Vi inviterer til informationsmøde om de to valgfrie moduler tirsdag den 3. december her på RUC kl 16:30-18:00. Det foregår i bygning 02, hvor diplomuddannelsen til turistfører også holder til.
Informationsmødet henvender sig til både til guider og til andre aktører, som gerne vil arbejde innovativt med tur- og oplevelsesdesign og/eller ønsker at udvikle entreprenørskab inden for feltet. Der er en bred målgruppe, som spænder fra den aktive guide til aktører fra bureauer, kulturinstitutioner og transportvirksomheder. Alle er velkomne – også deltagere, som mest er nysgerrige på hvilke potentialer, der findes inden for guidning?
På mødet præsenterer vi de to moduler: ”Innovativ tur- og oplevelsesdesign” og ”Entreprenørskab inden for tur- og oplevelsesdesign”. Vi giver eksempler på, hvad tidligere studerende har arbejdet med. Deltagerne får samtidig et indblik i studiemiljøet på RUC, arbejdsformer og lærerkræfter.
Det formelle indhold med målbeskrivelser og undervisningsdage/-tider bliver offentligt tilgængelig i slutningen af november. Se her - under forårssemestret 2020.
Tilmelding til informationsmødet sker på uddannelsens hjemmeside, hvor der også vil ligge praktiske informationer såsom vejviser, parkeringstilladelse etc. Tilmelding her
Et valgfri modul er på 5 ECTS-point, hvilket svarer til en forventet arbejdsindsats på omkring 125 timer -heraf er omkring 30 konfrontationstimer med fremmøde. Studieaktiviteterne foregår på RUC med en enkelt studietur til København. Forløbet er på 6 uger med en pause undervejs i forbindelse med skolernes vinterferie. Deltagerpris for et valgfri modul er kr. 6.000.
Ansøgningsfrist for optag på modulet bliver mandag den 16. december. For at blive optaget på modulet skal ansøgerne opfylde de ordinære optagelseskrav til en diplomuddannelse, dvs. minimum have gennemført en kort videregående uddannelse og to års relevant erhvervserfaring.
I nyhedsbrevet fra maj 2019 giver vi et eksempel på, hvordan en uddannet turistfører brugte modulet til at udvikle konceptet: Skræddersyede oplevelser på Lolland- Falster. Det handler ikke alene om bynær naturturisme, men også om relationen mellem land og by.
|