Foto: Studiestart 2019E / hilfling

Jeg ønsker jer hjertelig velkommen tilbage fra sommerferien til efterårssemesteret 2019.

 

I denne udgave af nyhedsbrevet vil jeg komme ind på arbejdet med RUC strategi 2030, optaget af studerende i efteråret og det fortsatte arbejde med arbejdsmiljø og trivsel i instituttet.

 

I løbet af efteråret vil vi alle blive involveret i arbejdet med RUC strategi 2030. Processen sættes i gang ved, at rektor besøger os ved et personalemøde den 16. september. Ved mødet fremlægger hun en overordnet strategisk fortælling for RUC: Hvad karakteriserer RUC i 2030? Instituttets opgave bliver at bidrage med forslag til, hvad det vil forudsætte at realisere de enkelte elementer og sammenhængen i fortællingen. Rektor genbesøger os i november, hvor vi skal fremlægge resultaterne af strategiarbejdet i instituttet.  

 

Vi har tilrettelagt efterårets aktiviteter i møder, råd og udvalg, så det blive muligt at inddrage alle i grundige drøftelser af den nye strategi. Instituttets forskningsseminar den 23. oktober er placeret nogenlunde midtvejs i strategiprocessen og vil ligeledes have fokus på strategi 2030

 

I august måned har 200 studerende på instituttets suppleringskurser bestået deres eksamen. Medarbejdere fra instituttet har desuden været involveret i CEA sommerskolen ’Framing Solutions and Drivers for Change”, om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

RUC’s bacheloruddannelser
Som det fremgår af nedenstående tabel, er optaget til HumTek blevet øget over de seneste fire år, men med en mindre nedgang fra 2018 til 2019 (De endelige tal for 2019 kan variere, da de bygger på ja tak svar og ikke på endelige optagelsestal, som først opgøres til oktober).

 

KOT optag	2016	2017	2018	2019
NATBACH	166	158	156	134
HUMBACH	700	670	759	682
SAMBACH	634	615	631	730
HUMTEKBACH	211	250	273	266
TOTAL	1711	1693	1819	1812

 

Blandt de øvrige bacheloruddannelser har SamBach markant fremgang mens HumBach og NatBach har tilbagegang.

 

I store tal har instituttet en mindre øgning i antallet af studerende, der har takket ja til at gennemføre en kandidatuddannelse (2018: 442, 2019: 461). IMT er nu det institut på RUC, der har det største antal af ansøgere, der har svaret ja tak til at blive optaget på en kandidatuddannelse (svarende til 35% af alle).

De positive tal for IMT dækker imidlertid over temmelig store forskelle mellem de enkelte uddannelser/ fag. Øgningen beror især på, at Arbejdslivsstudier og Informatik har optaget flere studerende og ikke mindst på, at 40 studerende har takket ja til at blive optaget på den nye kandidatuddannelse i Nordic Urban Planning Studies.

Nedgangen er markant inden for planområdet. Det gælder især Geografi (3 ja tak i 2019 mod 9 i 2018), Plan, By, Proces (11 ja tak i 2019 mod 24 i 2018) og Spatial Design and Society (21 ja tak i 2019 mod 33 i 2018). Nedgangen på TekSam er mindre markant, idet 23 har svaret ja tak i 2019 (mod 24 i 2018). Nedgangen skal ses i lyset af, at der har været god søgning til de nævnte fags fagmoduler på bacheloruddannelsen. De studerende vælger med andre ord i relativt høj grad ikke at fortsætte på disse planfag efter afsluttet bacheloruddannelse, og meget få eksterne studerende søger dem. Instituttet har på denne baggrund iværksat et analysearbejde og vil gennemføre en række indsatser i tæt samarbejde med planfagene.

 

Instituttets masteruddannelser har nogenlunde stabilt optag (se nedenstående tabel). Der en glædelig fremgang på Master i Projekt- og Forandringsledelse (MPF) og på Master i Uddannelse og Læring (MUL). Masteruddannelsen i Socialt Entreprenørskab (MSE) og Diplomuddannelsen til Turistfører (TUR) har aktuelt mest behov for at øge antallet af studerende. Rekrutteringen til instituttets masteruddannelser og diplomuddannelse er resultat af et kontinuerligt og vedholdende arbejde med at udvikle uddannelsernes kvalitet og et solidt informationsarbejde, som vil blive fastholdt.

Optag	2018	2019
MSF	19	18
MUL	16	21
MPO	36	34
MPF	15	26
TUR	19	16
MSE	15	14
TOTAL	120	129

 

I efteråret fortsætter vi arbejdet med trivsel og arbejdsmiljø, som vi indledte i foråret. Vi er startet med de såkaldt ’lavthængende frugter’, som bl.a. omfatter følgende indsatser:

 

En af de vanskeligste udfordringer i arbejdet for at fremme bedre arbejdsmiljø og trivsel er givetvis at skabe gennemtænkte og velfungerende arbejdsrelationer inden for fællesskaber, på tværs af fællesskaber og mellem fællesskaber og ledelse. Forskning i vilkårene for moderne vidensarbejde og vores egne erfaringer fra universitetet peger på, at kvalitet i arbejdet er fuldstændig afhængig af stærke, fokuserede og samarbejdende fællesskaber både horisontalt og vertikalt i organisationen, hvor samarbejdet bygger på stærk koordinering, dialog og medbestemmelse. 

Udfordringer for arbejdet er med at fremme trivsel i og mellem fællesskaber bl.a., at mange af incitamentsstrukturerne på universitetet ikke er orienteret mod at styrke fællesskaberne. I Det lokale samarbejdsudvalg og Det lokale arbejdsmiljøudvalg er vi opmærksomme på, at det kræver en solid og vedholdende indsats både at analysere og opdage uhensigtsmæssigheder og at udvikle forslag til konkrete ændringer, der reelt kan udvirke en forskel.  

Ligesom i instituttet arbejdes der også med trivsel på RUC. Der er udarbejdet et papir med 9 principper for god trivsel, som vil blive udbredt til institutterne. I efteråret gennemføres en arbejdspladsvurdering, APV, som både vil have fokus på det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø.

Jeg vil slutte mit indlæg denne udgave af nyhedsbrevet af med at ønske jer alle et rigtig godt efterårssemester. Der er som sædvanlig rigtig mange opgaver at tage fat på.

 

RUC har de seneste år haft fokus på at kvalificere de studerendes arbejde i projektgruppen og styrke den faglige rammesætning af den problemorienterede projektlæring. Arbejdet har nu resulteret i en ny bog til RUC’s studerende ”Projektgruppen – hvordan gør vi?”, som er skrevet af Eva Bendix Petersen og Kasper Anthon Sørensen. Bogens formål er især at præcisere formålet med projektpædagogikken på RUC og gøre det tydeligt for de studerende, hvordan de får fagligt mest muligt ud af arbejdet i projektgrupper. Bogen betoner projektgruppens faglige samarbejde og giver anvisninger til projektgruppen om, hvordan man får mest muligt ud af møder med hinanden og med vejleder. Men bogen får også betydning for, hvordan vi som vejledere og undervisere bedst understøtter de studerendes arbejde og bidrager til, at projektgruppen holder fokus på det faglige arbejde gennem hele projektforløbet. Bogen er velskrevet og tydelig i sine anvisninger.

 

Bogens budskaber samles op og udbredes på en række forskellige måder i instituttet. Først og fremmest får alle nye studerende på bacheloruddannelserne samt deres vejledere bogen. Kasper Anthon Sørensen har desuden arbejdet tæt sammen med RUS-vejledere med henblik på at få deres opbakning og støtte til at udbrede budskabet om den produktive projektgruppe. Foreløbig er bogen desuden udbredt til alle studieledere, alle studerende, som har gennemført sommersupplering, samt alle nye studerende på masteruddannelserne. Det er desuden muligt for studielederne at uddele bogen til alle undervisere på de enkelte fag og uddannelser med henblik på at drøfte, hvilken betydning bogen har for arbejdet som vejleder. Kontakt Signe Berri berri@ruc.dk  for aftale om afhentning af bøgerne.

Indtil videre har studieledere, uddannelsesmedarbejdere og ledelse drøftet, hvilke opgaver vi hver især har i forhold til at udbrede bogens budskab. På mandag d. 9. september vil vi indlede en dialog med aftagerne om, hvordan kvalificeringen af arbejdet i projektgrupperne og tilbuddet om et sprog til formidling af de studerendes kompetencer kan understøtte dimittendernes overgang fra kandidatuddannelse til arbejdsmarkedet.

Alle vores internationale studerende og undervisere kan se frem til at bogen også udkommer på engelsk. Det forventes, at den kommer medio oktober. Bogen vil herefter også blive uddelt til nye studerende på instituttets engelsksprogede  uddannelser.

Jeg håber, at I tager godt imod den og vil understøtte udbredelsen af dens budskab.

 

Universitetledelsen besluttede i juni at opsige punkthusene 19-24 i ”Sumpen”. Baggrunden var at sikre, at RUC kan levere det samlede besparelsesmål på 28 mio. på lokaler og bygninger.

Opsigelsen indebærer, at undervisning, bachelorhuse og kontorarbejdspladser skal kunne rummes på mindre plads end hidtil.

Det betyder bl.a. at udnyttelsen af undervisningslokaler bliver mere intens – og at der vil blive en større anvendelse af yderslots end hidtil.

Det er samtidig besluttet at også tidsrummet kl. 12.00-13.00 skal kunne benyttes til undervisning – bortset fra onsdage. Derfor bliver slotstrukturen fra 1. februar 2019: 8.00-10.00/10.00-12.00/12.00-14.00/14.00-16.00/16.00-18.00. Som det fremgår slutter næstsidste slot således kl.. 16.00 – og sidste slot kl. 18.00.

Når bygning 19-24 opsiges bliver der behov for at finde nye lokaler til SAMBACH, der rykker ind i pergolaen. IMT har i denne forbindelse lagt vægt på, at kunne fastholde og udvikle sammenhæng mellem HUMTEK og FABLAB. Dette ser ud til at lykkes – idet IMT forventes at kunne få stillet en etage til rådighed i bygning 44, som kan anvendes til ét af de kandidatfaglige miljøer.

Konstruktionen er ikke faldet endeligt på plads – vi forventer at kunne vende tilbage herom snarest.

Spørgsmål og bygninger, m.v. rettes til Hermod

TAP-gruppen og sekretariatsleder holdt seminar på Skjoldenæsholm mandag 24. juni – under overskrifter TRIVSEL.
Tematiseringen var underopdelt med fokus på relationer og samarbejde mellem TAP/VIP – TAP/LEDELSE (i en bred forstand) – TAP/TAP

Det blev et godt seminar – der nu følges op og kobles til instituttets brede trivselsarbejde. Seminarets opmærksomhedspunkter sættes på dagsordenen på personalemøde på IMT 4. oktober.

Der har længe været behov for at styrke de administrative kræfter i instituttets sekretariat i forhold til den administrative forskningsunderstøttelse – særligt af ekstern virksomhed.

En stilling som forskningskoordinator har været slået op hen over sommeren – og der gennemføres nu ansættelsessamtaler. Ansættelse forventes at kunne ske pr. 1. november.

 

 

På årets folkemøde på Bornholm deltog en række IMT-forskere i debatterne. Hvorfor gør de egentlig det? Hvad får man ud af at deltage? Er det ikke bare en slags rygklapperfest, hvor man ikke kan sparke sig frem for djøf’ere? Og er der ikke noget med, at det i øvrigt er helt umuligt at få en færgebillet og et sted at sove? Nyhedsbrevet har spurgt Christian Aabro fra CeDif, som har været af sted flere gange.
 
Hvorfor tager du med?
”På Folkemødet har jeg mulighed for at afprøve forskellige debatformater, som tit er meget mere interessante og eksperimenterende end traditionelle konferenceformater. Dels fordi Folkemødet er en slags battle i at tiltrække sig opmærksomhed og publikum, men også fordi debatterne er meget bredere sammensat end de mere monofaglige debatter, i fx mere lukkede forskningsfora.

Og så giver det mig mulighed for at komme i dialog med dels pædagoger og ledere, men også de forskellige politiske og forvaltningsmæssige niveauer. Jeg oplever en meget stor åbenhed og en meget stor lydhørhed i debatterne. Og så er det selvfølgelig også en mulighed for selv at høre på debatter, som jeg måske ikke i hverdagen har adgang til eller prioriterer. Alle er fanget på samme ø i 3-4 dage og alle har noget på hjerte.”

 

Er det ikke en slags lukket fest, som man ikke rigtig orker at være en del af?
”Nej. Det er mit indtryk efter fire år, at de store organisationer og de tunge forvaltningslag fylder stadig mindre, mens der kommer flere og flere ’privatister’, eller almindelige mennesker, hvis der er noget der hedder sådan. At det med andre ord udvikler sig i en mere og mere folkelig retning.”

 

Hvordan med det praktiske, kan det overhovedet lade sig gøre?
”Ja. Det praktiske er ret nemt. Det koster ikke noget at deltage. Og er man i god tid, er det meget nemt at finde transport. Overnatning kan være en udfordring, især i sidste øjeblik, og især hvis det skal være i Allinge. Men der kommer flere og flere muligheder, og der kører busser rundt på øen døgnet rundt.”

 

 Foto:  Julie Top-Nørgaard

 

Har du nogen gode råd til, hvordan man kommer med hvis man gerne vil – altså til hvordan man bliver inviteret?
”Hvis man vil være med i debatter, skal man jo inviteres. Og det plejer ikke at ske af sig selv, så det skal man selv hjælpe på vej. Har man lavet et projekt, som knytter sig til et emne eller en problematik, som det kunne være relevant for en organisation at få diskuteret, er det en god ide at pitche ideen til dem – i god tid. Nærmer man sig foråret, har langt de fleste låst sig fast på deres programmer.”  
 
Hvordan er det at være stå i en debat foran et helt fyldt telt? Er det ikke angstprovokerende?
”Altså, med mindre man er Svend Brinkmann eller Vincent Hendricks, så kan man tage det ret roligt. Det er ikke ualmindeligt, at der sidder 15 eller 20 mennesker, og at fem af dem går midt i det hele. Der foregår utrolig meget på samme tid, folk går til og fra. Og alligevel opstår der gode samtaler midt i det hele, både i panelerne og udenfor. Det er meget afslappet, sjovt og inspirerende, synes jeg.”

Jesper Pagh begyndte som adjunkt på By, Plan og Proces og NUPS den 1. august 2019. Udover undervisning som udspringer af ovennævnte forskning, bidrager Jesper til undervisningen i planpraksisser, metoder til inddragelse, design og visualisering.

Jesper er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2002, og kommer fra en stilling som videnskabelig assistent på Institut for Bygningskunst, By og Landskab på KADK, hvor han har været siden efteråret 2017. Her forsvarede Jesper sin ph.d.-afhandling Myten om velfærdsarkitekten lige før sommerferien. Afhandlingen er resultatet af et erhvervs PhD-projekt, som oprindeligt blev til i samarbejde mellem det daværende ENSPAC og Arkitektens Forlag i perioden 2012-2014. I den mellemliggende periode – fra 2015 til 2017 – var Jesper direktør i Akademisk Arkitektforening, som er standsforening for arkitekter i Danmark.

I sin ph.d.-afhandling undersøger Jesper sammenhænge mellem arkitekturens og samfundets udvikling i Danmark i perioden 1957-2012. Afhandlingen peger på, hvordan der ikke længere er en formel forståelse mellem arkitektstanden og den omverden, der stiller opgaverne, og giver forslag til, hvordan sådan en forståelse kan retableres med et tværfagligt blik på udviklingen af det byggede miljø, og igennem udviklingen af nye praksisser kan bidrage til en mulig bæredygtig fremtid. Videnskabsteoretisk har projektet sit udgangspunkt i den kritiske realismes stratificerede ontologi, og den kritiske diskursanalyses forståelse af, hvordan diskurser ikke blot afspejler, men også medvirker til at konstituere sociale praksisser.

Overordnet interesserer Jesper sig for sammenhængen mellem sociale og materielle aspekter af samfundets udvikling, som det kommer sig til udtryk i den fysiske planlægning og det byggede miljø. Han har bl.a. publiceret case-studier af Torvehallerne og Tingbjerg, som også er bidrag til den kritiske historiografi inden for velfærds- og arkitekturforskningen, som er en anden af hans store interesser.

Line Reinhardt begyndte d. 1. august 2019 som Lektor i forskningsgruppen Programmering Logik og Intelligente Systemer.  Lines forskningsområde er kombinatorisk optimering og operations analyse, hvilket består i at modellere planlægningsproblemer samt at udvikle programmer til at løse disse. Hendes fokus er at lave modeller og programmer til planlægning inden for maritim transport for at reducere CO2 udledningen fra den maritime transportsektor. Derudover har hun beskæftiget sig med planlægning på hospitaler hos Region Sjælland samt planlægning i lufthavne og omkring havvindmøller. Hendes primære fokus er at modellere arbejdsgange samt udvikle programmer til at løse planlægningsproblemer.  Hun kommer fra en stilling som Adjunkt på Aalborg universitet. PhD har hun fra DTU, hvor hun også har arbejdet som Postdoc, og hun har sin kandidat uddannelse i datalogi fra København Universitet. Hun har været gæsteforelæser på NTNU og Paderborn University og bestyrelsesmedlem i Dansk selskab for operationsanalyse.

 Dimittender fra Master i Projekt- og Forandringledelse hold 10 d. 21. juni 2019

26. august forsvarede Jeppe Lykke Møller sin ph.d.-afhandling
med titlen: Selskabets kroppe – En ph.d.-afhandling om sundhedens produktion af subjektivitet i arbejdslivet

 

20. september forsvarer Unni Lind sin ph.d.-afhandling
med titlen: Trivsel i daginstitutionens hverdagsliv – et spørgsmål om det kropslige, kollektive og konfliktuelle

 

med titlen: Sygeplejerskers praksis i et sundhedsvæsen under forandring - Et studie af sygeplejerskers faglighed i et øjenambulatorie 

30. september forsvarer Karen Mathilde Prins sin ph.d.-afhandling
med titlen: På jagt efter 'det demokratiske' – En pragmatisk kulturanalyse af muligheder og begrænsninger for børns demokratiske erfaringer

 

 

EAE udbyder aktiviteter indenfor universitetspædagogik, ledelse, formidling og forskningsredskaber.
 

 

Fund for support of PPL research projects - Next application deadline Oct. 01, 2019
From 2019-2021 Roskilde University’s Research Centre for Problem-oriented Project Learning, RUC-PPL provides support for research projects which aim to advance our understanding and practice of PPL. The center grants 200.000 kr./year.

 

Introduktion til Roskilde Universitets pædagogiske tilgang, 24. sep. 09:30-11:30
Dette kursus gennemgår de 7 underliggende principper i Roskilde Universitets pædagogiske tilgang: projektarbejde, problemorientering, tværfaglighed, deltagerstyring, eksemplaritet, gruppearbejde og internationalt indblik og udsyn. Kurset gennemgår kort rationalet for hvert princip, og der gives eksempler på hvordan de kan udmøntes i praksis i både projektvejledning og kursusundervisning.
Læs mere her og tilmeld dig senest 23. september

Introduktion til projektvejledning, 24. sep. 12:30-15:30
Dette kursus gennemgår nogle principper for god vejledningspraksis indenfor Roskilde Universitets pædagogiske tilgang. Der sættes fokus på projektvejlederens forskellige roller (faglig ekspert, proces facilitator, produkt vejleder og bedømmer) og hvad de indebærer i praksis. Centrale didaktiske greb præsenteres deriblandt: forventningsafstemning, stilladsering og læringsfremmende feedback. Der redegøres kort for gruppeeksamen og vejlederens rolle som eksaminator.
Læs mere her og tilmeld dig senest 23. september

Introduktionskurserne udbydes på engelsk senere på semesteret

NVivo – basic, 01. okt. 09:00-14:00
Kvalitative data i form af udskrifter af interview, videooptagelser, litteraturreview samt større samlinger af litteratur kan med fordel analyseres med programmet NVivo. Programmet er omfattende, og formålet med dette kursus er at give deltageren en indsigt i de grundlæggende arbejdsrutiner, som gør en i stand til at få et overblik over sit materiale.
Læs mere her og tilmeld dig senest 24. september

NVivo – advanced, 04. okt. 09:00-13:00
Kvalitative data i form af udskrifter af interview, videooptagelser, litteraturreview samt større samlinger af litteratur kan med fordel analyseres med programmet NVivo. Formålet med denne workshop er at give deltageren mulighed for at arbejde selvstændigt med egne materialer med mulighed for vejledning og support undervejs.
Læs mere her og tilmeld dig senest 27. september

Foredrag for ledere, mellemledere og koordinatorer, 07. okt. 09:30-13:00
Har du en position, hvor du skal motivere andre til at ”gøre noget”. Så er dette foredrag noget for dig. I år har vi inviteret Helle Hedegaard Hein til at komme og holde foredrag på studielederuddannelsen. Helle Hein har forsket i motivation og ledelse i mere end 10 år og er i dag selvstændig forsker, foredragsholder, ledelseskonsulent og forfatter. Foredraget omhandler ledelse af vidensmedarbejdere, primadonnaer og hvordan man skaber motivation for denne særlige type af medarbejdere.
Tid: 7. okt. kl. 09:45 - kom kl. 09:30 hvis du skal have kaffe med.
Sted: Skjoldenæsholm, Skjoldenæsvej 106, Jystrup.
Frokost: Efter foredraget er der mulighed for at blive og få frokost på Skjoldenæsholm.
Tilmelding: Send mail til Signe Berri, EAE, berri@ruc.dk senest 07. sep.

 

Her kan du læse mødematerialer fra IMTs råd, nævn og udvalg

 

Nyeste publikationer fra Institut for Mennesker og Teknologi

Presseklip fra Institut for Mennesker og Teknologis forskere

Niels Hilfling Nielsen

 

Indslag og FOTOS sendes til hilfling@ruc.dkruc.dk

Husk at vedhæfte billedaftaler - retningslinjer og formular kan findes her >

 

Deadline: Fredag d. 20. september

Udkommer: Fredag d. 4. oktober