|
|
|
|
|
|
|
I dette nyhedsbrev kan du læse om:
|
- Nyt fra Anders
- Nytårskur
- Strategi
- Økonomi
- Udbudsanalyse
- Gode projektpræsentationer til CUTL-afslutning fra IMT
- Studerendes mulighed for deltagelse i den årlige konference Critical Edge Alliance – CEA
- Uddannelser ved IMT udtaget til særlig monitorering på baggrund af nøgletal
- Forskningsunderstøttelse
- Flytning – bygninger - lokaler
- Reportage fra ”Kritiske Perspektiver på Psykologi i Teori og Praksis”. Konference 22. november 2019
- Personalia
- IMT kort nyt
- Bestil en forsker
- Researching and designing urban walking: developing new insights and design approaches to ‘walkability’
- Nye IMT projekter
- Ph.d.-forsvar februar
- IMT arrangementer i ferbruar- marts
- Andre arrangementer februar- marts
- Forårsprogram EAE
- Nye IMT publikationer
- IMT mødematerialer, publikationer og presseklip
- Om IMT Nyhedsbrev
|
|
|
|
|
Kære alle i Institut for Mennesker og Teknologi
|
|
Hjertelig velkommen til det første nummer af IMT’s nyhedsbrev 2020. I dette nummer af nyhedsbrevet vil jeg kort omtale instituttets velbesøgte nytårskur, knytte nogle kommentarer til strategiprocessen i instituttet og det strategiindspil, instituttets har afleveret til rektor, samt skrive lidt om universitetets og instituttets økonomiske situation. Afslutningsvis vil jeg kort komme ind på rektors udmelding om at: "erstatte kandidatkombinationsstrukturen med et begrænset antal større sammenhjængende uddannelser (...) med klar tværfaglig profil og med tydeligt udgangspunkt i PPL."
|
Nytårskur
|
|
Den 24. januar afholdt vi nytårskur i instituttet. I min tale berørte jeg bl.a. følgende spørgsmål og temaer ( powerpoint vedlagt):
- Hvad bør karakterisere universiteternes virksomhed?
- Hvad bør karakterisere RUC’s virksomhed?
- Hvad karakteriserer forskningen ved Institut for Mennesker og Teknologi i et bæredygtighedsperspektiv?
- Medarbejdertrivsel som forudsætning
- Nogle resultater fra 2019
- Opgaver i 2020
Stemningen til nytårskuren var god, og de fremmødte nød hinandens selskab akkompagneret af kransekage, bobler og tapas.
|
Strategi
|
|
Instituttet har afleveret sit samlede indspil til RUC’s strategi 2030. Indspillet er resultat af et fælles engageret arbejde med først at udvikle og forfine forslag og dernæst at sammenskrive og redigere dem til den endelige version ( instituttets strategiindspil vedlagt).
Som overordnede mål foreslår instituttet, at Roskilde Universitet skal bidrage til:
- at kvalificere det tværvidenskabelige grundlag for at håndtere komplekse og vanskelige udfordringer for menneskelig og social samt økonomisk og økologisk bæredygtig udvikling
- at skabe pejlemærker og ledetråde for en samfundsmæssig udvikling, der tjener menneskeheden og etablerer balance mellem menneskelige aktiviteter og naturlige systemer
- at initiere forskningsbaserede forandringsprocesser med sigte på bæredygtig omstilling
- at udvikle nyskabende former for udforskende læring og uddannelse indtil det højeste faglige niveau, som fremmer demokratisk, teknologisk og økologisk dannelse
Vejen til at nå målene foreslås bl.a. at være:
- at skabe banebrydende ny tværvidenskabelig viden
- at etablere nationale og internationale partnerskaber mellem videnskabelige frontløbere inden for deres felt
- at forske i og udvikle den problemorienterede projektlæring som pejlemærke for alle universitetets uddannelsesaktiviteter
- at udgive videnskabelige publikationer med markant akademisk gennemslag
- at sprede forskningsresultater til omverden via mangfoldige kollaborationsformer og multimodal medieformidling
- at udvikle innovative samskabelsesaktiviteter på kanten af fremtiden
De forskellige strategiindspil fra institutter og RUC administration behandles nu og sammenskrives til tre kortfattede tekster, som omfatter universitets vision, mission og overordnede strategi. Når de tre tekster er blevet drøftet i universitetets enheder, råd, udvalg og besluttet i universitetets bestyrelse, foreligger det endelige grundlag for arbejdet med de strategiske handlingsplaner. I institutterne vil vi få mulighed for at drøfte de strategiske tekster i perioden fra den 5. februar til den 10. marts.
|
Økonomi
|
|
I 2019 kom instituttet ud med et regnskab, der balancerede med budgetforudsætningerne. Ser vi isoleret på IMT, budgetterer vi samlet med en mindre økonomisk fremgang i 2020 på baggrund af et samlet øget aktivitetsniveau. Som jeg omtalte i et tidligere nyhedsbrev, dækker fremgangen imidlertid over, at nogle fag og uddannelser tildeles flere VIP timer i 2020 end i 2019, mens andre tildeles færre.
Det forlød i efteråret, at RUC vil komme ud med et underskud på ca. 47 mio. kr. i 2019. Underskuddet forventes nu at blive noget mindre. Dette modsvarer nogenlunde situationen i de foregående tre år, hvor der ligeledes var bedre regnskabsresultater end budgetteret. Det glædelige ved den økonomiske situation er, at RUC har en mere robust egenkapital end forventet. Den vil bl.a. kunne anvendes til en mindre hastig implementering af de besparelser på 25 til 30 mio. kr., som er bebudet for de kommende år.
I forhold til budget 2020 er det aftalt med rektoratet, at IMT skal spare 2,7 mio. kr. på lønudgifter og 0,4 mio. kr. på øvrig drift. Dette får ikke beskæftigelsesmæssige konsekvenser for fastansatte i IMT. Baggrunden er bl.a. en øget aktivitet på eksternt finansierede projekter, at vi på nogle uddannelsesområder har opereret med en relativt stor andel af DVIP, og at en række kolleger har valgt at gå ned i tid eller varslet, at de ønsker at gå på pension.
|
Udbudsanalyse
|
|
Rektor har skrevet et en mail til alle medlemmer af UDDU, AR, HSU, studienævn og institutråd og til alle studieledere. I mailen redegøres for, hvorfor ledelsen nu lægger op til at udvikle RUC’s kandidatuddannelsesprofil til at omfatte et mere begrænset antal større, samlede kandidatuddannelser med klar tværfaglig profil og med tydeligt udgangspunkt i PPL. Hovedformål med kandidatreformen vil bl.a. være at skabe rammer om et godt studie- og arbejdsmiljø med trivsel for ansatte og studerende, at gøre RUC’s uddannelsesudbud mere attraktivt for nuværende og kommende studerende og at øge RUC kandidaternes beskæftigelsesmuligheder.
Designprincipper for de nye uddannelser og procesplan for udvikling og implementering drøftes på seminar den 25. februar med deltagelse af UDDU, studieledere og studienævnsformandsskaber samt på møder i AR og HSU. Bestyrelsen skal drøfte og tages stilling til samlet indstilling fra Rektor på bestyrelsesmødet den 1. april. Hvis bestyrelsen godkender forslag og planer, lægges der op til et omfattende udviklingsarbejde med at detailudforme de nye kandidatuddannelser.
__________________________
|
Som det fremgår af nyhedsbrevet, står RUC ikke stille. Det kan være en passende lejlighed til at minde om teksten, der knytter sig til RUC’s gamle logo:
“Corals can only live in very pure and salty water in constant movement. Therefore, corals on the lee side of reefs die, whereas corals on the windward side, where waves and currents are strongest, grow and develop into large, beautiful colonies. It is, however, the older parts of the reef that provide the strength and power to resist the beating of the waves throughout the centuries.”
Jeg vil benytte dette, årets første nyhedsbrev til at takke jer alle for indsatsen i 2019. Det forgangne år var heller ikke just præget af stilstand.
|
De bedste hilsner
Anders Siig Andersen
Institutleder
Institut for Mennesker og Teknologi
|
|
|
|
|
Gode projektpræsentationer til CUTL-afslutning fra IMT
|
|
I december afholdtes åbent afslutningsseminar for det forgangne års deltagere i den pædagogiske uddannelse for adjunkter (Certificate of Teaching and Learning – CUTL). Fra IMT deltog i alt 10 adjunkter, postdocs, phd’er, videnskabelige assistenter og eksterne lektorer. Deltagerne har hele året arbejdet i grupper med at udvikle deres teoretiske og praktiske forståelse af centrale aspekter af undervisningstilrettelæggelse og gennemførsel.
Deltagerne havde taget fat i centrale temaer for deres undervisningspraksis og præsenterede resultater af meget høj kvalitet. I indeværende år, vil vi invitere til mini workshops for alle interesserede undervisere, hvor perspektiver og forslag fra deltagernes projekter kan drøftese og erfaringer udveksles.
Projekterne er følgende:
Exploring the emergence of resonance in teaching and learning situations in HE
(Anette Højgaard Jønson, Anette Stenslund, Pelle Korsbæk Sørensen)
I projektet udforsker gruppen hvordan ’resonance pedagogy’ (Hartmut Rosa) kan benyttes som et alternativ til de seneste 10-20 års stærke orientering mod målorienteret pædagogik og output orienteret uddannelsestænkning. Gruppen har interesseret sig for, hvordan man som underviser ’tænder en ild’ hos studerende såvel som undervisere og omsætter et stærkt engagement i undervisningen, ligesom de spørger hvorfor det ikke sker hele tiden.
Becoming supervisors – a collective biographic approach to exploring subjectification processes at RUC
(Ditte Stilling Borchorst, Sabina Pultz og Louise Yung Nielsen (IKH))
Med udgangspunkt i de formelle situationer, hvor studerende giver hinanden feedback og hvor vejledere deltager, undersøger gruppen hvorfor de studerende ofte er utilfredse med den feedback de får. Gruppen har arbejdet med hvad god vejledning indebærer og hvordan man som vejleder bedst klædes på til arbejdet. De peger på, at der synes at være ’konkurrence’ om at definere, hvad et projekt er og hvad vejlederens rolle er. Der er behov for en styrket indsats omkring understøttelse af nye vejledere og en diskussion om, hvad god vejledning er.
Technology enhanced learning – an empirical discussion of TEL at RUC
(Benedicte Fleron, Jens Ulrik Hansen, Tobias Pape Thomsen og Mette Apollo Rasmussen (ISE))
Gruppen diskuterer, hvordan digitale læringsteknologier kan integreres i undervisning. Med udgangspunkt i en analyse et konkret eksempel på inddragelse af teknologi i undervisningstilrettelæggelsen, foreslår gruppen, at pædagogikken, indholdet og teknologien udvikles i et tæt samspil. For ensidig fokus på udvikling af teknologien (eller af de øvrige aspekter alene) indebærer ofte sammenbrud af undervisningssituationen. Udvikling og implementering af digitale læringsteknologier i undervisningen kræver en fælles drøftelse og indsats.
Understanding the internationalization-teaching nexus at RUC: A multilevel analysis of IMT and ISE
(Jennifer Echweiler, Siri Schwabe, Sameer Azizi (ISE) og Nina Torm (ISE))
Gruppen har analyseret udbredelsen af forståelsen af internationalisering blandt RUC’s undervisere og ledelse og fundet, at udfordringer og problemstillinger i relation til udbydelse af internationale uddannelser er underprioriterede. De internationale studerendes behov for at blive klædt på til arbejdsformen og undervisningskulturen på RUC, bliver kun sporadisk understøttet. Gruppen foreslår, at udviklingen af en pædagogik, som favner de internationale studerendes behov tager afsæt i de erfaringer som enkelte undervisere allerede har gjort sig på området.
|
|
|
|
|
Studerendes mulighed for deltagelse i den årlige konference Critical Edge Alliance – CEA
|
|
Årets CEA-konference afholdes ved universitetet Paris 8 d. 10. – 12. juni. Teamaet for dette års konference er: “Acting in Higher Education in Response to Climate Change”.
Institutrådet besluttede på mødet i januar at instituttet kan yde støtte til deltagelse i konferencen for op til 5 studerende. For at få støtte, skal man som studerende have fået accepteret sin ansøgning om enten et paper, deltagelse i et tematisk panel, en workshop eller en kunstnerisk produktion.
Der er deadline for fremsendelse af bidrag til de ansvarlige for afholdelse af konferencen 16. februar.
Det er muligt for studerende at søge støtte til dækning af konferencebidrag, rejse og ophold. Ansøgning sendes til hermod@ruc.dk
|
|
|
|
|
Uddannelser ved IMT udtaget til særlig monitorering på baggrund af nøgletal
|
|
Som en del af RUC’s overordnede monitorering af uddannelsernes nøgletal er Plan, By & Proces og Geografi begge udtaget til skærpet monitorering på baggrund af overskridelser af en række standarder. Især har begge de to fags store fald i optag været genstand for tiltag ved IMT. Faldet i optaget har vi vurderet skyldes en række sammenfaldende problemer, som er blevet fulgt op med en række tiltag:
- Styrkelse af kommunikationsindsatsen eksternt og internt, inkl. SOME kampagne. Området har fået tilført medarbejderressourcer.
- Styrkelse af den overordnede profil ved justering af kompetenceprofil og formålsbeskrivelser
- Gennemlysning af profil for aktiviteter og indhold på fagmoduler og kandidatudbud, og deres sammenhæng med uddannelsernes kernefortælling. Analysen har ført til ændringer og tilpasninger i indhold og udbudsform.
- Tilpasning af adgangskrav og udvikling af adgangsbetingelser. Begge fagområder har udvidet listen over bacheloruddannelser som kan give direkte adgang til uddannelserne. Desuden er adgangskravene blevet udvidet med en række uddannelser, som fremover vil kunne give adgang på baggrund af et sommersuppleringskursus. Sommersuppleringskurset er beskrevet i studieordningen og vil blive udviklet inden for den nærmeste tid.
- Analyse af nøgletal for overgang mellem især HUMTEK og Planfag. Den første analyse af nøgletal for overgange mellem bachelor- og kandidatuddannelser viser, at de to fag synes at tabe en del potentielle kandidatstuderende efter gennemførsel af fagmoduler. Det kan skyldes uklar sammenhæng mellem bacheloraktiviteter og kandidatuddannelser, samt at fagområdets kerneproblemstillinger ikke er tilstrækkeligt klare for de studerende på de to bacheloruddannelser.
- Samarbejde med HUMTEK SN og SL om udvikling af bedre synergi mellem HUMTEK grundlagsdele og planfagenes fagmoduler. Udviklingsarbejdet, som blev sat i gang i 2019 vil fortsætte i indeværende semester. Årets første møde er i marts.
- Fortsat prioritering af allokering af faste VIP til HUMTEK
Fagmiljøerne omkring de to fagområder lægger et stort arbejde i at ændre udviklingen. Vi håber tiltagene vil kunne gøre den nødvendige forskel.
På det samlede RUC-niveau vil der det kommende år blive fokuseret på indsatser som kan følge op på høje frafaldstal og ledighedstal. Således vil de centrale initiativer særligt fokusere på disse to områder.
|
|
|
|
|
Forkningsunderstøttelse
|
|
Til seneste personalemøde blev et oplæg omkring forskningsunderstøttelse på IMT afholdt. I det vedlagte power point findes præsentationen, hvori information omkring administrationens tilbud om forskningsunderstøttelse findes.
|
|
|
|
|
Flytning – bygninger - lokaler
|
|
Forårssemesteret er gået i gang – og en række flytninger og rokeringer er på plads, så IMT er klar til at tage godt imod semesterets studerende.
Bygning 44.1
Efter en meget effektiv indsats fra de involverede entreprenører står bygning 44.1 nu klar – og SUNDHEDSFREMME er flyttet ind 3. februar. Etagen fremstår ny-istandsat – med gode arbejdspladser, mødelokaler og fællesrum.
Bygning 8.1 og 8.2
HUMTEK er flyttet fra bygning 4 – som er overtaget af SAMBACH. FABLAB bor dog i underetagen og dele af 4.1. endnu nogle måneder – indtil nye placeringer står klar.
Der er er god plan for mindre ændringer i bygning 8 – så gruppearbejde og studiemiljø kan få tidssvarende rammer. Men det har ikke været muligt at få disse ændringer lavet til studiestart. Derfor rykker HUMTEK ved semesterstart ind i 8.1 og 9.1 (nu fraflyttet af SUNDHEDSFREMME) – der er møbleret og klargjort.
Midt i foråret forventes en række skillevægge fjernet (8.2. tages i denne forbindelse i brug til aflastning i byggeperioden, der vil være kortvarig).
Bygning 9.1
Anvendes fra studiestart af HUMTEK. Senere i semesteret rykker FABLAB ind her – ligesom FABLAB kan råde over en væsentlig del af bygning 37.
Bygning 9.2
Her flytter EAE ind i østfløjen – medens resten af etagen anvendes af HUMTEK fra efterårssemesteret. Dette muliggør at optaget til HUMTEK vil kunne øges.
Bygning 02
Rokaden mellem bygning 9.2 og 02 afventer lidt – idet den forudsætter nedlæggelse af laboratorier i bygningen. Dette kan først ske, når INM’s bygning 15 er færdigrenoveret.
Tidsplanen for denne rokade kendes endnu ikke.
Med rokaden samles planfagene i bygning 02 – der fortsat rummer IMT’s sekretariat og ledelse. Der vil snarest blive igangsat en proces med deltagelse af de berørte miljøer – så bygning 2 kan blive en rigtig god arbejdsplads for studerende og ansatte.
|
|
|
|
|
Reportage fra ”Kritiske Perspektiver på Psykologi i Teori og Praksis”. Konference 22. november 2019
|
|
22 november 2019 afholdt ansatte og studerende ved psykologi på RUC en konferencen ”Kritiske Perspektiver på Psykologi i Teori og Praksis”. Ole Dreier holdt et oplæg om, hvad der skal til for at forbinde praksis og teori, Maja Røn Larsen om politik i hverdagslivet, Thomas Szulevicz om en forpligtelse på kritik i praksis, og Lasse Meinert om at arbejde med praksisudvikling ud fra problemer i praksis og teori.
|
Konferencen var velbesøgt med studerende, forskere og praktikere fra mange institutioner. Den indgik i et initiativ, der har til hensigt at skabe et aktivt og levende studentermiljø på psykologi. Konferencens oplæg vakte stærk interesse. Det kunne mærkes på de livlige og centrale spørgsmål publikum, herunder praktikere og studerende fra forskellige institutioner, stillede paneldeltagerne efter oplæggene. Bagefter bød arrangørerne på middag og vin. Det gav anledning til en hyggelig aften, med debatter på kryds og tværs af deltagerne. Det er hensigten at holde gryden i krog og afholde endnu en konference i efteråret 2020. Her påtænkes en tværfagligt diskussion af det kritiske og politiske i hverdagslivet.
|
|
|
|
|
Personalia
|
|
Jens Dorland er ansat som adjunkt på TekSam pr. 1. februar
Mika Yasouka Jensen er ansat som lektor på Datalogi pr. 1. februar
Steen Visholm er ansat som professor i Center for Organisationspsykologi pr. 1. januar
Torben Braüner er ansat som professor (MSO) pr. 1. januar
|
|
|
|
|
IMT kort nyt
|
|
Academic Exchanges across National Borders: RUC Autumn Visit to Moscow 2019
by Margarita Popova and Rashmi Singla
November 10-15, 2019 a delegation with five academic staff members from Psychology, IMT visited Moscow State University of Psychology and Education. The visit is a part of Erasmus + International Credit Mobility RUC- MSUPE, 2018-20 project. It is significant to note that in the tradition of the Cultural Historical Activity Theory (CHAT) originating from Russia, there are solid developments by Russian psychologists in field of secondary education, problem-oriented learning in the school teaching, cooperation between student and teacher, educational activities in the group-work as well as in the area of intimacy, family and couple relationship. While the Nordic countries, especially RUC , Denmark has well established experience in problem-based group work in the Higher Education as well as subjectivity dynamcis.There were vital academic exchanges among the staff member consisting of, among others, many fruitful theoretical discussions and plans for future collaboration in relation to conferences, PhD. student mobility research projects along with possibilities of joint publications.
|
Bestil en forsker!
|
|
Vil du gerne formidle din forskning til nye målgrupper? Så er Bestil en Forsker-ordningen noget for dig.
Bestil en Forsker er Forskningens Døgns mest succesfulde initiativ. Hvert år bliver der bestilt omkring 500 foredrag gennem ordningen. Det er takket være de cirka 300 forskere, der hvert år gratis stiller deres tid og viden til rådighed for den brede befolkningen.
3 grunde til at være med
- Du får mulighed for, at dele din viden med de mennesker som din forskning handler om eller som den berører
- Du kan inspirere og være med til at få mere videnskabelig fakta ind i den offentlige debat
- Du kan blive udfordret og få nye perspektiver på din forskning
|
|
|
|
|
Researching and designing urban walking: developing new insights and design approaches to ‘walkability’
|
|
– a research project between COWI, ARKITEMA and Roskilde University, funded generously by the COWI Foundation (DKK 3.999.916) )
v. Jonas Larsen
RUC Share: DKK 1.400.000, Professor Jonas Larsen, supported by Sofie Ann White as research assistant (just graduated from Spatial Designs and Society).
New tools and approaches to walkability
Numerous studies illustrate the necessity of redesigning cities to promote more walking to support sustainable cities and urban health and livability. Yet relatively few scholars, planners and consultants have developed research approaches and design tools geared towards walking. Studies of walkability do seldom, in detail, study why and how people walk in the first place, or do not walk, as part of their commuting routines or leisure and tourism practices, or to what extent specific infrastructures or designs entice them to walk.
Focus on everyday walking as well as tourists
This project is concerned with urban walking and has a focus on everyday utilitarian walking and leisurely walking by locals and especially tourists. The goal is to reach a better understanding of design elements and urban planning for pedestrians that can meet the needs of these different types of walking and different types of pedestrians. The future challenge is not only a question of more walking but also one of designing better walking experiences and regulating pedestrian flows to “design out” problems of “overcrowding”, “overtourism” and “dead places”.
A participatory approach
Inspired by the concept of mobility, this project aims to help cities address these challenges by developing a Living Lab in different cities. A Living Lab is an open R & D urban environment where academics, planners, consultants and different users come together to collaborate on and design desirable walking futures within specific places.
A 'Living Lab' approach with four steps
Our Living Lab has four steps, as part of a research-based design process. First, qualitative and quantitative data on walking is collected and analyzed in selected areas to detect and understand the particular local dynamics, needs and design problems. Second, based on our findings, different design ideas are conceptualized in dialogue with local actors. Third, proto-types are implemented in the selected areas and their impact on walking is tested through research. Fourth, the solutions’ effect on walkability is analyzed and discussed in publications and experiences are carried through to the following cities. The cities are Copenhagen, Oslo and Brussels. We will also conduct a pilot study in London.
Extensive dissemination and sharing of experiences
The project will result in research and design guidelines and be disseminated in papers and presentations.
|
|
|
|
|
Nye IMT forskningsprojekter
|
|
- John Gallagher: Infinit, Energimærkning af software og softwareinstallationer, 90.000 kr. Det stigende energiforbrug og CO2 aftryk af it-systemer er fokus i et nyt 6-måneders pilotprojekt finansieret af www.InfinIT.dk. Deltagerne er Aalborg Universitet, RUC, DTU, samt it-virksomhederne Edora A/S, Digiplex1 Aps og Infrateam Aps. Projektet vil kortlægge hvilke parametre, der kan/bør indgå i en energimærkning for software og softwareinstallationer. Sådan en energimærkning kunne blive en ny faktor, når it-systemer skal anskaffes via udbud og kontraktforhandlinger. RUCs team består af adjunkt Maja Kirkeby, lektor Morten Rhiger, lektor Mads Rosendahl og prof John Gallagher, som er medlemmer af forskningsgruppen Programmering, Logik og Intelligente Systemer.
- Jonas Larsen: COWI-fonden, Development of smart inclusive tools to increase Walking´s role as a sustainable mode of transport in future cities, 1.400.000 DKK (Læs mere om projektet i indlægget før dette indlæg)
- Klaus Tranetoft Nielsen: Arbejdsmiljøforskningsfonden, Forprojekt: Aftalebaserede rådgivningstjenester, 110.000 kr
- Lars Hulgård er fra 1. december og to år frem ansat i gæsteprofessorat på 20% (416.028 DKK) ved Malmö Universitet med henblik på at bidrage til opbygning af en forskningsplatform indenfor social innovation. Malmö Universitet har en lang og stærk tradition for regional og national intervention på dette felt og leder blandt andet en national kundskabsplatform i samarbejde med fem andre svenske universiteter. Endvidere er MaU vært for Möteplats Social Innovation som hvert år samler omkring 700 deltagere til et svensk Social Innovation Summit. Rektor har ønsket at styrke den forskningsmæssige satsning på området og har på den baggrund taget initiativ til ansættelsen. Ansættelsen kan forhåbentligt medføre yderligere samarbejde mellem RUC og MaU som på mange måder har meget til fælles.
- Niels Heine: Velux Fonden, Nye briller på klimavenlig mad, 4.182.600 DKK
- Peter Hagedorn: Danske Regioner, Psykisk arbejdsmiljø på regionale arbejdspladser, 2.531.750 DKK
- Sidsel Grosen, Velliv, følgeforskning, 519.055 DK
- Sine Lehn: UFM, Sammenhæng i teoretisk-klinisk uddannelse, 2.478.705 DKK
- Søren Larsen: Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Absalon og Zealand modtager tre millioner kroner (RUC andel ca. 1.300.000 DKK) fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til projektet: Det Dobbelte Læringsfællesskab. Projektet udvikler og afprøver 'det dobbelte læringsfællesskab', der fokuserer på at integrere viden om digitale læringsteknologier i den enkelte undervisers egen praksis og bane vej for uformelle netværk mellem underviserne, så de kan støtte og inspirere hinanden på tværs af de videregående uddannelsesinstitutioner. Projektet er målrettet undervisere fra alle fag, som vil udvikle kompetencer indenfor digitalt understøttet læring. Læs mere her...
- Tobias Pape: GUDP, Grass Biochar, Et GUDP projekt hvor RUC IMT indgår sammen med AU ENG, AU ANIS, DTU KT og de 2 danske virksomheder AquaGreen og Minor Change Group. Projektet handler om at koble termisk pyrolyse af græspulp til et græsraffinaderi. METRIK (Tobias Pape Thomsen) har fået en mindre opgave (knap en kvart million) med at lave carbon footprint analyser af de systemer og resultater der udvikles i projektet.
- Tobias Pape/Tyge Kjær: Et projekt under Innovationsfonden hvor RUC IMT indgår sammen med DTU KT, DTU ENV og en lang række private virksomheder. Projektet handler om termisk genanvendelse af affaldsplast via pyrolyse. METRIK har et budget på 1.5 millioner i projektet hvoraf de 1.2 millioner er støtte fra Innovationsfonden og skal i projektet understøtte og evaluere den teknologiske udvikling af nye pyrolysesystemer med kvantitativ bæredygtighedsanalyse og feasibility studier.
- Tobias Pape/Tyge Kjær:GreaterBio: Et Interreg projekt hvor RUC IMT indgår sammen med Gate21, universitetet i Lund og en lang række kommuner og virksomheder i Danmark og Sydsverige. Projektet handler om optimeret udnyttelse af biomasseressourcer. METRIK har et budget på 2 millioner i projektet hvoraf 1 million er støtte fra EU og skal arbejde på 5 af projektets 7 cases med blandt andet anvendelse af tang, græs og madaffald i energisystemer med produktion af biogas og biokul.
- Ph.d.: Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole: 1.127.401 kr
- Ph.d.: Slagelse Kommune: 1.028.052 kr.
- Ph.d.: Kbh Professionshøjskole: 1.141.531 kr.
- Ph.d.: Region Sjælland - Data og udviklingsstøtte: 1.149.585 kr.
|
|
|
|
|
Ph. d. forsvar februar- marts
|
|
7. februar, kl. 13, auditorie 46: Trine Schifter Larsen forsvarer sin ph.d.-afhandling
med titlen: Søvn - et basalt behov i forandring – Om søvns betydning for ældre i ortopædkirurgisk indlæggelses- og rehabiliteringsforløb
|
|
|
|
|
IMT arrangementer februar- marts
|
|
17. februar. Cedif afholder konference: At have det godt i daginstitutionen
Hvornår har børn det egentlig godt i daginstitutionen? Mandag 17. februar inviterer CeDif til konference om børns trivsel. Fire forskere fra Center for Daginstitutionsforskning – Niklas Chimirri, Thomas Gitz-Johansen, Pernille Juhl og Kim Rasmussen – fortæller om børns velbefindende ud fra fire forskellige perspektiver: mikroovergange i vuggestuen, små børns følelsesmæssige behov, børns kroppe og gøren samt tingenes betydning for at have det godt. De fire forskere har netop i fællesskab udgivet bogen ”Har du det godt? Om at have det godt i daginstitutionens hverdag.” Konferencen er gratis og foregår på Roskilde Universitet.
|
18. februar kl. 11.15-12: SWING-dans i Spejlsalen 46.1
Successen fortsætter i foråret 2020. SWING-dansen lever på RUC. Kridt danseskoene og glem alt om GANTT-skemaer, komplekse teoretiske begreber og deadlines, der skulle være nået i går. Kom i din frokostpause ca. en gang om måneden og få dig en svingom. Musikken er swing, lindyhop, jazz, kort sagt, lækkert for krop og sjæl. Majken Toftager Larsen og Katia Dupret organiserer, og vi får kyndig hjælp af vores gode kolleger Nick Bailey og Sigga Waleng. Vi vil efter bedste evne vise de første spæde dansetrin, så alle kan være med, uanset alder eller ansættelsesforhold 😊. Alt det kræver er indendørs sportssko, en flaske vand og danseglæde.
Noter de udvalgte datoer i din kalender:
- 18.februar
- 17.marts
- 28.april
- 26.maj
- 23.juni
|
28. februar kl. 14-16 i 03.1-NEO1: Bogreceptionaf en ny, dansksproget bog af Oskar Negt om Dannelse og demokrati
Alle er velkomne og må af hensyn til det praktiske arrangement meget gerne tilmelde sig senest den 24. februar
|
Andre arrangementer februar-marts
|
|
25. februar kl. 13-18: Åbent hus på RUC
Kære alle
Lige som sidste år slår RUC dørene op til alle sine bachelor- kandidat- og videreuddannelser, når Åbent Hus løber af stablen. Det sker den 25. februar kl. 13-18.
Denne dag vil der være en masse aktiviteter rundt om på campus, så besøgende kan få information og vejledning om uddannelserne – og få en fornemmelse af, om RUC er noget for dem.
Det vil være muligt at møde studievejledere, undervisere, nuværende studerende og alumner, ligesom der vil være oplæg om optagelse, projektarbejdsformen og kurserne, foruden infomøder om videreuddannelse.
Der vil selvfølgelig også være rundvisninger på campus og åbent i fx Studenterhuset og FabLab.
Vi håber på en dag med mange gæster, hvor campus vil summe af liv, og hvor vi sammen giver de besøgende en god oplevelse.
Tag gerne selv del i arrangementet og gå rundt og få en fornemmelse af Åbent Hus – og skulle du møde besøgende, som ikke kan finde rundt på RUC, så hjælp dem gerne på vej.
Vær opmærksom på, at der kan blive rift om parkeringspladserne denne eftermiddag.
Mange hilsener fra Planlægningsgruppen for Åbent Hus
|
28. februar kl. 9.30-15: SIV-projektet afholder konference på Christiansborg om udviklingen på arbejdsmarkedet for vidensarbejdere
Titlen på konferencen er: ”Fremtidens vidensarbejde er værdidrevet”
Forskningsprojektet Socialt Innovativt Vidensarbejde (SIV) stiller skarpt på et arbejdsmarked for vidensarbejdere, der er under hastig forandring.
De samfundsmæssige og teknologiske rammer for vidensarbejde ændrer sig i disse år: Der stilles nye krav til produktivitet og innovationskapacitet; der opstår nye ansættelsesformer og nye former for fleksibilitet; og der vokser nye organisationsformer frem. Samtidig forholder vidensarbejderne sig aktivt til disse forandringer: De opfinder agile løsninger på et øget produktionspres; de organiserer sig i flade og demokratiske organisationer; og de skaber ’less-work-bevægelsen’ som et modsvar til arbejdsintensivering og udflydende grænser mellem arbejde og privatliv.
Kort sagt: Fremtidens vidensarbejdere er i stigende grad drevet af værdier.
På konferencen inviterer vi til drøftelse af, hvordan virksomheder, organisationer og enkeltindivider kan forholde sig aktivt til udviklingen, og til udvikling af policy-anbefalinger for, hvordan man fra politisk hold kan påvirke udviklingen, så potentialer høstes og faldgruber undgås. Blandt de udviklingstendenser, der tages op på konferencen, er:
- Agil organisering af arbejdet
- Flade og demokratiske organisationsformer
- Digitale arbejdsplatforme
- Nye ansættelsesformer
- ’Less-work-bevægelsen’
- Nye faglige organiseringsformer
Tilmelding: Deltagelse er gratis og inkl. forplejning, men tilmelding til konferencen er påkrævet. Tilmelding skal ske senest mandag den 24. februar (efter først-til-mølle-princippet). Der er et begrænset antal pladser, og såfremt du er forhindret, bedes du således melde afbud.
|
Forskningsprojektet Socialt Innovativt Vidensarbejde (SIV) er et samarbejde mellem Roskilde Universitet og Actee, Kooperationen, PROSA, Reload og Teknologisk Institut. Projektet er delvist finansieret af Innovationsfonden.
|
12. marts kl. 15-16: Professor MSO Torben Braüner afholder tiltrædelsesforelæsning
Torben Braüner er tiltrådt som professor MSO pr. 1. januar 2020 og i den anledning afholdes tiltrædelsesforelæsning og reception torsdag den 12. marts.
Af hensyn til forplejning ser vi gerne, at du tilmelder dig arrangementet senest den 9. marts
Vel mødt til alle.
|
|
|
|
|
Forårsprogram fra Enheden for Akademisk Efteruddannelse, EAE
|
|
EAE udbyder aktiviteter indenfor universitetspædagogik, ledelse, formidling og forskningsredskaber.
|
EAE, Roskilde University’s Unit for Academic Development (Enheden for Academisk Efteruddannelse), is now ready with the spring 2020 programme: study.ruc.dk/eae (remember to change the semester at the top of the page).
EAE offers activities related to university teaching, leadership, communication and research tools.
You may recognize some of the activities from previous semesters.
News activities this semester are:
Digital tools for project supervision 24 Feb. 09:00-11:00
This workshop introduces digital tools to support the supervision of project groups.Microsoft Teams can be used to support collaboration between the supervisor and the project groups. Teams enables secure file sharing, planning and communication and can provide the supervisor with transparency about the progress of the group work between supervision sessions. Peergrade will be introduced as a tool to enable peer learning and peer feedback between project groups. The workshop will focus on linking the technologies to the individual supervisor’s practice, and during the workshop, there will be opportunity to set up the tools and have didactical discussions with colleagues about the purpose of their usage. Read more here: https://events.ruc.dk/eae-digital-tools-for-project-supervision-feb-24-2020 and sign up no later than 17 Feb.
Masterclass for PhD supervisors – spring 2020
PhD supervision is a central pedagogical challenge. This Masterclass for PhD supervisors is offered by Roskilde Doctoral Schools (RDS) in cooperation with the Unit for Academic Development/EAE. The class is dived into to 3 modules: Module A, Introduction to PhD supervision. The aim of module A is to provide foundational knowledge into the rules and regulations of PhD study and about effective supervision. Module B, What do we know about PhD supervision from the research and what can we learn? The aim of the seminar is to enable participants to develop critical reflective questions for their own and others’ doctoral supervision practices based on key issues in the research literature. Topics will include role clarification, feedback practices etc. Module C, Collegial intervision – Observation and development of own supervision. Collegial intervision: The process begins with a short seminar in which the method of Collegial Intervision is introduced. Following the seminar, in groups of three, participants conduct the intervision process. The module concludes with a brief evaluation and wrap-up seminar. Read more here: https://events.ruc.dk/eae-masterclass-for-phd-supervisors-spring-2020 and sign up no later than 18 Feb.
Boost your researcher profile, 05 March, 09:00-13:00
As the title suggests, this course is about using different researcher profiles to increase your visibility. Among other things, the course will go through ORCID, SCOPUS Author ID, Researcher ID, Google ID. The course will also touch upon how mention in the news and on social media can be measured.
Introduktion til Roskilde Universitets pædagogiske tilgang, 05 marts, 09:30-11:30
Dette kursus gennemgår de 7 underliggende principper i Roskilde Universitets pædagogiske tilgang: projektarbejde, problemorientering, tværfaglighed, deltagerstyring, eksemplaritet, gruppearbejde og internationalt indblik og udsyn. Kurset gennemgår kort rationalet for hvert princip, og der gives eksempler på hvordan de kan udmøntes i praksis i både projektvejledning og kursusundervisning.
Introduktion til projektvejledning, 05 marts, 12:30-15:30
Dette kursus gennemgår nogle principper for god vejledningspraksis indenfor Roskilde Universitets pædagogiske tilgang. Der sættes fokus på projektvejlederens forskellige roller (faglig ekspert, proces facilitator, produkt vejleder og bedømmer) og hvad de indebærer i praksis. Centrale didaktiske greb præsenteres deriblandt: forventningsafstemning, stilladsering og læringsfremmende feedback. Der redegøres kort for gruppeeksamen og vejlederens rolle som eksaminator.
Peer feedback and the production of rubrics in Peergarde, 09 March, 13:00-15:00
This workshop will briefly introduce the purpose of peer learning with peer feedback and supply the participants with tools to produce rubrics. The most important and relevant functions in the learning technology Peergrade will be introduced with an opportunity to practice using the technology. During the workshop, participants will get time to plan activities for their own practice.
Medietræning: TV og radio, 10. marts, 09:00-16:00
Forskere – fra ph.d.-studerende til professorer – bliver ofte kontaktet af TV og radio for at kommentere på dagsaktuelle sager. Formålet med dette kursus er at give forskere forståelse for ekspert- og kommentatorrollen i TV og radio, at lære af andre forskeres erfaringer og at træne deres formidling i samspil med en journalist.
Introduction to research ethics and integrity, 12 March, 09:00-16:00
This course introduces the PhD students at Roskilde University to central concepts, principles and guidelines of ethical research conduct. It aims to strengthen the participants’ understanding of the ethical standards laid out in the Danish Code of Conduct for Research Integrity, and raise awareness of other regulations and guidelines that may be relevant to them. The course will cover some of the historical events that led to present day principles and codes, and will introduce the notions of micro and macro perspectives on research ethics. It also introduces to the philosophical basis of research ethics. The participants will discuss and identify potential issues, and discuss appropriate responses relevant to their research projects.
Data management – basic, 13 March, 09:00-13:00
The amount of research data in digital form is growing rapidly. This entails new challenges and new opportunities in terms of storage, organization, and (international) collaboration among other. The purpose of the data management basic course is to view a research project through the lens of research data. Participants gain insights into various data management policies, and the possibilities in Denmark and abroad that support storage and depositing of data in repositories. Furthermore, participants learn how to link their research data to a persistent identifier (DOI - Digital Object Identifier).
Digital tools for project supervision, 17 March, 13:00-15:00
This workshop introduces digital tools to support the supervision of project groups. In the workshop, Microsoft Teams is tool that can be used to support collaboration between the supervisor and the project groups. Teams enables secure file sharing, planning and communication and can provide the supervisor with transparency about the progress of the group work between supervision sessions. The workshop will focus on linking the technology to the individual supervisor’s practice and during the workshop, there will be opportunity to set up Teams and have didactical discussions with colleagues about the purpose of their usage.
Introduction to Roskilde University’s pedagogical approach, 24 March, 09:30-11:30
This course introduces the 7 underlying principles of Roskilde University’s pedagogical approach: project work, problem orientation, interdisciplinarity; participant control; exemplarity, group work and international insight and vision. The course briefly covers the rationale for each principle and provides examples of how they can play out in both project supervision and course teaching.
Introduction to project supervision 24 March, 12:30-15:30
This course introduces principles for good supervision practice in accordance with Roskilde University’s pedagogical approach. Focus will be on the different roles of the project supervision (substantive expert, process facilitator, product supervisor, and assessor) and what they entail in practice. Central techniques are introduced including: clarifying expectations, scaffolding and feedback-for-learning. The group exam and the supervisor’s role as examiner will be briefly discussed.
And as before, EAE will also be scheduling a certain number of hours for requested activities from departments and groups.
If you have any questions or comments, as always, we would be very happy to hear from you.
EAE, Enheden for Akademisk Efteruddannelse/Unit of Academic Development
|
|
|
|
|
Nye IMT publikationer
|
|
Arenas for Gendering Social Innovation and Marginalized Women’s Collective Action Andersen, L. L. & Banerjee, S., 2020, People-Centered Social Innovation: Global perspectives on an emerging paradigm . Banerjee, S., Carney, S. & Hulgård, L. (red.). Routledge, s. 42-68 (Routledge Studies in Social Enterprises & social Innovation).
Cargo allocation and vessel scheduling on liner shipping with synchronization of transshipments Ozcan, S., Eliiyi, D. T. & Reinhardt, L., 1 jan. 2020, I : Applied Mathematical Modelling. 77, 1, s. 235-252 17 s.
Contradictions and conflicts: Researching school as conflictual social practice Højholt, C. & Kousholt, D., 2020, I : Theory & Psychology. 30, 1, s. 36-55
Den teknologiske udvikling og Social Bæredygtighed Dupret, K., feb. 2020, Social bæredygtighed - felt, begreb og kritik. Dupret, K. & Langergaard, L. L. (red.). Frydenlund Academic, (Menneskelig udvikling, deltagelse og social forandring).
Erindringsværksted: En forskningsmetode, der intervenerer i meningsskabelse Krøjer, J., 20 jan. 2020, Meningsfuldt? Kritiske perspektiver på social intervention. Krøjer, J. & Hagedorn-Rasmussen, P. (red.). Frederiksberg: Frydenlund Academic, Bind 2. (Menneskelig udvikling, deltagelse og social forandring. Arbejde, hverdagsliv og civilsamfund i forskellige institutionelle sammenhænge).
Geographies of Embodiment: Critical Phenomenology and the World of Strangers Simonsen, K. & Koefoed, L. M., 2020, London: SAGE Publications. 160 s.
Implications of Assessing Student-Driven Projects: A Case Study of Possible Challenges and an Argument for Reflexivity Pedersen, S. & Hobye, M., 2020, I : Education Sciences. 10, 1
IndianDiasporic Communities in a people-centered perspective: Exploring Belonging, Marginality and Transnationalism Singla, R., Shajahan, P. K. & Sriram, S., 1 jan. 2020, People Centered Social Innovation: Global perspectives on an emerging paradigm . Banerjee, S., Carney, S. & Hulgård, L. (red.). London: Routledge, Bind 3. s. 156 178 s. (Routledge Studies in Socail Enterpreise & Social Innovation, Bind 3).
Krisens kompleksitet: Fem kritiske perspektiver i analyser af velfærdsprofessionelles sociale interventioner Weber, S. S., 2020, Meningsfuldt? Kritiske perspektiver på social intervention. Krøjer, J. & Hagedorn-Rasmussen, P. (red.). 1. udg. Frederiksberg: Frydenlund Academic, Bind 2. (Menneskelig udvikling, deltagelse og social forandring. Arbejde, hverdagsliv og civilsamfund i forskellige institutionelle sammenhænge).
Meningsfuldt? Kritiske perspektiver på social intervention Krøjer, J. & Hagedorn-Rasmussen, P., 20 jan. 2020, Frederiksberg: Frydenlund Academic. 200 s. (Menneskelig udvikling, deltagelse og social forandring. Arbejde, hverdagsliv og civilsamfund i forskellige institutionelle sammenhænge, Bind 4).
Social Bæredygtighed - begreb, felt og kritik Langergaard, L. L. (red.) & Dupret, K. (red.), 2020, Frydenlund Academic. (Menneskelig udvikling, deltagelse og social forandring).
The Group Project - How to do it: A handbook for university students Petersen, E. B. & Sørensen, K. A., 27 jan. 2020, Samfundslitteratur. 169 s.
Trading on earthquakes – Algorithmic financialization of tectonic events at global stock exchanges Grindsted, T. S., 7 jan. 2020, I : Geoforum. 108, s. 80-87 7 s.
What is an inaugural professorial lecture? Exploring academic practices through diffractive listing. Petersen, E. B., 2020, Practice methodologies in education research. Lynch, J., Rowlands, J., Gale, T. & Parker, S. (red.). New York: Routledge, s. 206-224
Økonomisk rationalitet og meningsfuldhed Busch-Jensen, P., jan. 2020, Meningsfuldt? : Kritiske perspektiver på social intervention. Krøjer, J. & Hagedorn-Rasmussen, P. (red.). Frederiksberg: Frydenlund Academic, s. 119-142 23 s.
|
|
|
|
|
|
|
Om IMT Nyhedsbrev
|
|
Redaktør/ fotograf
Niels Hilfling Nielsen
Indslag og billeder
Næste nummer af IMT Nyhedsbrev
Deadline: Onsdag d. 8. januar 2020
Udkommer: Fredag d. 17. januar 2020
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|