsholm – og instituttets sekretariat er således lukket denne dag.

Temaet for seminaret er  Arbejdsmiljø og trivsel på IMT: Kommunikation, inddragelse og prioritering - ansvar og opgavefordeling.
TAP-seminaret indgår således i et tæt samspil med instituttets samlede arbejde vedr. trivsel og medinddragelse. Arbejdet på seminaret er tematiseret omkring emnerne: VIP/TAP -  Ledelse/TAP – TAP/TAP.

 

Nyt digitalt simuleringsspil skal gøre organisationer og arbejdspladser skarpe på forhold omkring trivsel og arbejdsvilkår under interne omstillingsprocesser.
 
Kan I nikke genkendende til skred og stigende krav ift. innovation, kompetenceudvikling, digitalisering, intern omstilling og forretningsudvikling i jeres organisation? Dette er nogle af de aktuelle dilemmaer, som det ny-lancerede online simuleringsspil ’AGIL TRIVSEL’ tager fat om.
AGIL TRIVSEL er det første spil-produkt af tre, udviklet som led i forskningsprojektet SIV, der over en 3-årig periode har fået midler af Innovationsfonden til at undersøge vilkår for Socialt Innovativt Vidensarbejde i dag og i fremtiden.
 
“Vores forskning skal ud og virke blandt folk, der står med et ben ind i fremtiden og gerne vil sikre sig, at udvikling foregår på bæredygtig vis. En måde at gøre det på er at oversætte en del af vores viden til digitale simulationsspil, som arbejdspladser kan bruge til træning og læring i en kompleks virkelighed.” fortæller Katia Dupret, Lektor ved RUC, der leder SIV-projektet.
 

Forskning på spil
Det case-baserede online simuleringsspil bygger på projektets forskning, hvor teori kombineres med storytelling. Udviklingen af spillet er foregået i en samskabelsesproces mellem projektets parter på tværs af brancher, der tæller alt fra universitetet til interesseorganisation og det private erhvervsliv.
 
”Det har været en spændende rejse at være med til at skabe et læringsspil, der er blevet udviklet sideløbende med ny forskningsteori og indsigt i arbejdslivets vilkår og organiseringer. Og det har været inspirerende at være del af et projekt med så mange forskellige parter, der har bidraget til at gøre det her spil relevant for så mange af os ude på virkelighedens arbejdspladser.” fortæller Maja Spangsberg Krogstrup, der har deltaget som spiludviklingspartner fra Actee.

 

Inspiration og kobling med egen virkelighed
Spillet handler om en agil omstillingsproces i et it-konsulenthus, men det tager fat om en række dilemmaer om trivsel i sammenhæng med intern organisering og arbejdsforhold, som har en mere almengyldig relevans på vores arbejdspladser, hvor nye teknologier skaber forandring i vores arbejdsvilkår og organisering.

Reload er én af partnerne i SIV-projektet, der har haft en særlig rolle i udviklingen af den agile case, idet det digitale udviklingshus har åbnet dørene op og delt ud af erfaringer med agil omstilling til stor inspiration i udviklingen af casens historie og læring.

 

”Vi skaber digitale løsninger for andre, men vi oplever også at hele organiseringen omkring disse løsninger bliver kritisk for, at det skal lykkes i virkeligheden. Hvordan vi arbejder sammen gennemsyrer jo alt, vi laver. Spillet tager fat i dilemmaer, jeg tror, at alle organisationer vil opleve, hvis de arbejder med intern forandring. Jeg tror, at mange organisationer kan lære af, hvordan vi gør i den digitale branche, så det er ikke utænkeligt, at det bliver noget, vi i højere grad vil hjælpe andre organisationer med i fremtiden.” siger Rasmus Luckow-Nielsen, Adm. Direktør i Reload.   
 
Nyt liv i jeres organisation
Formålet med spillet er, at det skal anvendes ude på arbejdspladser, hvor det kan bidrage til effektfulde og engagerende læringsforløb, der hjælper til at sikre bedre trivsel i omstillingsprocesser.
 
”Vi håber, at spillet vil leve videre langt ind i fremtiden. For koblingen mellem trivsel og forandring, i en, i stigende grad, hurtigere og hurtigere kørende verden, bliver ved med at være aktuel” tilføjer Katia Dupret og sender en opfordring til alle interesserede arbejdspladser om at prøve spillet, der kan hjælpe til at navigere i forandring og kompleksitet og stadig holde øje for trivsel.
 
Praktisk
Kom i gang med at spille:
 

 

Den fulde version af AGIL TRIVSEL er udviklet til et faciliteret forløb, hvor der optimalt set skal sættes mindst en halv dag (3-4 timer) af til at arbejde med spillet. Der skabes mest refleksion og bedst arbejdsrelateret læring ved en professionelt faciliteret proces. Så hvis I er interesserede i at høre mere om mulighederne for at prøve AGIL TRIVSEL-spillet i jeres organisation, skal I endelig kontakte Katia Dupret, der kan fortælle mere.
 
Katia Dupret: Tel: +45 46743666, Email: katia@ruc.dk

 

 

Som en del af afslutningen på det Arbejdsmiljøforskningsfondsstøttede forskningsprojekt ’Velfærdsteknologi i pleje- og omsorgsarbejde’ afholdtes tirsdag d. 30/4 formidlingskonferencen ’Velfærdsteknologi der forandrer pleje- og omsorgsarbejdet – Nye perspektiver fra et forskningsprojekt med arbejdet i fokus’ på Roskilde Universitet. Konferencen blev afviklet med kyndig understøttelse af IMT arrangementsservice. Projektet har haft deltagelse af Annette Kamp (projektleder), Agnete Meldgaard Hansen og Sidsel Lond Grosen fra Arbejdslivsenheden samt Stinne Ballegaard fra VIVE.

Mikkel Bille er med i en bevilling fra ”Elforsk” i samarbejde med KHR architure, Thisted Kommune, Glamox, og Dansk Center for Lys, der hedder Energioptimering med adaptivt lys i folkeskolen.

Projektet søger at forbedre de konkrete potentialer for intelligent energioptimering med adaptivt lysdesign i folkeskolen. Adaptivt lys installeres i et udvalg af lokaler gennem en 1 år lang samskabelses proces, hvor et udvalg af lokaler om-designes med nyeste justerbare lysgivere, tætte sensor netværk, og adaptive kontrolsystemer.

Forskningen er et tæt samarbejde mellem designere, arkitekter, bygningsdrift, producenter og, ikke mindst: slutbrugerne, ved at involvere lærere og elever og deres dagligdag med læringsaktiviteter.

På tværs af årstider og brugsscenarier gennemtestes installationerne derefter i et år, med detaljerede valideringer af energiforbrug, bygningsøkonomi og kvaliteten af lysmiljøerne
oplevet fra brugerperspektivet.

 

 

by Rashmi Singla & Margarita Popova

In the period 23-26 April 2019, IMT hosted a research delegation from Moscow State University of Psychology and Education (MSUPE). It is one of the top universities of psychological and psycho-pedagogical studies in Russia , where apart from getting a strong theoretical foundation primary along the cultural-historical psychology approach, the students acquire the necessary practical skills by working in psychological centers and educational institutions has developed . The visit was a part of the Erasmus + (ICM) International Credit Mobility program RUC-MSUPE 2018-20 project.

The Russian delegation consisted of PhD Andrey Nekrasov, Director of the Center for Evidence-Based Programming, Tatiana Podushkina, Associate Professor and Researcher Fellow of the Faculty of Counseling and Clinical Psychology, Dr. Natalia Bousigina and Doctor of Psychology Vladimir Kudriavtsev, Professor of International UNESCO Chair "Cultural-historical Psychology of Childhood" with his wife Dr. Gulshat Urazolieva, Associate Professor at the Russian State University for the Humanities.

The delegation program included a presentation of RU's education model (Maja Røn-Larsen and Hans Sønderstrup-Andersen) together with a guided tour (Margarita Popova) and observation of a mid-way evaluation at master’s level (Rashmi Singla). The guests also visited the University College "Absalon" and the progressive kindergarten "Knolden" in Trekroner. Furthermore, on the third day, we held an open research seminar, in which the guests from Moscow presented their research perspectives and created a fruitful dialogue with their Danish colleagues not only from RU, but also from the University of Copenhagen and the Society of Intercultural Psychology, Psychologist Association.

A basic discussion on interaction between people and environment by Professor Kudriavtsev on "Problematization of Culture in Education" was continued by discussant Associate Professor Jytte Bang, IMT. A deep understanding  of challenges of  ‘helping professionals such as  social workers , psychologists was created by Dr. Tatiana Podushkina presentations on "Personal qualities and meta-professional competencies of specialists of helping professions", in which Professor Henning Salling Olesen in a discussant role responded with a highly relevant presentation. Natalia Bousigina’s thought-provoking views on” Qualitative methodology in researching the effectiveness of social practices", partly inspired by psychologists from RU, added critical nuances to the dominant first person perspective. Moreover, there was a fruitful dialogue with discussant Associate Professor Peter Busch-Jensen and a subsequent discussion with Associate Professor Ernst Schraube. With these activities, our Russian colleagues have experienced RU's  teaching practice as a modern valuable university model and they are grateful for the mutual inspirational exchanges with researchers at IMT. A few points to take home from the guests illustrate this conclusion lucidly:

- The relationship between professors and students is open and collaborative.
- The research potential and system of [continued] IT support.
- Equality, egalitarianism, democracy in relation between the students and the staff
- Belief in changes and our ability to make social changes.
- Knowledge as practices.
- Observing the internal evaluation was highly inspiring, despite the linguistic barriers, we paid attention to the communication tones, body language and the facial expressions!

Now we from IMT, look forward to continuing the collaboration with IMT’s visit to Moscow in the autumn 2019.

 

31. maj forsvarede Mathilde Dissing Christensen sin ph.d.-afhandling med titlen: Hosting on Airbnb: Navigating a Collaborative Economy

 

 

Orientering og diskussion af fremtidige muligheder.
Der eksisterer et mangeårigt forskningssamarbejde mellem RUC og East China Normal University i Shanghai (ECNU), fokuseret omkring kulturelle og samfundsmæssige forholds betydning for læring, uddannelse og livslang læring, og læring i arbejdslivet.
Siden etableringen af Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) i 2008 har vi arbejdet på at få samarbejdet med ECNU placeret under denne paraply, hvilket har ført til flere aktiviteter på det dansk-kinesiske universitet i Beijing.  Denne organisering har dog været udfordret af, at SDC-aftalens kinesiske partner (UCAS) indtil nu ikke har udvist faglig interesse i teamet.
Men der er ny grøde i sagen. Den danske bestyrelse for SDC drøfter en model for konsolidering af læringsforsknings-temaet, og vi har allerede opnået medfinansiering af et Ph.D.-stipendium under temaet.
På mødet vil vi orientere kort om tidligere og igangværende aktiviteter, og invitere til en åben diskussion om de fremtidige muligheder. Programmet vil bl.a. indeholde:
-    Alexander Støvelbæk vil orientere om sit Ph.D.-projekt: Learning Across Cultural and Academic Differences at a Sino-Danish University
-    Alexander og Jørgen Rafn: Study Milieu at the Yanqihu Campus (student group work and social life at a transnational university campus)
-    Åse Lading: Chinese female students’ life perspective
Vi byder desuden på morgenmad til alle fremmødte.

28. juni kl. 12: Personalefrokost bygning 02

 

The Roskilde University International Summer School has provided a decade-long tradition of dynamic doctoral training based on critical reflection and interactive forms of learning. Our significant focus is a continuous interest in methods and methodology and how this relates to research questions, theory, concepts and empirical findings.
This year’s summer school will focus on methodological issues informed by theory. The ambition is to present and discuss research approaches in which we seek transparency and critical reflections on methods, methodology and how these choices form our analysis, representations and texts. Such activities might include issues of subjectivity and discourses, learning and societal contexts that help us reframe and rethink qualitative research in learning, health, cultural activities, and participation in civil society, work life, social innovation and families. It will also address basic questions of theory and epistemology and stimulate discussion of the role of researchers and their engagement in issues of societal importance – and how this might influence our research.
We welcome PhD projects within learning, health, professional development and social innovation – within a variety of arenas such as educational institutions, working life, health care and social service, civil society, public and private organizations.

 

Organized by
The Doctoral School of People and Technology, Roskilde University

in collaboration with University of Lower Silesia (Poland), PROFRES, Stavanger University (Norway) and East China Normal University, Shanghai (China)

 

 

 

Registration June 15: International PhD Summer School 20- 23 August 2019 at RUC

Applications should be delivered through the online registration system by 15st of June 2019, and should include your name, institutional affiliation, a short description of the theme of your PhD research and a title for your paper submission. If applicable, the application must be accompanied by a recommendation from a home university professor for the waiving of the summer school fee.
A full workshop paper must be submitted through the online registration system by August 1st 2019

 

Nu ligger EAE's program for efteråret 2019 klar og kan ses her: kursus.ruc.dk/eae (vær opmærksom på at skifte semester i toppen af siden)

EAE udbyder aktiviteter indenfor universitetspædagogik, ledelse, formidling og forskningsredskaber.

Vi starter som vanligt semesteret med et Writing Retreat 13.-14. august

 

Desuden har vi i august lagt to moodle-workshops, hvor man kan få vejledning i opsætning af kurser i det nye moodle, der implementeres over sommeren:

 og

 

 

I august begynder endvidere et nyt forløb i kollegial intervision, hvor undervisere sammensat i grupper af 3 og observerer og giver feedback på hinandens undervisningsaktiviteter. Forløbet rammesættes af EAE's pædagogiske konsulent:

 

Som sædvanlig stiller EAE også et vist antal timer til rådighed til rekvirerede aktiviteter fra institutter og fag.

 

Her kan du læse mødematerialer fra IMTs råd, nævn og udvalg

 

Nyeste publikationer fra Institut for Mennesker og Teknologi

Presseklip fra Institut for Mennesker og Teknologis forskere

Niels Hilfling Nielsen

 

Indslag og FOTOS sendes til hilfling@ruc.dkruc.dk

Husk at vedhæfte billedaftaler - retningslinjer og formular kan findes her >

 

Deadline: Torsdag d. 15. august

Udkommer: Fredag d. 30. august